Jernved kb.: Født 11.7.1929 i Jernvedlund, døbt 25.8. i Jernved, Karen Øllgaard. D.a. slagtermester i Jernvedlund Kristen Øllgaard og hustru Anna f. Mathiasen. Viede i Nordby 21.10.

1915, 25.8.1885 og 28.12.1892.

Øllgaard-bogen ved Lillian Kristensen: Født 11.7.1929 i Jernvedlund, d.a. vognmand Kristen Øllgaard og hustru Anna Mathiasen. Gift 19.4.1962 i Nordby på Fanø med Svend Aage Duus, der er født 2.4.1930 i Restrup, Sønderholm sogn, s.a. landmand Jens Kristian Duus og hustru Karen Klausen. Adresse: Stenhoved, Vinding. Efter skolegangen blev hun uddannet inden for kolonial- og manufakturbranchen. Ophold på Grundtvigs højskole i Hillerød 1951. 1954 ansat ved Vejen kommune og siden overassistent ved Vejle kommune. Manden har farvehandel i Vejle. 2 børn. 

Slægten Clausen fra Søndergaard i Plougstrup: Født 26.2.1889, en søster til Olav Øllgaard, der var gift med Ane Sofie Clausen. Selv blev Karen gift 2.5.1912 med enkemand Anders Clausen i Jernvedlund.

Dansk Handel og Industri, Odense 1934 bind IV side B114: Trekantens Kontrolhønseri, Jernvedlund pr. Gredstedbro. Hønseriet er grundlagt som firma anno 1930 af enkefru Karen Clausen. Det drives med daggamle kyllinger og rugeæg for øje, ligesom der foretages opdræt af hønneker. Såvel hønsehusene som den tilstødende beboelse er opført i 1930. Beboelseshuset er en smuk villa, beliggende midt i byen.---Personalet er på 3 personer. Karen Clausen er født den 26.2.1889 i Gunnerup, Horne sogn, og er uddannet på hønseavlens område ved selvstudier. Fruen er tilkendt Det kgl. Danske Landhusholdningsselskabs præmie af J.Petersen Bjerregaards legat af 26.3.1913 for fortjenstfuld virksomhed på fjerkræavlens område.

Hos Georg Pedersen, Fruerlundvej 9, Kjærgaards Mark står en gammel egetræskiste, som han fandt på loftet i Karen Øllgaards hus, og som skal stamme fra Søndergaard i Plougstrup. Hendes mand var ældste søn fra Søndergaard, og Georg Pedersen er søn af deres plejedatter, Mette Katrude Laurine Clausen.

Øllgaard, Karen

Slægten Clausen fra Søndergaard i Plougstrup: Født 26.2.1889, en søster til Olav Øllgaard, der var gift med Ane Sofie Clausen. Selv blev Karen gift 2.5.1912 med enkemand Anders Clausen i Jernvedlund.

Dansk Handel og Industri, Odense 1934 bind IV side B114: Trekantens Kontrolhønseri, Jernvedlund pr. Gredstedbro. Hønseriet er grundlagt som firma anno 1930 af enkefru Karen Clausen. Det drives med daggamle kyllinger og rugeæg for øje, ligesom der foretages opdræt af hønneker. Såvel hønsehusene som den tilstødende beboelse er opført i 1930. Beboelseshuset er en smuk villa, beliggende midt i byen.---Personalet er på 3 personer. Karen Clausen er født den 26.2.1889 i Gunnerup, Horne sogn, og er uddannet på hønseavlens område ved selvstudier. Fruen er tilkendt Det kgl. Danske Landhusholdningsselskabs præmie af J.Petersen Bjerregaards legat af 26.3.1913 for fortjenstfuld virksomhed på fjerkræavlens område.

Hos Georg Pedersen, Fruerlundvej 9, Kjærgaards Mark står en gammel egetræskiste, som han fandt på loftet i Karen Øllgaards hus, og som skal stamme fra Søndergaard i Plougstrup. Hendes mand var ældste søn fra Søndergaard, og Georg Pedersen er søn af deres plejedatter, Mette Katrude Laurine Clausen. 

Jernved kb.: Født 29.2.1928 i Jernvedlund, døbt 22.4. Kirsten Øllgaard. D.a. slagtermester i Jernvedlund Kristen Øllgaard og hustru Anna Mathiasen. Viede i Nordby 21.10.1914. 25.8.1885, 28.12.1892.

Øllgaard-bogen ved Lillian Kristensen: Født 29.2.1928 i Jernvedlund, d.a. vognmand Kristen Øllgaard og hustru Anna Mathiasen. Gift 27.3.1951 i Jernved med Henry Nylin, født 25.10. i Getabo, Lerbech sogn, s.a. landmand Gunnar Nylin og hustru Gerda Gustafsson. Adresse: Lars Viwalliusväg 59, Örebro, Sverige. Hun var på Snoghøj gymnastikhøjskole før ægteskabet. Hun er ekspeditrice. Han uddannet bilreparatør og ansat ved Örebro kommune. 1 barn.

Jydske-Vestkysten 28.3.2001: Billede af tre brudepar og samme tre par fra guldbryllup 27.3.2001. Af teksten fremgår, at Kirstenog Henry Nylin bor i Örebro i Sverige.

Viktige a r:

1647- Petter Dass blir født pa Nord-Herøy som den eldste av fem barn.

1653- Faren til Petter dør, og seksa ringen blir sendt til morens søster, Anna, som er gift med presten i Nærøy. Moren drar nordover til Hadsel hvor hun etter hvert gifter seg pa nytt.

1660- Petter drar til Bergen og begynner pa latinskolen. Han bor hos sin fars søster og hennes mann. Han har trolig gode og lærerike a r i Bergen, og "debuterte" ogsa som forfatter med Veneris Trompete, et kjærlighetsdikt desidert til en ung dame.

1665- Petter avslutter skolegangen i Bergen.

1666- Petter reiser til København og begynner pa universitetet. Som student fikk Petter Dass mange impulser fra byens litterære, religiøse og intellektuelle liv.

1669- Petter kommer tilbake til Helgeland. Fa r jobb som huslærer hos presten Jacob Wirthmand i Vefsn.

73. Petter forlover seg med den tre a r yngre Margrethe. Han fa r sin Bispeeksamen, og blir ordinert til prest og utnevnt til huskapellan hos presten Henrik Dinclow i Nesna. Petter ma reise til København for a fa tilgivelse hos kongen fordi han har gjort Margrethe gravid uten at de er gift. Petter fa r en gutt og han og Margrethe gifter seg. Petter fa r tilgivelse av kongen.

75. Petter fa r to sønner til: Lars og Anders.

1681- Res. Kap Dinclow dør.

1683- Petter utnevnes til res.kap. i Nesna. Den Norske Dalevise blir utgitt første gang. Dette er det eneste han fa r utgitt mens han lever.

1688- Sønnen Lars dør, enten i Bergen eller pa vei hjem fra Bergen.

1689- Presten pa Alstadhaug, Peder Meyer, dør, og Petter utnevnes til sogneprest 18 mai samme a r.

1698- Petter prøver a fa utgitt katekismesangene. Et a r senere prøver han a fa utgitt Norlands Trompet, som er kjent og kjær for mange i Nord Norge.

1700- Er Petter plaget av da rlig helse. Etter et beinbrudd søker han om a fa sønnen Anders som sin huskapellan.

1703- Petter skriver en av sine mest kjente viser: Brudlops dikt, bedre kjent som Fiskevise. A ret etter døde hans bror Benjamin, og for 2. gang prøver Petter a fa utgitt Nordlands Trompet.

1707- Petter Dass dør, og blir gravlagt under korpartiet i Alstahaug kirke. Flere andre i slekta la ogsa i dette gravkammeret, som blant annet Petters kone Margrethe og sønnen Anders.

1739. Flere av Petters verk blir utgitt. Aandelig Tidsfordriv eller Bibelsk Visebog, katekismesangene, Evangeliesangene, Trende Bibelske Bøger. I 1739 blir endelig Nordlands Trompet utgitt. En utgave i Bergen og en i København.

1856- Gjenoppdager Johan Sebastian Welhaven den noe glemte Petter Dass i en artikkel i Nordisk Universitetstidsskrift.

1908- Petter Dass sitt monument avdukes pa Alstahaug.

1947- Er det 300 a rsfeiring pa Alstahaug for Petters fødsel. 36 a r senere blir det arrangert Petter Dass-dager pa Alstahaug for første gang og det blir holdt hvert a r.

1984- Setter Ha logaland Teater i Tromsø opp Lars Bergs stykke Petter Dass.

1997- Er det 350 a r siden Petter ble født, og det blir holdt en storstilt feiring under Petter Dass-dagene pa Alstahaug. Jubileet markeres ogsa med en rekke arrangementer rundt om: Petter Dass-dager, utstillinger, foredrag, konserter, gudstjenester, teaterforestillinger og bokutgivelser.

"Herre gud ditt dyre navn og ære

over verden høyt i akt skal være,

og alle sjele de trette trele.

alt som har mæle ,

de skal fortelle din ære."

-----

PETTER DASS 1647-1707.

Petter Dass ble født i Nord-Herøy pa Helgeland i 1647 som den eldste av fem barn.

Hans far, Petter Pettersøn (Don Dass), som var av skotsk avstamning, var handelsmann pa Helgeland. Moren, Maren Falch, var datter av fogden pa Helgeland.

Bare 6-7 a r gammel døde hans far, og Petter ble satt i huset til morens søster som var gift med sognepresten til Nærøy i Namdalen. Her tilbragte Petter sine barnea r.

I 1660 ble han elev ved Bergen Katedralskole, og bodde hos farens søster. Dette var gode a r, han ble dimittert til Universitetet i København i 1665 og immatrikulert i 1666.

Studietiden i København var preget av fattigdom og ensomhet. Efter 2-3 a r med teologiske studier, reiste han hjem til Helgeland og ble huslærer hos res.kap Jacob Wirthmand i Vefsn.

En stilling som ikke innbragte ham mange penger.

Men han ble forlovet med Wirthmands stedatter Margrethe Andersdatter, og i 1671 søkte han kongen om bli huskapellan hos kapellanen i nabosognet Nesna.

Utnevnelsen tok tid, og saken ble ekstra forsinket fordi han kom sin forlovede for nær.

Først ved kongebrev av 17/9-1673 fikk han tilgivelse for sin forseelse. Han ble da presteviet og kunne gifte seg med sin Margrethe.

Prestestillingen ga lite økonomisk utkomme, det fulgte bare "Brød foruden Smør" som han selv uttrykte det. Han ma tte slite "som en anden Bonde" for a kunne overleve.

Da stesvigerfaren, Hr. Wirthmand døde, hadde han trodd han skulle bli hans eftermann, men ble forbiga tt. En skuffelse som ble beskrevet i et dikt om "Mammons Regimente og Plutonis Herredømme". Han skal ogsa ha uttrykt at ingen av hans sønner skulle fa bli prester, det ble et liv i fattigdom.

I 1681 ble han utnevnt til residerende kapellan i Nesna, og det økonomiske trykket lettet noe.

Endelig, i 1689, fikk han sitt efterlengtede prestekall, Alstadhaug, og dette beholdt han til sin død i 1707. Han ble da efterfulgt av sin sønn - som altsa ble prest!

Alstadhaug prestekall var et av landets største og rikeste kall og det fulgte ba de penger og makt med stillingen som sogneprest. Men ogsa farefulle embedsreiser "ude i aabenbar Haff". Petter Dass ble nu ogsa fiskehandler. Det sier noe om inntektene han hadde i Alstadhaug at da hans jekt forliste og han tapte det meste av sine penger, hadde han tjent dem inn igjen pa fa a r.

I Alstadhaug, ja i hele Helgeland fogderi, var han en stor velgjører og støtte for bøndene.

Vi vet ikke na r Petter Dass begynte a skrive dikt, men de eldste bevarte dikt fra hans ha nd stammer visstnok fra 1670-a rene. Han begynte trolig som leilighetsdikter til begravelser og brylluper. Det meste av denne diktningen er ga tt tapt.

Det som kjennetegner hans dikt, og gjorde dem sa uhyre populære, var ba de den rytmiske og versifikatoriske ferdigheten og originaliteten i hans diktning. Han hadde glede av drastiske uttrykk, og diktene gjenspeilte hans sunde og robuste natur.

Den religiøse diktningen har Dass selv ordnet i fire samlinger:

Aandelig Tidsfordriv eller Bibelsk Visebog inneholder dikt over forskjellige motiver fra Bibelen.

Trende Bibelske Bøger, nemlig Ruth, Esther og Judith er omdiktininger pa rim av disse tre bøkene.

Evangelie-Sange, den mest omfangsrike av disse samlingene, inneholder en sangbar tekst til hver søndag i hele kirkea ret.

Katechismus-Sange, (Dr. Morten Luthers lille Katekismus, forfattet i bekvemme Sange under føielige Melodier) , som ble mest populær, er hele Luthers katekismus pa vers.

Denne fikk en velvillig pa tegning av biskop Peder Krog.

Den religiøse diktningen har et sterkt didaktisk preg. Den er skrevet med tanke pa at den skal læres utenat og synges av allmuen. Diktene er et vidnesbyrd om Dass' ortodokse teologi, en kjernesunn Gudstro blottet for pietismens selvsentrerthet. Hans ortodokse tro kommer blant annet tydelig frem i nadverdsalmen "O Jesus for din alterfot vi kommer her at knele" hvor vi kan lese: "Vil en Calvin staae der imot, Min Troe staaer derfor lige god. Jeg skiøtter ei hans Grille".

Den religiøse diktningen vant utbredelse over hele landet og er trykket opp i en rekke utgaver og eksemplarer. Mange er diktet pa tidens moderne melodier, eller de har virket som impuls til ny melodidannelse. Slik har vi med Petter Dass' sanger fa tt en rik skatt av religiøse folketoner.

Catharinus Elling har registrert i alt 237 folketoner til sanger av Petter Dass.

Den folkelige diktningen er ikke mindre populær og frodig enn den religiøse.

"Nordske Dale-Viise" er det eneste som ble trykket i hans levetid. Det er en forgjenger til "Nordlands Trompet". Den kom ut i København i 1683, men er senere tapt. Den var trolig skrevet noen a r tidligere.

Nordlands Trompet er vel hans ypperste diktverk. Det ble først trykket i 1739.

Her forenes natursans og bondelivsskildringer, iaktagelser fra dyrelivet og moralsk-religiøse utlegninger med virkelighetssans og humør. Ogsa her, som i den religiøse diktningen, kommer hans trygge kristentro og harmoniske religiøsitet til orde pa hver side.

Ikke minst pa grunn av den majestetiske hilsenen til "Nordlands bebyggende Mænd" gikk diktet rett inn hos den nordlandske kvinne og mann.

Bjørnstjerne Bjørnson anbefalte i 1869 enhver Nordlandsreisende a lese Nordlands Trompet, et ra d som er like aktuelt i dag.

Som sagt opplevde ikke Petter Dass a fa sine mange diktverk trykket mens han levet. Først i 1711 ble Aandelig Tidsfordriv utgitt i København av Christiania-bokhandleren Fredrik Jacobsen Bruun. Senere er hans verk trykket opp igjen og igjen, noe de mange utgavene av Nordlands Trompet som vi viser i denne utstillingen viser.

Petter Dass døde i 1707 efter flere a r med plagsomme nyrelidelser.

Som bevis pa den store kjærlighet og respekt han nød pa hele Helgeland, kan vi nevne at det i 150 a r efter hans død ble sydd pa et lite sort tøystykke pa ra seilet til nordlandsjektene.

Dato Sted Kilde

Født : 14 Aug 1775 Sejrup, Thyregod -

Døbt : 14 Aug 1775 Thyregod Kirke -

Viet 12 Okt 1800 Brande Kirke -

Ref. : kb Thyregod 1774 ops. 80

Noter : Båret i dåben af Peder Sørensens hustru i Sejrup, faddere: Morten Gamle, Peder Sørensen, Mads Pedersen, Peder Pedersens hustru, Niels Pedersens pige Kirsten alle af Sejrup.

Matr. nr. 5 Sejrup.

Gården stammer fra den gård, som Søren Mortensen d. 14. juni 1798 købte af Jens Schoutrup på Hastrup for 320 rd. Søren Mortensen havde opført bygninger på stedet, da han i 1805 solgte Andalgård matr. nr. 4 til Jørgen Pedersen Kudsk.

D. 25. juni 1808 solgte Søren Mortensen gården til sin søn Jørgen Sørensen, efter at der var skrevet købekontrakt d. 30. juni 1807. Htk. 1 td. 4 skp., købesum 69 rd., som Jørgen havde forbundet sig til at betale justitsråd de Thygeson imod at få Søren Mortensens forskrivning ekstraderet. Der var 2 bygninger på stedet, der kaldtes Dalhus. De 2 tørveskifter i den såkaldte Oksenbjerge mose i Jacob Pedersens udflyttede sted medfulgte ligesom besætningen. Aftægt var betinget i kontrakten. Jørgen Sørensen var i 1801 opført i folketællingen som husmand uden jord, han var født i 1774 og døbt d. 14. aug. Han var d. 12. okt.1800 blevet gift med Ane Andersdatter, født i 1771 i Skerris, datter af Anders Larsen og Dorthe Andersdatter.

Søren Mortensen døde d. 8. aug. 1814, 74 år gl., og Dorothe Jensdatter døde d. 14. nov. 1827, 84 år gl. D. 16. juni 1812 lånte Jørgen Sørensen 150 rd. af gmd. Niels Pedersen, Anesminde, og pantsatte Dalhus som sikkerhed.

VåØåejle, Nørvang, Thyregod, Seierup Bye, , et Huus, 5, FT-1834

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Jørgen Sørensen, 60 , Enke, , Aftægtsmand,

Dorthea Jørgensdatter, 27 , Ugift, , Hans Datter, Tjenestepige af Dagleier anførste sidste,

Far Mor

Søren Mortensen Dorthe Jensdatter

Ægteskab Børn

- Ane Andersdatter 1807 - Dorthea Jørgensdatter

- 1589

Køn Mand

Død 19 feb. 1589

druknede på isen mellem Mors og Thy

Person-ID I30728 Skeel, Holbek, Santasilia, Muckadell

Far Oluf Munk (Lange), d. 24 nov. 1569

Mor Drude Rantzau, d. 28 jan. 1606

Familie Mette Iversdatter Skram (Fasti), d. før 1606

Børn

> 1. Karen Munk (Lange)

> 2. Ide Munk (Lange), f. 09 jun. 1589, d. 21 dec. 1651

Billeder

Coat of arms - Lange - Munk - Frost

Notater

til Volstrup, 1575-79 hofjunker

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 -

2005]., DAA 1901:260.

Anders Hartvigsen Skram (-1619)

Gift med enken Mette Iversdatter Skram, enke efter Jørgen Olufsen Munk (-1589) til Volstrup. Hun var datter af Iver Skram og Ellen Jensdatter Spend til Voldbjerg ved Hee og Strandbjerggård.

Som enkemand gift med Ellen Clausdatter Hundermark.

Hans og hustruen Mette's navne står sammen med årstallet 1614 på endestykkerne af de gamle herskabsstole i Dejbjerg Kirke.

1. Ellen Skram, g. 1619 med Henrik Christensen Lange

Anders Hartvigsen Skram (-1619)

Gift med enken Mette Iversdatter Skram, enke efter Jørgen Olufsen Munk (-1589) til Volstrup. Hun var datter af Iver Skram og Ellen Jensdatter Spend til Voldbjerg ved Hee og Strandbjerggård.

Som enkemand gift med Ellen Clausdatter Hundermark.

Hans og hustruen Mette's navne står sammen med årstallet 1614 på endestykkerne af de gamle herskabsstole i Dejbjerg Kirke.

1. Ellen Skram, g. 1619 med Henrik Christensen Lange

1689, 12. Juni

12 Juny copulerede ieg Christen Lauritsen Eggeriis og Birgitte Sophi Anderdatter, Sl: Tygge Sørrensøns af [Soef ??], som udfløtter til Eggeriis ved Holstebroe.

Første kendte beboer er Bertel Mortensen, der døde 1788, 83 år gammel. Hans første hustru døde 1736, 25 år gammel, hendes navn kendes ikke. Bertel blev gift anden gang samme år med Abelone Madsdatter fra Hoven sogn. Det er i dette ægteskab børnene er født. Abelone døde i 1760, 42 år gammel.

Bertel Mortensen var noget af tiden selvejer. i 1768 solgte han gården eller en del deraf til Hans Christoffer Jensen (4409), da der boede på Nollund Kloster. Salget skete med tilbagekøbsklausul.

1768 blev Bertel Mortensen gift tredje gang med Anna Olufsdatter af Hoven. Samme dag blev sønnen Mads Bertelsen gift med hendes datter Sidsel Sørensdatter. Han havde 1765 fået skøde på en del af gården. 1789 fik an skøde på den del af gården Hans Christoffer Jensen havde købt i 1758. 1805 sælger Mads Bertelsen gården til sønnen Bertel Madsen, gift med Ane Johanne Hansdatter fra Sønder Omme.

1843 overtager næste generation, sønnen Peder Christian Bertelsen gården. Han blev 1848 gift med Anne Kirstine Pedersdatter fra Eg.

1882 døde Peder Christian Bertelsen. Anne Kirstine solgte til svigersønnen Søren Christian Jensen (Præstegaard) fra Hejnsvig, gift med Maren Pedersdatter. 1914 der det igen en svigersøn Severin Pedersen fra Femmøller, gift med Johanne Præstegaard, der for skøde.

1943 er det deres søn Henning Præstegaard Pedersen, gift med Henriette Søgaard Kristensen fra Grene sogn, der som den foreløbig sidste generation overtager denne gård.

'''Laus Graversen 79 Husbondens forældre, gift 2. x'''

'''Maren Christensdatter 76 -- -- -- -- , gift 1. x'''

Her ser vi, at Laus eller Lauritz Graversen er fra 1707 og hans kone er fra 1710. Jeg mener at have fundet deres søn Gravers Lauritzens fødsel i Bølling sogn

Søn:

Gravers Lauridsen 36 Husbonde, Selvejerbonde

Abelone Thomasdatter 34 Madmoder,

Laus Graversen 4 deres børn

Thomas Graversen 1 -- --

'''Gravers Laustsen 36 Husbonde, Selvejerbonde

Abelone Thomasdatter 34 Madmoder,'''Laus Graversen 4 deres børn

Thomas Graversen 1 -- --

Laus Graversen 79 Husbondens forældre, gift 2. x

Maren Christensdatter 76 -- -- -- -- , gift 1. x

Her ser vi, at Laus eller Lauritz Graversen er fra 1707 og hans kone er fra 1710. Jeg mener at have fundet deres søn Gravers Lauritzens fødsel i Bølling sogn

1747 – Onsdagen den 3. maj blev Lauritz Graversens søn Gravers døbt.

Dom. 3 p. Trin. den 18. juni blev moderen introduceret.

Kommentar:

1. Gravers Lauritzens alder efter kirkebogen passer ikke helt efter folketællingen i 1787. Kirkebogen har dog altid ret vedrørende dateringer.

2. Dom. 3 p. Trin. – betyder vel 3. søndag efter Trinitatis.

3. Mette Marie Graversdatter er selvfølgelig ikke med i folketællingen i 1787. Hun bliver først født i 1789.

Gravers Lauridsen 36 Husbonde, Selvejerbonde

Abelone Thomasdatter 34 Madmoder,

Laus Graversen 4 deres børn

Thomas Graversen 1 -- --

Laus Graversen 79 Husbondens forældre, gift 2. x

Maren Christensdatter 76 -- -- -- -- , gift 1. x

Henrik Christensen Lange (-1650)

Søn af Christen Nielsen Lange, Bramming Hovedgård. Gift 1619 med Ellen Andersdatter Skram, datter af Anders Hartvigsen Skram, Dejbjerglund. [5] [6]

Studerede 1601 i Padova, var 1605-1615 sekretær i kancelliet, fik 1606 brev på et kannikedømme i Ribe og 1612 på et prælatur i Århus og fik befaling at sidde i Admiralitetsretten på Københavns Slot.

Havde Oldager og Dejbjerglund, hvor han opførte en 4-længet bygning omgivet af voldgrav. Efterlod ved sin død 1.500 td. hartkorn.

Christen Henriksen Lange, Dejbjerglund

--------------------

Anders Hartvigsen Skram (-1619)

Gift med enken Mette Iversdatter Skram, enke efter Jørgen Olufsen Munk (-1589) til Volstrup. Hun var datter af Iver Skram og Ellen Jensdatter Spend til Voldbjerg ved Hee og Strandbjerggård.

Som enkemand gift med Ellen Clausdatter Hundermark.

Hans og hustruen Mette's navne står sammen med årstallet 1614 på endestykkerne af de gamle herskabsstole i Dejbjerg Kirke.

1. Ellen Skram, g. 1619 med Henrik Christensen Lange

Om hendes forældre er ovenstående:

Henrik Christensen Lange (-1650)

Søn af Christen Nielsen Lange, Bramming Hovedgård. Gift 1619 med Ellen Andersdatter Skram, datter af Anders Hartvigsen Skram, Dejbjerglund. [5] [6]

Studerede 1601 i Padova, var 1605-1615 sekretær i kancelliet, fik 1606 brev på et kannikedømme i Ribe og 1612 på et prælatur i Århus og fik befaling at sidde i Admiralitetsretten på Københavns Slot.

Havde Oldager og Dejbjerglund, hvor han opførte en 4-længet bygning omgivet af voldgrav. Efterlod ved sin død 1.500 td. hartkorn.

Christen Henriksen Lange, Dejbjerglund

Anders Hartvigsen Skram (-1619)

Gift med enken Mette Iversdatter Skram, enke efter Jørgen Olufsen Munk (-1589) til Volstrup. Hun var datter af Iver Skram og Ellen Jensdatter Spend til Voldbjerg ved Hee og Strandbjerggård.

Som enkemand gift med Ellen Clausdatter Hundermark.

Hans og hustruen Mette's navne står sammen med årstallet 1614 på endestykkerne af de gamle herskabsstole i Dejbjerg Kirke.

1. Ellen Skram, g. 1619 med Henrik Christensen Lange

Ifølge Danmark s Adels Aarbog 1885 side 25, og Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland Bind 1 side 205 er dette dog næppe ti lfældet. Hun kaldes i nævnte kilder for Dorothea Frisen ell er Dorothea Frese og er datter af præsten Boy Vedder Ingess en Frese, sognepræst i Rødenæs. 

==(Citat fra: Jens Holdt: “Brødrekolonien Christiansfeld indtil Aar 1800,” Sønderjydske Aarbøger, 1940, side 53-187.)==

David Ernst Grossers genvordigheder på Viborg Snapsting omtales i Thomas Bloch Ravns artikel-“Snapsting og markedshåndværk. Omkring en Christiansfeld-skomagers besøg i Viborg 1779.”-i “Fra Viborg amt” Årgang 50 (1985) side 41-68. 

(J.P. ang. sit 2. ægteskab med Mette Hansdatter, 36 uger efter hans første kones død)

• Beskæftigelse: Borgmester, 1695-1708, Århus, Hasle, Århus, Danmark.

1695

532

Jens Christensen Basballe, bestalling at være borgmester i Århus.

C5 G a v at eftersom Jens Rasmussen Låsby, borgmester i vor købstad Århus, ved døden aksl være afgangen, da haver vi allernådigst beskikket og forordnet Jens Christensen Basballe, til at være borgermester der samme steds, thi skal han fremdeles være os, som sin absolut og souverain arve konge og herre etc. Hvorfor vi hermed byde og befale samtlige borgerskabet i forne Århus, at de bemte Jens Christensen Basballe, for deres borgemester herefter agter og holder. Givet etc. Hafnia 16 april 1895.

36

Niels Lauritzen i Århus bestalling at være rådmand sammesteds.

C5 G a v at eftersom vi allernådigst haver bestilt Jens Christensen Basballe rådmand i Århus, til at være borgemester sammesteds, da haver vi allernådigst beskikket og forordnet Niels Lauritzen til at være rådmand, thi skal han være os etc. Hafnia 30 april 1695.

38

14

Peder Basballe i Århus, opreisning anlangende en dom, at stevne.

C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst ansøgning, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Peder Basballe i Århus, må en til bytinget sammested, den 5 december 1695 imellem hannem og hans broder Jens Christensen Basballe, borgmester sst afsagt dom, angående nogle dennem mellemværende regnskaber, på behørige steder til påkendelse lade indstevne, uanset at samme dom er over den tid, den burde at have 

Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.

Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde ”velforstandig” Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.

Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.

Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.

Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.

Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.

Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

”Højtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.

Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.

Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.

Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.

Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.

Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.

Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.

Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.

Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:

v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,

v En diamantring til 4 rdlr.

v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,

v En ”tommel” og en ring, 19 rdlr. 2 mk.

v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,

v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,

v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.

v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.

v En lille sølvskål og et lille sølvbæger

v Noget nysmedet sølvarbejde

v En idamant, en rubin, nogle røde ”doubletter” og nogle ”turcoser” samt diverse uægte sten

v Nogle udskårne sten til signetter

v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade

v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).

Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).

Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.

Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde ”velforstandig” Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.

Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.

Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.

Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.

Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.

Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

”Højtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.

Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.

Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.

Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.

Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.

Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.

Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.

Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.

Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:

v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,

v En diamantring til 4 rdlr.

v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,

v En ”tommel” og en ring, 19 rdlr. 2 mk.

v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,

v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,

v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.

v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.

v En lille sølvskål og et lille sølvbæger

v Noget nysmedet sølvarbejde

v En idamant, en rubin, nogle røde ”doubletter” og nogle ”turcoser” samt diverse uægte sten

v Nogle udskårne sten til signetter

v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade

v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).

Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).

Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

Ditlev Monrad, 46 Aar, Enkemand, Sognepræst.

Birgitte Cathrine Müller, 12 Aar, hans stedbarn.

Rasmus Müller, 11 aar, hans Stedbarn.

Laurs Ditlev Monrad, 11 Aar, hans eget Barn.

Carl August Monrad, 10 Aar, hans eget Barn.

Peder Bøgvad Monrad, 9 Aar, hans eget Barn.

Clemen Christian Monrad, 6 Aar, hans eget Barn.

Mette Cathrine Friis, 67 Aar, Huusholderske.

Ole Christian Ravn, 23 Aar, Studios, Theol, og Informator.

Niels Christensen, 36 Aar, tjenestekarl.

Thomas Hansen, 24 Aar, Land-Rytter, tjenestekarl.

Anders Wognsen, 14 Aar, tjenestekarl.

Hanna Wardinghuus, 20 Aar, tjenestepige.

Johanne Christensdatter, 21 Aar, tjenestepige.

60 Mette Andersdatter i Bassumgård i Snejbjerg sogn. 6.8.1761, fol.170B.

E: Thue Lauridsen. B: Anders 18, Laurids 16, Jens 12, Anne Kirstine 9, Kirsten 6. FM: farbror Jacob Lauridsen i Felding Tarp i Felding sogn.