===Sources===

* zetlitz.com: [http://www2.zetlitz.com/genealogy/getperson.php?personID=I1203&tree=olaztree Antonette Johanne Sverdrup]

===Sources===

* nermo.org: [http://www.nermo.org/slekt/d0043/g0000054.html#I19693 Antonette Ancher]

===Parish Register===

* Birth - Oppland county, Land, Parish register (official) nr. 1 (1708-1732), Chronological list 1713, page 56-57: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9350&idx_id=9350&uid=ny&idx_side=-31 Antonetta Ancher] - 31 Aug 1713 - Fluberg

* Marriage - Oppland county, Land, Parish register (official) nr. 1 (1708-1732), Chronological list 1731, page 238-239: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9350&idx_id=9350&uid=ny&idx_side=-122 Hans Sverdrup - Antonette Berntsdatter Ancher] - 30 Aug 1731 - Fluberg

* Death - Buskerud county, Norderhov, Parish register (official) nr. 5 (1775-1789), Chronological list 1778, page 62: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8525&idx_id=8525&uid=ny&idx_side=-64 Antonette Sverdrup (Ancher)] - 30 Jun 1778 - 65 years - Norderhov 

''Husband'': [http://www.geni.com/people/John-Collett/6000000000905991527 John Collett]

Married: 25 Mar 1840 - Bærum, Akershus

===Children===

# Cathrinus Nicolai Arbo Collett - 30.03.1841

# Albert Peter Severin Collett - 15.09.1842

# Karen Elise Theodora Collett - 17.08.1844

===Sources===

* collettfamilyhistory.net: [http://www.collettfamilyhistory.net/Part%2024%20-%20The%20Norway%20Line%201810%20to%201890%20Rev.9.htm John Collett]

* vestraat.net: [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I104807&tree=IEA Antonette Johanne Smith]

===Parish register===

* Birth and baptism records 1812, Buskerud county, Bragernes, Parish register (official) nr. I 6 (1782-1814), page 540-541: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8452&idx_id=8452&uid=ny&idx_side=-244 Antonette Johanne Collet (Smith)] 

Student from Herlufsholm 1634, Con Rector of Bergen 1637, 1639 Magister, Vice-Lector in Bergen 30 August 1643, Rector of Bergen 1647, Lector theology. 28 Mai 1663 and Vicar in Tab. He was Notary in the chapter in Bergen 5 July 1669 and 11 July 1671 Deputy Bishop of Trondheim with the promise of Succession "while he and thought to be the beginning Nordic Chronicles diligently perfect to terrible and from him deliver within two years in the past."

He entered the bishop's office, by Bishop Erik Bredals died on 22 January 1672, was ordained on January 25., But died the same year the cathedral Sacristi.

His historical works are lost, "but this loss - Suhm says - has the learned World ei great reason to complain, since he not possessed some healthy criticism." Of his work, it was particularly "Thomis Arctoa, Hafner. 1671" and "Observationes variæ ad Historiam Norvegiæ, anecdot." (The History of Norway to the various observations, anecdot) that led by Chancellor, count [http://www.geni.com/people/Peder-Griffenfeld/6000000001952071108 Peder Griffenfeld] attention upon him and caused his appointment to Bishop, albeit Griffenfeld from reading the latter work was tired, lost patience due to its extensiveness and therefore at the end own hand must have added the following remark:

Arnoldus de Fine

Scripsit librum sine fine

Dabit Deus his quoque finem.

English:

Arnoldus de Fine

He wrote the book without end

This also will give the God of the end.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I48589&tree=2

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

'''Arnoldus de Fine'''

Student fra Herlufsholm 1634, Conrector i Bergen 1637, Magister 1639, Vice-Lector i Bergen 30 Aug. 1643, Rector i Bergen 1647, Lector theol. 28 Mai 1663 og Sognepræst i Fane. Han blev Notarius i Capitlet i Bergen 5 Juli 1669 og 11 Juli 1671 Vicebiskop i Trondhjem med Løfte om Succession „hvorimod han och betænkt skal være den begyndte nordiske Krønnike med Flid fuldkommen at forfærdige og fra sig levere inden 2 Aar i det seneste".

Han tiltraadte Bispeembedet, ved Biskop Erik Bredals Død 22 Jan. 1672, blev ordineret 25 Jan., men døde samme Aar i Domkirkens Sacristi.

Hans historiske Arbejder ere tabte, „men dette Tab — siger Suhm — har den lærde Verden ei stor Aarsag til at beklage, siden han ei besad nogen sund Kritik". Af hans Arbejder var det navnlig „Thomis Arctoa, Hafn. 1671", og „Observationes variæ ad Historiam Norvegiæ, anecdot.", der henledede Storkansleren Peder Griffenfelds Opmærksomhed paa ham og foranledigede hans Udnævnelse til Biskop, omendskønt Griffenfeld ved Gennemlæsningen af det sidstnævnte Værk blev træt, tabte Taalmodigheden som Følge af dets Vidtløftighed og derfor ved Slutningen egenhændig skal have tilføjet følgende Bemærkning:

Arnoldus de Fine

Scripsit librum sine fine

Dabit Deus his quoque finem.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Norwegian Wiki:

'''Arnold de Fine''' (born 1614 in Helsingborg , died November 6, 1672 in Trondheim ) was a Danish bishop of Trondheim and historian . He wrote a now vanished Norwegian history in Latin .

He was the son of [http://www.geni.com/people/Hans-de-Fine/5353550038330050451 Hans Arnoldsen de Fine] (died 1637 ), minister in Helsingborg. In 1634 he was a student from Herlufsholms School . When one of his aunts was the mother of Bishop [http://www.geni.com/people/Ludvig-Munthe/6000000002517120513 Ludwig Munthe] in Bergen , he was studying for some years referred to him as korektor , in 1637 . After obtaining his master's degree in Copenhagen in 1639 , he became in 1647 the rector and in 1663 lecturer in theology in Bergen. Even as a teacher he made himself the priestly ordination of even being able to manage Hammer parish, which belonged to the chancellorship. The management of established , however, demanded that he should refrain from this and appoint a pastor. As a teacher he was also a priest in Fana in Bergen.

Norway's chancellor, [http://www.geni.com/people/Ove-Bielke/6000000012121629971 Ove Bjelke] to Østråt , urged him to write a Norwegian history in Latin, which probably would be something similar to the Danish history at the same time was authored by Vitus Bering . As governor Gyldenløve also gave the plan its approval, applied for the fine the government in Copenhagen to support or lift on the first vacant bishop's chair in Norway. He received royal approval for the final in 1667 , but with the condition that he would continue to write on his Norwegian chronicle , and at their own expense do travel in Norway and keep assistants. From then on he called himself "historiographus REGIUS".

The fine shall be delivered Griffenfeld a sample of the large landscaped work, and this earned him 11 July 1671 the post as deputy superintendent in Trondheim , with a promise to take over the bishop's chair for the infirm bishop Erik Bredal . The condition was that he completed his Norwegian chronicle within two years. In February 1672 , he was consecrated by Bishop John Vandal in Copenhagen. When Bredal died in May of that year, he took over immediately as bishop, but died suddenly 6 November 1672 in the cathedral sacristy , when he had just completed a priestly ordination.

After his death would send his unfinished historical work to Copenhagen, but they are now gone.

http://no.wikipedia.org/wiki/Arnold_de_Fine

Han var søn af rådmand''' Bagge Pedersen''' og hustru '''Margrethe Lauridsdatter.'''

Gift med 1642 med sit næstsøskendebarns datter '''Kirsten Hansdatter Friis,''' født 16. november 1624, død 23. marts 1674 i Ribe Domsogn i sit 50. år; om hende vidner endnu en kisteplade af messing i Skeels Kapel i Ribe Domkirke. Hun var datter af borgmester '''Hans Nielsen Friis''' og hustru''' Lene Kjeldsdatter;''' sidstnævnte var ligesom svigersønnen Bagge Baggesen oldebarn af Tøger N.N. og Marine Archis i Ribe,

Rådm 1655 31112-1681: Bagge Baggesen (1615-1681 8/5). Mellemdammen, nordvesthjørnet op til Storegade.

Var 1636 i tjeneste hos svogeren, Rm''' Peder Olufsen Roed.''' FM 1646, 1652, 1654, K 1651.

'''Bagge Baggesen''' er omtalt i Ole Degns Rig og fattig i Ribe, 1981, og ifølge dette værk 1636 i tjeneste hos svogeren, borgmester '''Peder Olufsen Roed.''' Som købmand i Ribe boede han på Mellemdammens nordvestre hjørne op til Storegade. Som en anset mand deltog i byens styre, var 1646, -52 og -54 medlem af de 24 mænd, 1651 kæmner og rådmand fra 1655 til sin død 1681.

Om han fortæller Ribe-historikeren J. Kinch, både i sin byhistorie og i artiklen om familien Baggesen i Jyske Samlinger, 1880/81, at han 1640 havde nedsat sig som handelsmand i Ribe og fik varer hjem fra Hamborg til en værdi af 1.000 mk. lybsk. Under Torstenssonskrigen 1643-45 kom en styrke svenske fodfolk 1644 til Ribe under kommando af oberst Daniel, og i marts holdt fru Daniel Bagges ældste søn Bagge over dåben.

1646 fik Maren Jensdatter i Kolding kongens tilladelse til at sælge et skib til ham, selv om skibet var bygget til Kolding og ikke måtte sælges de første 8 år. 1655 blev han som anført rådmand, og hørte i disse år til blandt de allerrigeste i byen. - Under den svenske besættelse af byen 1658 fik han derfor den svenske generalløjtnant Holm indlogeret, hvilket var dyrt! Og da byen samme år fik undsætning mod de svenske, måtte han levere 92 alen fint klæde til en værdi af godt 200 rdlr. til oberstløjtnant Lybecker. At hans tab under krigene langt fra ruinerede ham fremgår af, at han 1659 var den, der gave det største bidrag til fattige syges pleje under den herskende pest.

Foruden hovedgården på Mellemdammen ejede han Midtmøllen i Ribe og bondegården Hulkær i Brørup Sogn samt havde pant i herregården Hennegård for 2.225 rdlr. I julen 1664 brændte hans baghus, men forhuset blev reddet. .Adserbølgaard ejedes 1664 - 1681 af rådmand Bagge Baggesen i Ribe

Børn:

Parret fik 10 børn, alle født i Ribe Domsogn:

* 1 '''Leene B'''., f. 1643. G

* 2''' Bagge B.''', f. 1644, d. 1686 i Ribe.

* 3 '''Margrethe B'''., f. 1645, d. ung.

* 4 '''Kirsten B.''', f. 1647,

* 5 '''Dorthe B.''', f. 1649, d. 1695.

* 6 '''Anna B.,''' f. 1650, d. 1731.

* 7 '''Hans B.,''' f. 1652, kaldet Hans B. Friis,

* 8 '''Ingeborg B.''', f. 1656, død spæd.

* 9''' Ingeborg B'''., f. 1658, død spæd.

* 10''' Ingeborg,''' f. 1662, d. 1685.

'''Japetus Steenstrup, Leif Panduro, Carl Jacobsen, Einar og Alexander FOSS, Rued Immanuel LANGGAARD''' er efterkommere af Bagge Baggesen og 'Kirsten Hansdatter Friis

'''Bagge Pedersen''' blev gift 1603 i Ribe, trolovet 6. marts og viet 18. september, med sin fars næstsøskendebarn '''Margrethe Lauridsdatter''', født ca. 1582/83 i Ribe, død 27. september 1637 samme sted i sit 55. år. Hun var datter af borgmester '''Laurids Tøgersen''' og hustru''' Ingeborg Lambertsdatter,''' der var kusine til Bagge Pedersens farmor Cecilie/Sidsel Pedersdatter, begge sønnedøtre af „lille Ib” / Jep Christensen, således at anetavlens ane nr. 236-37 er identisk med ane nr. 452-53.

Boede Mellemdammen.

Børn.

Parret fik ifølge gravstenens tekst 11 børn, 6 sønner og 5 døtre, hvoraf kun 9 kendes; de manglende 2 sønner må være døde som små:

* 1 '''Peder Baggesen.,''' f. ca. 1604, d. 1650,

* 2 '''Laurids Baggesen.''', f. ca. 1606, d. 1655,

* 3 '''Dorete/Dorthe Baggesdatter,''' f. senest 1610, d. 1648.

* 4 '''Else Baggesdatter.''', f. senest 1610, d. 1648.

* 5 '''Sitselle (Cecilie/Sidsel) Baggesdatter.,''' f. senest 1615, d. 1651.

* 6 '''Bagge Baggesen''' f. ca. 1615/16,

* 7 '''Maren Baggesdatter''' , f. senest 1620, d. 1692.

* 8 '''Lambert Baggesen''' f. senest 1622, d. 1659 i Ribe.

* 9 '''Ingeborg Baggesdatter''' f. senest 1622,

'''Bagge Pedersen''' ses omtalt i Ole Degns bog Rig og fattig i Ribe, 1981, hvorefter han som en respekteret og velstående mand deltog i bystyret, flere gange mellem 1607 og -15 medlem af de 24 mænd og 1610 kæmner sammen med Mads Lime; fra 1616 til sin død nævnes han som rådmand. - Hans hovedejendom lå på Mellemdammens sydside og blev senere overtaget af sønnen Peder Baggesen og derpå af dennes svigersøn Jørgen Hansen Ostindiefarer, begge rådmænd i Ribe.

Ribe-historikeren J. Kinch fortæller ikke meget om ham, hverken i sin byhistorie eller i artiklen om familien Baggesen i Jyske Samlinger, 1880/81, så det kunne tyde på, at han været en fredelig og lidet fremtrædende mand. - Om hans velstand vidner, at enken Margrethe med 30 dlr. var en af de største bidragydere, da der 1630 blev indrettet en fattig-kasse baseret på frivillige bidrag. 

===Parish Register===

* Death?: Oppland county, Land, Parish register (official) nr. 1 (1708-1732), Chronological list 1724, page 156-157: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9350&idx_id=9350&uid=ny&idx_side=-8 Bernt Ancher] - May 1724 - Land 

Født 22. november 1746, fødested Christiania, død 21. april 1805, dødssted det Ankerske gravkapell ved Vår Frelsers kirke i Christiania, kisten flyttet til kirkens krypt 1835, i København, begr. 0. Trelasthandler, skipsreder og bergverkseier. Foreldre: Trelasthandler og skipsreder Christian Ancher (1711–65) og Karen Elieson (1723–1806). Gift 11.4.1773 med Mathia Leuch f. Collett 28.5.1737–21.7.1801), enke etter kjøpmann og godseier Morten Pedersen Leuch d.y. (1732–68) og datter av kjøpmann Peter Collett (1694–1740) og Anna Cathrine Rosenberg (1699–1747). Navneforandring til Anker 1778. Bror av statsminister Peder Anker (1749–1824).

Bernt Anker var Norges rikeste mann omkring år 1800. Han eide flere kobber- og jernverk, var trelasthandler og skipsreder og eide store skogeiendommer på Østlandet. Han arbeidet aktivt for opprettelsen av en norsk bank og et norsk universitet, men opplevde ikke å få se dem realisert i sin egen levetid. Den store formuen han etterlot seg, i form av det Ankerske fideikommiss, smuldret hen til ingenting i årene etter 1814.

Det nybygde Paleet i Christiania var Ankers barndomshjem, og huset forble hans faste base gjennom livet. Han ble immatrikulert ved universitetet i København 1764, og de neste tre år tilbrakte han sammen med sine tre brødre og to fettere på en studiereise (“grand tour”) til Sverige, Tyskland, Italia, Frankrike og Storbritannia. Ved hjemkomsten 1767 fikk han justisråds rang og var forespeilt en diplomatisk karriere, men isteden ble han bedt om å overta styringen av familiens handelshus.

Med sin intellektuelle dannelse skilte Bernt Anker seg alltid ut i patrisiatet i Christiania. Sammen med de to gjenlevende brødre ble han 1778 opptatt i den danske adelsstand. Dette må oppfattes som en ren begunstigelse, for det fantes ikke bevis for at de nedstammet fra den gamle svenske adelsslekt Anckar. Men som resultat ble familienavnet nå stavet Anker. Bernt Anker var en rangsøker; 1774 ble han etatsråd, 1790 konferenseråd og 1793 kammerherre. Da han ble ridder av Dannebrogordenen 1803, stilte han seg på utstilling med stjerne og bånd i et vindu i Paleet.

Ekteskapet 1773 med Morten Leuchs enke Mathia brakte nye midler til forretningen. Da boet etter faren ble utskiftet 1783, fikk hver av brødrene sin egen virksomhet. Bernt Anker ble nå landets rikeste mann – han regnet en årlig nettoinntekt til 100 000 riksdaler. 1784 overtok han Moss jernverk, og ved hjelp av statlige lån fikk han i stand et kanonstøperi som etter hvert ble en hovedleverandør til fellesflåten. Han eide gull- og kobberverket på Eidsvoll og flere andre kobberverk, og han gjenopptok driften ved Hakadal jernverk. Anker disponerte også en betydelig skipsflåte og utstyrte den første norske ostindiafarer 1791. Men trelasthandel forble hovedgeskjeften, basert på skogeiendommer over hele Østlandet. Han forærte sine eiendommer Ullevål og Tåsen ved Christiania til John Collett, men kjøpte selv Frogner 1790. Han eide også lyststedet Sommerro, i dag en del av Dronningparken ved Slottet. I sitt testament bestemte han at formuen skulle omgjøres til et fideikommiss. Da Anker døde på en av sine utenlandsreiser 1805, kunne formuen anslås til rundt 1 ½ million riksdaler.

Vår viten om forretningsmannen Anker bygger bl.a. på de bevarte brevene til fetteren Carsten Anker. Av disse går det frem at forretningen både var hans primære interesse og samtidig hans største kilde til bekymring. Skal vi tro ham, var likviditetsproblemer en trofast følgesvenn gjennom livet. Med sin relativt lave egenkapital hadde han normalt en mer utsatt posisjon enn andre trelasthandlere. Den generøse overtakelsen av det gjeldstyngede boet etter broren Jess 1798 må dessuten ha vært et betydelig løft selv for ham. Det viste seg også at hans etterlatte formue var redusert gjennom ulike heftelser og forpliktelser han hadde skaffet seg i senere år, noe som medførte store utbetalinger til brødrenes barn og andre privatpersoner.

I lys av den store omsetningen i hans virksomheter kan vi lese hans viktigste politiske utspill, Plan proposé pour une Banque locale à Christiania, som ble offentliggjort i tidsskriftet Hermoder vinteren 1796. Planen var skrevet på fransk og oversatt av Niels Treschow, og den ble innledet med en lengre forklarende artikkel, “Om Banker i Almindelighed”. Som sin far tretti år tidligere hadde han en grunntanke, nemlig å øke pengeomløpet i staten. I Christiania var knapt “30 000 Rdlr. Papiir-Penge i Omløb” siste år, klaget han, trass i “bevægelig Eiendom af Varer, Guld og Sølv for meere end 1 000 000 Rdlr.”. Nøytrale land burde sørge for å overta den handel som krigførende stater lot ligge nede, og da måtte pengeomløpet økes. Også generelt var det behov for en mer inflatorisk finanspolitikk: “Al Stats-Velstand ligger i Produkt-Massens Forøgelse og Handelens Overskud. Pengene, som i og for seg selv er intet, betyde dette Overskud”. Gjemt på kistebunnen var de aldri til noen nytte.

Nyere forskning har vist at kredittsituasjonen slett ikke var så dårlig i Norge på slutten av 1700-tallet; den ble bl.a. avhjulpet gjennom store lånopptak i de kongelige kasser. Men Ankers forslag må sees i lys av at regjeringen i lengre tid hadde søkt mot mer stabile pengeforhold, bl.a. med opprettelsen av Speciebanken. Mange trelasteksportører mente denne politikken var mest innrettet på interne danske næringer. Når riksdalerens kurs overfor pundet steg, ble utbyttet for de norske eksportørene dårligere. Trelasteksporten fra Christiania var også inne i en krise – fra 1792 til 1797 sank den med opptil en tredel. Selv om Anker muligens ikke var så sterkt rammet av dette som han gav uttrykk for i sine brev, var han bestemt interessert i å endre statens økonomiske politikk. Selv understreket han at bankplanen vitnet om hans “Kjærlighed til Fædreland og Lyst til at gavne Medborgere”, og spilte åpenlyst på nasjonale følelser.

Men med uttrykket “National-Bank” siktet han neppe til en landsomfattende bank, snarere til en uavhengig, norsk institusjon. Forbildet var England, hvor alle kjøpsteder hadde banker “hvorfra der udstedes Vexler, hvis Kurs, Værd og Sikkerhed tilligemed Publicums Meening derom grunder sig paa Undertegnedes Kredit og Eyendomme”. En ny bank i Christiania måtte følgelig være helt privat og drevet av dem som ville ta del “uden at Regieringen garanterer nogen Seddel eller noget Foretagende”. Kreditten måtte ellers bero “paa den almindelige Meening”, skrev Anker, “Opinionen bestemmer saa rigtig Papiirets Værdie, at Bank-Sedlen har Vexelens Criteria under Omløbet”. Fra staten trengte man bare et samtykke, ellers burde den nøye seg med å holde overoppsyn med virksomheten gjennom sin representant. Bankens fond skulle være forholdsmessig til “de Tings Værdie, der skal forestilles i accepterte Vexler, i Guld, Sølv, Kobber, Jern o.s.v.”. Organisert som aksjeselskap med 2000 aksjer à 100 riksdaler behøvde banken ikke mer enn tre administratorer og tre funksjonærer.

Alt i alt lignet vel dette mer en kredittinstitusjon enn en fullstendig bank. Både egenkapital og fond tok Anker nokså lett på, kreditten syntes usikker, og staten var tillagt en beskjeden rolle med oppsynsmannens underskrift på sedlene som eneste garanti. Kanskje var Ankers egen familie tiltenkt en sentral plass i bankens direksjon. I hvert fall stilte en rekke andre christianiaborgere seg avvisende til planen. I desember 1794 hadde byens eligerte menn fremmet ønske om en bank på linje med Speciebanken og banken i hertugdømmene. Målet var å få fastere vekselkurser, noe som snarere ville tjene den alminnelige handel enn trelasteksporten. Kanskje var Ankers egen plan en reaksjon på dette forslaget. Uansett fikk han ikke satt den inn i en akseptabel ramme før oppsvinget etter 1800 gjorde den uaktuell.

Bankutspillet forteller også noe om det problematiske forholdet mellom den enkeltes økonomiske interesse og de samlede nasjonale behov. Anker identifiserte gjerne nasjonens tarv med sin egen. Enten han klaget over “mit synkende Fædreland”, hyllet menn som gav prov på “Nationens Storhed” eller advarte mot at “Hovedstadens rænkefulle Svælg opsluger alt”, hadde det nesten alltid et personlig tilsnitt. Noen ubetinget venn av foreningen med Danmark var han langt fra – den var ytterst fatal for Norges interesser, skal han ha sagt til Thomas Malthus under dennes norgesbesøk 1799. Men når han søkte å påvirke gjennom personlige initiativ, opptrådte han ikke alltid like klart. Lojaliteten blant de rike i Christiania kan nok forklare hans delaktighet i zahlkasserer Juels mystiske flukt 1784, men det vitner mer om uryddighet når han noen år senere lånte en anselig pengesum til den svenske eventyreren Manderfelt og hans intrigespill i københavnske hoffkretser.

Etter hvert trådte imidlertid Anker tydeligere frem i egen person. Under kronprinsens besøk i Christiania 1788 var han den selvsagte leder for festlighetene. Et “impromptu” på førstesiden av byens avis var skrevet av ham, og han gjentok denne praksis ved senere begivenheter i den kongelige familie. Med vers som “Naar Gallisk Raseri nedbryder Selskabs Baand / Da skal Skioldungens Dyd hanthæve Lovens Aand” viste han sin oppslutning om det politiske system. Han stilte også sin bolig til disposisjon for de kongelige og la for dagen ekte begeistring for den unge kronprins Frederik. Med regjeringens politikk var det derimot noe annet – her var Anker ofte nådeløst kritisk. Likevel er det ikke noe som tyder på at han var involvert i konspirasjonene med svenskekongens utsending i Värmland 1790. Det virker også usannsynlig at en person med hans navn og posisjon skulle la seg representere politisk av mindre betydelige medborgere i en så alvorlig sak.

Blant Ankers viktigste offentlige engasjementer var kampanjen for et norsk universitet som Jacob Nicolai Wilse startet i mars 1793. I begynnelsen opptrådte han litt nølende; først i slutten av mai tok han “med Betænkelighed Pennen i Haanden” gjennom et innlegg i Intelligenssedlene. Her gav han til gjengjeld sin klare støtte til Wilse og viste bl.a. til små, men effektive universiteter som i Edinburgh: “Det er ikke sagt, at Norges Universitet strax skal kunne vandre med lige Skridt til Fuldkommenhed, som hiine høje Skoler”, skrev han, men “lader os begynde, og Tilvæxten bliver sandelig naturlig”. Et norsk universitet burde etter hans syn være moderne og tilpasset praktiske, nasjonale behov.

Med Ankers tilslutning fikk saken den nødvendige tyngde, og han ble også valgt inn i Wilses universitetskomité. Komiteen opptrådte imidlertid svært forsiktig. Søknaden ble ikke endelig oversendt før våren 1795 og avvist et halvt år senere. Anker prøvde å bøte på noe av skuffelsen. I biblioteket i Paleet ble det tre vintre på rad fra 1796 holdt en serie forelesninger “over Videnskabelige Formaale” for både “Medborgere og Medborgerinder”. Ved siden av bl.a. Niels Treschow kunne man høre Anker selv forelese over temaer fra “Natur-Philosophien” og “de skiønne Videnskabers eller Kunsters Theorie og Kritik”.

Men tidens stemning kom ikke bare til uttrykk i lærde forelesninger og kresen selskapelighet, men også i sosial uro. Anker var opptatt av nasjonale krav, men ingen egentlig reformtilhenger. Han opptrådte gjerne som velgjører og kunne la hundrevis av fattige bespise ved festlige anledninger. Men særlig forståelse for klager fra bønder og arbeidsfolk hadde han ikke. Det er nedslående å lese hans hånlige ord om den fengslede Christian Lofthuus, som han i et brev kalte “en nedrig Sjæl, en Spidsbub i det borgerlige Liv og en dum Rebel i det politiske” som “tør gjøre sig tyk i sine Lænker”. Skulle han i det hele tatt ville ta “denne raae Stymper” i øyesyn, måtte det være “for at spytte ham i Ansigtet”, skrev han.

Noen år senere fikk han så selv oppleve en “opløpende Pøbel” på kroppen. En junikveld 1795 bordet en rasende folkemengde hans lille frakteskute Spadille på Christiania havn, under mistanke om at den på ulovlig vis skulle utskipe korn til Frankrike. Anker prøvde å roe gemyttene ved å oppsøke mengden midt på natten og forklare at kornlasten var ment for arbeiderne på Moss, men følte seg likevel truet til å la partiet bli delt ut blant byens fattige. Oppløpene fortsatte morgenen etter, militære ble kalt inn, og noen av aksjonistene ble arrestert og satt på festningen. Da Anker samme dag red ut fra Paleet, prøvde flere å dra ham av hesten mens de forlangte at han måtte få satt de arresterte fri. Det skjedde også, med stiftamtmannens hjelp. Ankers opptreden vitnet samtidig om han måtte opparbeide et personlig mot i disse usikre år da selv de mest ansette borgere og embetsmenn risikerte å bli konfrontert med folkets tilfeldige, brutale vilje.

Bernt Anker nøt fortjent berømmelse for sine bidrag til tidsrommets strålende selskapsliv. Men hans egentlige pionerinnsats for de dannede klassers livsstil gjaldt teatret. 1780 var han medstifter av Det dramatiske Selskab i Christiania. Som eneste teatertilbud ble selskapet for en tid byens fremste kulturforum. I årenes løp skrev Anker også fem dramatiske forsøk i fransk stil og spilte i flere hovedroller, bl.a. tittelrollen i sitt eget stykke Major André, oppført første gang under kronprinsens besøk 1788. Da selskapet ble fast organisert 1799, var Anker fremdeles en sentral bakmann.

Ankers forretninger skaffet velstand for ham selv, hans ansatte og hans hjemby. På det lokale plan merker man seg hans virke som mesén. Sammen med hustruen stiftet han Det Ankerske Waisenhus 1778, og i sitt testament bestemte han at fideikommissets årlige utbytte skulle tilfalle Christianias trengende. Jess Ankers flotte bolig på hjørnet av Dronningens gate og Tollbugata, som han hadde overtatt fra brorens bo, forærte han til Krigsskolen, og Paleet testamenterte han til offentlig bruk, slik at det senere kunne tas i bruk som kongebolig. På det nasjonale plan gav hans engasjementer færre resultater, mens han på det private klarte å forene kunstneriske ambisjoner med gode kontakter til så vel kongehuset i København som borgerskapet i London.

I det ytre var han en vellykket mann, men det er ikke til å komme fra at det også hviler noe overflatisk, verdensborgeraktig over mennesket Bernt Anker. Vi bør likevel forstå hans sans for den ytre fasade som en del av en væremåte, ja som en helt normal del av den fornemmes eksistensielle selvoppholdelse. Som type og fenomen blir Anker dessuten utenkelig uten sin lokale og nasjonale tilknytning. Det er ikke minst spenningen og striden mellom hjemlig trygghet og internasjonal ambisjon, mellom parvenyen og aristokraten, som preger ham. Denne indre splid ble kanskje aldri forløst i hans sinn og i hans liv, og det kan nok ha ført til at han er blitt stående som noe av en gåte for ettertiden.

Fideikommisset som utgjorde hans etterlatte formue fikk store problemer i kriseårene etter 1814, og brannen på bordtomtene 1819 gjorde ende på det. Slik forvitret mesteparten av Ankers livsverk, og noe av denne vanskjebne kunne nok anes allerede i hans siste leveår. Glemt eller borte er mye av det han skjenket sin by og sitt land. De fleste av hans skrifter er aldri blitt trykt. Selv hans sølvbeslåtte kiste fikk ikke være i fred, men ble sendt på vandring mellom ulike gravsteder. Den fineste levning finner vi i en liten allé i Frogners hageanlegg (nå Frognerparken). Her står det vakre gravmonumentet over hustruen Mathia med den minneinnskrift han selv hadde formulert. Også det er blitt flyttet, bort fra den maltrakterte Paléhage. Men det gir oss ennå et ørlite glimt av stil og grandeur hos den mest eventyrlige av alle norske storborgere.

Kone: [http://www.geni.com/people/Mathia-Anker/6000000006412039025 Mathia Collett]

===Barn===

# [http://www.geni.com/people/Anker/6000000014327878485?through=6000000005047251343 Anker]

===Kirkebøker===

* Birth and baptism records 1746, Oslo county, Oslo Domkirke / Vår Frelsers menighet, Parish register (official) nr. 4 (1743-1786), page 200-201: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7233&idx_id=7233&uid=ny&idx_side=-97 Berent Ancher] - 29 Nov 1746 - Oslo

===Kilder og litteratur===

* Norsk biografisk leksikon: [http://snl.no/.nbl_biografi/Bernt_Anker/utdypning Bernt Anker]

* C. J. Anker: Kammerherre Bernt Ankers Liv og Virksomhed, 1884

* L. Daae: Det gamle Christiania 1624–1814, 1891

* C. Dunker: Gamle Dage, 1909

* F. Bull: biografi i NBL1, bd. 1, 1923

* E. Bull og V. Sønstevold: Kristianias historie, bd. 3, 1936

* Ø. Davidsen: Bernt Anker i nytt lys, 1944

* E. Rimehaug: Trelastpatrisiatet og den økonomiske politikk i merkantilismens siste periode, utrykt hovedoppg. i historie, UiO 1975

* K. Sprauten: Oslo bys historie, bd. 2, 1992

* O. A. Storsveen: “'Fornuftig Kierlighed til Fædrenelandet'. En analyse av norsk patriotisme mellom 1784 og 1801”, i Storsveen m.fl.: Norsk patriotisme før 1814, 1997

===Verker===

''Publisert materiale (et utvalg)''

* Fullstendig fortegnelse finnes i Ankers biografi i Ehrencron-Müller, bd. 1, 1924, s. 128–130

* Om Oprettelsen af et Universitet i Norge, i tillegg til Norske Intelligenz-Seddeler nr. 22/1793

* Sørgetale i St. Olai Loge, over Hr. Conrad Clauson, Eier af Bærums Jern-Værk, 1785, trykt i Iris, bd. 3, København 1793, s. 231–238

* Om Banker i Almindelighed med Hensyn til en lokal Bank i Christiania. Plan proposé pour une Banque locale à Christiania, i Hermoder, bd. 2, hf. 6, København 1796, s. 1–36

* autobiografi i G. L. Lahde og R. Nyerup: Samling af fortjente Mænds Portraiter, del 3, København 1806

''Etterlatte papirer''

* Efterladte Skrifter i 2 pakker (omfatter bl.a. manuskripter til forelesningene i Paleet 1796–99, Major André og andre ferdigstilte dramatiske arbeider, taler m.m.), ble av C. Pram (som skulle utgi dem) overlatt til universitetsbiblioteket i København 1820

* en del av Ankers brev finnes i NBO og RA, Oslo

===Portretter m.m.===

''Kunstneriske portretter''

* Maleri (brystbilde) av Jens Juel, u.å.; NG, Oslo

* Maleri (brystbilde) av C. F. von Breda, 1792; p.e

1846 d. 23 aug. Ungkarl Peder Kjær Christensen af Bøvl Kjærgård og pigen Marineberg

Terkelsdatter af Omvrå, han 23½ og hun 19½ år. Forlovere gårdmand Christen Pedersen Kjær

i Kjærgård i Bøvl og gårdmand Terkel Andersen i Omvrå

Marineberg er født på gården Marineberglund, Omvrå, Filskov

1846 d. 23 aug. Ungkarl Peder Kjær Christensen af Bøvl Kjærgård og pigen Marineberg

Terkelsdatter af Omvrå, han 23½ og hun 19½ år. Forlovere gårdmand Christen Pedersen Kjær

i Kjærgård i Bøvl og gårdmand Terkel Andersen i Omvrå

Birgitte Ludvigsdatter Munthe ble født den 26 juni 1634 i Borrby, Simrishamn, Skåne, Sverige. Hun døde den 23 april 1708 på Flahammer, Luster, Sogn og Fjordane. Hun var datter av Ludvig Hansen Munthe og Ingeborg Sørensdatter Friis. Birgitte giftet seg i 1657 i Bergen med Christopher Morgenstierne d.e. De hadde barna:

># Ludvig Christophersen Munthe, f. 1657, d. 9 juni 1708.

># Otto Christophersen Munthe, f. 1659, d. 23 juli 1733.

># Giert Christophersen Munthe, f. 1661, d. 1670.

># Gerhard Christophersen Munthe, f. ca. 1661, d. 1661.

># Birgitte Christophersdatter Munthe, f. 13 juli 1663, d. 2 okt. 1696.

># Ingeborg Christophersdatter Munthe, f. ca. 1664, d. 1666.

># Abel Catharina Christophersdatter Munthe, f. ca. 1665, d. 1727.

># Elisabeth Christophersdatter Munthe, f. 1666, d. 1685.

># Ingeborg Christophersdatter Munthe, f. 1668, d. 29 nov. 1743.

># Gerhard Christophersen Munthe, f. 12 aug. 1671, d. 18 aug. 1729.

==Kilder==

* Hartvig Munthe: Efterretninger om Familien Munthe i ældre og i nyere tid, Christiania, 1883 - 88

*http://genealogy.munthe.net/database/g0003138.html#I8326

Hvejsel marts 1739, fadder fra Mindstrup

Hvejsel 29. Okt. 1739 copuleret [Brejl]: "Anders Nielsen i Vonge og Birgitte Marie Albertsdatter" '''

Børn: *c1740 † Else Cathrine Andersdatter, gift "Erik Zachariasen Wichmann i Årupgård, og Else Cathrine Vonge på Donneruplund, 1759 i Grejs."

Erik Wichman *c1730, 1746 konf. i Tamdrup †1780 Vesterdam, søn af Zakarias Wickmann †1764 til Aarupgaard, Tamdrup.

Erik Wichmann ejede Aarupgaard 1759 til 1761. 12 tønder hartkorn.

"56a 1760 Erik Wichmann på Årupgård - søn Zacharias, født i Tamdrup".

1762 er Sr. Wikman forpagter på Hastrup.

Datter Liva Maria *1762 Thyregod.

1763 i Skjærlund, Brande. Nævnt i skøde på Sandfeldbjerre 17. okt. 1763 fra Anders Niels Wong til Knud Terkildsen Møller af Brandlund (senere Arvad mølle).

1766-1773 i Brande, fadderliste i Give og Thyregod kirkebøger.

1774 gården Skibbild i Arnborg, som han havde købt af Poul Østergaard..

Søn Anders Eriksen Wickmann *1774 i Skibbild, Arnborg, viet 1797 i Haderslev til Christina Petersdatter, datter af afdøde Peter Bertelsen og Anna Magdalena Petersdatter i Vonge, Øster Nykirke. Se nedenfor.

Datter Birthe Marie Eriksdatter *1775 Kokborg, Thyregod.

*1742 †1782 Hastrup Bodil Andersdatter, "Dom .. p: Trinit hafde Anders Nielsen paa Donruplund en barn til daab som blef frembaaren af Bertte Nielsdatter af Vong. Faddere vare af Nederdonnerup og Give. Dens nafn er Bodel." Gift 1759 i Give med Anders Bagger, Jelling, se denne.

*c1745 †1815 Niels Andersen Vong, der er et hul i kirkebogen 1745-54, på den tid hvor Niels bliver født.

*c1750 †1818 Thyregod Birgitte Andersdatter, 1. gift 1766 i Thyregod med Johan Ravn Hansen Bering *c1734 †1794, søn af præsten i Thyregod Hans Pedersen Bering og Karen Madsdatter Humble, 2. gang 1794 med Degn i Thyregod Gregers Zakariasen Wilslev *c1728 †1804 (skifte Gejstlig Nørvang).

*c1754 Magdalene Andersdatter Wong, gift 1775 i Thyregod med enkemand præst Nicolai Galthen Hansen Bering søn af præsten i Thyregod Hans Pedersen Bering og Karen Madsdatter Humble. FT 1787 er hun i Balling sogn i Rødding Herred

*? †1755 "Seigr: Anders Nielsens barn af Donneruplund begravet. gaml:" født før 26. jul 1754, hvor kirkebogen begynder igen efter 10 års pause. Ingen navn eller alder angivet

Fru '''Minna Jespersen''', f. Malthe Sørenssen forteller at hun kan huske henne som "en nydelig, staselig gammel dame, uendelig aristokratisk sat hun bestandig i en svær høyrygget barokstol med sjal over skuldrene." - ''ugift''

''- "Slekten Sørenssen fra Finsland" av Fredrik L'Orange Sørenssen 1958''

*1706 †1713 Anders Nielsen, "1713 Dom 4 Adven: blef Niels Andersøns Barn begravet". Da denne Anders ikke senere dukker op, formodes det at det er ham der er død.

*1710 †1710 Karen Nielsdatter, 18 uger og 5 dage gammel

*1711 Birgitte Nielsdatter, gift med Christen Pedersen til Hvejsel Lundgaard

*1714 Anders Nielsen Wonge, se denne

>Né vers 1792

>Décédé vers 1859 , à l'âge de peut-être 67 ans

>Marié avec Christina Carolina Thuemmel, dont

>>1) Luise Heinzelmann

>>2) Heinrich Wihelm Heinzelmann

>>3) Otto Heinzelmann

>>4) Ernst Richard Heinzelmann 1820-1890

in: Genealogia da Família SILVEIRA

____________________________________________________________________________

Personalchronik.

Verzeichniss

dir Personal-Veränderungen im Departement des Königlichen Kammergerichts pro September 1847.

...

Patrimonialgerichte

...

Der bisherige Ober-Prediger, Superintendent '''Gottlieb Rudolph Heinzelmann''' zu Havelberg ist zum Ober-Prediger in Kyritz und Superintendenten der Diöces Kyritz, und der bisherige Hülfsprediger zu Berlin, Carl Wilhelm Septimus Rothe ist als evangelischer Prediger zu Thyrow und Diaconus zu Trebbin, in der Superintendentur Zossen, bestellt worden.

In: Amtsblatt der Regierung in Potsdam Stadt Berlin. Jahrgang 1847.

____________________________________________________________________________

4—4 Alzira Fernandes Teixeira, nasc. em Porto Alegre a 1 8- VIII, bat. a 6-XII-1857, onde casou a 26- X-1864, com Ricardo Ernesto Heinzelmann, nasc. em Porto Alegre a 22-IX-1855. bat. a 16- V-1856, f.° do dr. Ernesto Ricardo Heizelmann, niat. da Prussia e de d. Francisca Bezerra, nat. Sta. Catarina ; np de '''Gottlieb Rudolph Heizelmann''' e de d. Cristina Carolina Thúmel, nats. da Prussia; nm do major José Barbalho Bezerra e de d. Custodia Francisca da Silva, nats. de Sta. Catarina.

in: Congresso Sulriograndense de Historia e Geografia, Instituto Historico e Geografíco do Rio Grande do Sul - 1940.

____________________________________________________________________________

A Faculdade de Medicina do Rio de Janeiro , à vista do Diploma de Doutor em Medicina pela Universidade de Berlin , que apresentou o Sr. Ernesto Ricardo Heinzelmann , nascido em 4 de Janeiro de 1820 , filho de''' Carlos Gottliel''' , em Havelberg, e dos exames a que o submetteo , na conformidade do Tit. 7.° Cap. 1.° Arts. 146 e 147 , e Tit. 9. ° Cap. 5. ° e Art. 166 dos Estatutos vigentes , e nos quaes foi elle approvado , lhe conferio o presente Titulo para que , em conformidade da Lei de 3 de Outubro de 1832 , possa exercer livremente a Medicina no Imperio. E eu Luis Carlos da Fonceca Secretario , o subscrevo e assigno. Escola de Medicina do Rio de Janeiro 9 de Novembro de 1846.

in: Título de Verificação do Diploma de Medicina de Ernst Richard Heinzelmann.

Han blev gift 1628/34 med '''Ide Grave,''' måske en '''Clausdatter,''' født ca. 1611 - uvist hvor, død 27. januar 1676 i Ribe i sit 65. år, begravet i Sct. Katharinæ Kirke. Hendes sjældne tilnavn og den kendsgerning, at hun ca. 1642/43 lod en datter døbe med det forholdsvis sjældne fornavn Gunder tyder afgjort på en forbindelse til den rige, men barnløse rådmand i Ribe Magnus/Mogens Grave, født ca. 1553/54, død 1635, og hustru siden 1598 Gunder Lambertsdatter, født ca. 1555/56, død 1644, der tidligere fra 1582 havde været gift med Jens Olufsen, død 1592. Ide kan måske have været barnebarn af dette første ægteskab. - Efter Carsten Olufsens død blev Ide Grave gift anden gang med enkemand Mathurin du Pont, død 1681, i 1650'erne Frederiks IIIs vognmester, derpå toldforvalter og sidst tolder i Ribe; over ham og hans første kone, Cecilie v. Sødtz, død 1665, findes både gravstensten og epitafium i Ribe Domkirke.

'''Carsten Olufsen''' synes først at have boet andetsteds end i Ribe, hvor han først fik borgerskab 15. februar 1642, da han betalte 5 rdlr. til både byen og rådet derfor. - Han er omtalt i Ole Degns værk Rig og fattig i Ribe, 1981, hvor det fremgår, at han boede i Sortebrødregade, han var både rådmand og tolder fra 1650 til sin død 1659 samt fra 1656 tillige hospitalsforstander. - Om hans velstand vidner både gravsten og epitafium med portrætmaleri i Sct. Katharinæ Kirke

Børn:

Efter epitafiemaleriet i Sct. Katharinæ Kirke at dømme fik parret 6 børn, 2 sønner og 4 døtre, hvoraf en søn døde som barn og en datter som spæd (Lene) . Af disse børn kendes

* '''Casper Christopher C.''' f.c. 1634

*''' Margrethe G.''' fc. 1630, d. 1660. Gift med Bagge Lauridsen Suur, rådmand i Ålborg.

* '''Gunder C.''' f. 1642/43, død 1659

* '''Lene C.''' f.143/44, d. 1644

* 10.06.1574 in Hadersleben,

† 11.09.1644 in Nakskov, †† 04.10.1644 in Flensburg,

Vater: Georg Beyer (de olde)

Mutter: Magdalena Rickerts (Carstens)

oo 1/1 29.07.1599 in Flensburg mit NN Esig (Esichs), * 1575 in Hamburg.

oo 2/1 1601 mit Lucia Sylm (Selmer, Sillem), * 1576 in Hamburg, † 1627 in Christianstad.

Lebensphasen:

Beruf: seit 1613 bis 1644 Bürgermeister in Flensburg, St. Marien

Notizen zur Person:

Quelle: Reinhusen Seite 57: 1599, Juli 29 was Carsten Beiers Kost mit H. Evert Eschen, Radesvorwanten tho Hamborch, Dochter.

Kinder mit NN Esig: -

Kinder mit Lucia Sylm:

1) Maria Beyer

† 21.02.1682 in Flensburg

oo ... mit Bernt Möllmann, Kaufmann in Flensburg, Ratsherr.

2) Gardrut Beyer

oo ... mit Karsten Wiltfang, Kaufmann in Flensburg.

3) Catharina Beyer

* (s) 1600 in Flensburg

oo ... mit Hinrich Böttger, Kaufmann in Flensburg.

4) Otto Beyer, Bürgermeister in Flensburg, St. Marien

* 14.04.1602 in Flensburg, † 14.04.1653 in Flensburg

oo 1/1 24.07.1631 mit Agathe Petersen.

oo 2/1 12.11.1649 in Flensburg mit Catharina Faust.

5) Anna Beyer

* 04.10.1610 in Flensburg, † 11.03.1689 in Flensburg

oo 10.07.1631 in Flensburg mit Heinrich Lysius, Stadtmedikus.

6) Lucia Beyer

* 1611 in Flensburg, † 26.07.1681 in Flensburg

oo 01.03.1636 mit Heinrich Stricker, Kaufmann in Flensburg.

Signatur: 7638

Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de

Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000036.htm#P7638

Probably born around 1490 and belonged to one of the 16 century's most famous merchant families in Flensburg, where he even around 1521 may have established himself as a merchant, as he this year occurred in there verified Our Lady Merchant Guild, or as it was then called,> which broderschup unzer leuen Vrouw des Köpmannens two Flensburger Borch Studies of Customs Accounting material into the 16th Century dedicated horse dealers of the grand style, 'but which also calls traded with oxen, cloth and grain, etc. One of his many prominent trade relations was proconsul in Copenhagen, Henrik Gøye that under Christian II.'s Trip abroad had entrusted the defense of Copenhagen against Frederick I. 's Army (4).

4. Knud Gether: Middle-class families in Flensburg and Friesland and their descendants in Denmark, Germany and Norway. 2 volumes. (Lyngby 1986/87), p. 170

ATTENTION: "pedigree charts for famous ...." indicates the 1476th birth He was Mayor of Flensburg from approx. 1544 until his death in 154 6

Halling bd.1, p.70, Person 17

He was "decidedly horse trading by the big size (like his father before him), but acted dusuden with oxen, cloth and grain." One of his many prominent trade relations was proconsul in Copenhagen, Henrik Gøye that under Christian II's trip abroad had entrusted the defense of Copenhagen against Frederick's army. He belonged to one of the 16 century's most famous merchant families in Flensburg. He had 8 children with Marine Frese. They led all the paysenske weapons. Family Pays (also stavwet Pais) was one of the late Middle Ages most famous noble families in North Frisia. Its weapon was a right-facing armor-clad arm with a drawn sword in his hand, and equally on the helmet.

From Carl Muller: Born in 1490-year. As the danger kjøpmann in Flensburg. Brunettes Every mayor in the same place. (Brunettes 1542). 3 sons and 4 daughters in ekteskapet, Gether informed the conference 8 child. (Halling bd.1, p.70, Person No. 17, also p. 262) All the eight the children led the paysenske våpen. (Source: Knud Gether: Medieval Families from Flensburg, Danish Historical Handbook Publishers, 1986-87) bd.1, p. 170, personal A.32

1) Knud Gether: Medieval Families in Flesborg and Friesland and their

2) Die Flensburger Family Rickertsen im 16th Jahrhundert RC. Bibl. Peter Tramsen

3) Eyvind Andersen Christensen Gedcomp file 10111a 15th January 1998

4) Data from Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj

5) Per Engel Jonasen: Main Road 56 b, 2600 Glostrup, Gedcomp 01230d 2/5-2000

6) January Dambaek, OMV AG, Lassallestraße 3, A-1020 Vienna, Jan.Dambaek @ omv.com

Reference: [http://www.adelby.com/html/p000397.htm#P718/ Carsten Rickertsen, Sr.]

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

'''Carsten Rickertsen''' (1490-1546)

Großvater väterlicherseits des Vor-Vorgängers: Bürgermeister in Flensburg, St. Marien

* 1490 in Flensburg

† 1546 in Flensburg

Vater: Rickert Haysen

Mutter: Inge Richarts

oo ... mit Metta (Marine) Frese, * 1495 in Emmelsbüll b. Emmelsbüll-Horsbüll, † 15.09.1570 in Flensburg.

Lebensphasen:

Beruf: seit um 1543 bis 1546 Bürgermeister in Flensburg, St. Marien.

St. Marien

Beruf: Kaufmann in Flensburg

Notizen zur Person:

Flensburg. Bürgermeister in Flensburg. Er erbte das Haus, heute Große Str. 48 nach seinem Vater

Kinder:

1) Peter Rickertsen, Ratsherr in Flensburg

* (s) 1525, † 19.08.1593 in Flensburg

oo ... mit Marine Peters.

2) Ingeborg Rickertsen

* (s) 1530, †† 23.05.1605 in Flensburg

oo 1/2 nach 1561 mit Jacob Fincke, Kaufmann in Flensburg, (ein geehrter Kaufmann in Flensburg).

3) Rickert Rickertsen, Kirchenmann in Flensburg

* (s) 1530

oo ... mit Gesche.

4) Carsten Rickertsen, Ratsherr in Flensburg

* 1533, † 08.08.1596 in Flensburg

oo ... mit Catharine (Catrine) Beyer.

5) Magdalena Rickerts (Carstens)

* 1534 in Hadersleben, † 19.07.1598 in Flensburg

oo 1/2 1555 mit Georg Beyer (de olde), Secretarius in Hadersleben, fürstlicher holsteinischer von Herzog Johann d. Ä.

6) Carstensdatter Rickerts

* (s) 1534, † 1572

oo ... mit Elias Eisenberger, Kammersekretär in Flensburg, von König Friedrich II.

7) Margretha Rickerts

* (s) 1540, † 1621

oo 04.06.1564 in Flensburg mit Oleff Mecklenburg (der Jüngere), Karckswar in St. Marien/Flensburg.

Signatur: 7181

Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de

Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000397.htm#P7181

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1) Knud Gether: Middelalderfamilier i Flesborg og Nordfrisland og deres

2) Die Flensburger Familie Rickertsen im 16. Jahrhundert Kgl. Bibl. Peter Tramsen

3) Ejvind Andersen Christensen Gedcomp-fil 10111a 15. jan 1998

4) Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj

5) Per Engelsted Jonasen: Hovedvejen 56 b, 2600 Glostrup, Gedcomp 01230d 2/5-2000

6) Jan Dambaek, OMV AG, Lassallestraße 3, A-1020 Wien, Jan.Dambaek@omv.com

From Carl Müller: Født i 1490-årene. Som faren kjøpmann i Flensburg. Etterhvert borgermester samme sted.(Etter 1542). 3 sønner og 4 døtre i ekteskapet, Gether oppgir 8 barn. (Halling bd.1, s.70, person nr. 17, også s. 262) Alle de åtte barna førte det paysenske våpen. (Kilde: Knud Gether: Middelalderfamilier fra Flensborg, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1986-87) bd.1, s. 170, person A.32

Antagelig født omkring 1490 og tilhørte en af det 16. århundredes mest kendte købmandsfamilier i Flensborg, hvor han også selv omkring 1521 må have etableret sig som købmand, idet han dette år indtrådte i det derværende Vor Frues Købmandsgilde, eller som det dengang hed, >der broderschup unzer leuen vrouwen des kopmans to FlensborchStudier i Toldregnskabsmateriale i det 16. Aarhundrededeciderede hestehandlere af det helt store format<, men som desuden også handlede med okser, klæde og korn m.v. En af hans mange fremtrædende handelsforbindelser var statholderen i København, Henrik Gøye, som under Christian II.'s rejse i udlandet havde fået overdraget forsvaret af København imod Frederik I.'s hær.(4)

4. Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 170

OBS: "ANETAVLER for BERØMTE...." angiver fødselsaaret 1476. Han var borgmester i Flensborg fra ca. 1544 til sin død 154 6

Halling bd.1, s.70, person 17

Han var "decideret hestehandler af det helt store format (ligesom han fader før ham), men handlede dusuden med okser, klæde og korn". En af han mange fremtrædende handelsforbindelser var statholderen i København, Henrik Gøye, som under Christian den II’s rejse i udlandet havde fået overdraget forsvaret af København imod Frederik I’s hær. Han tilhørte en af det 16. århundredes mest kendte købmandsfamilier i Flensborg. Han havde 8 børn med Marine Frese. De førte alle det paysenske våben. Familien Paysen (også stavwet Paisen) var en af den sene middelalders mest kendte adelsslægter i Nordfrisland. Dens våben var en mod højre vendt harnisk-klædt arm med draget sværd i hånden og ligeså på hjelmen.

--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0039/g0000042.html#I13310

ABT 1490 - 1546

* RESIDENCE: Borgermester i Flensburg 1544-46

* OCCUPATION: Kjøpmann, hestehandler

* BIRTH: ABT 1490, (d.e.) Flensburg, Tyskland

* DEATH: 1546, Flensburg, Tyskland

--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0044/g0000026.html#I21950

Claus RICHERTSEN

____ - ____

* BIRTH: Flensburg, Tyskland

Father: Richard HAYSEN

Mother: Ingeborg

Family 1 : Catharina

* MARRIAGE: 19 May 1560

--------------------

http://www.velogen.net/simple/No/fam060xx/fam06030.htm

Han var søn af tolder og rådmand '''Carsten Olufsen''' og hustru '''Ide Grave'''

'''Caspar Christopher Carstensen/Castensen''' blev gift ca. 1665 i Ribe - formentlig i Ribe Domkirke, hvis kirkebog først indeholder vielser fra 1685 - med '''Kirsten Baggesdatter''', født 1647 i Ribe Domsogn, døbt 15. januar, død 1704 samme sted, begravet 22 april - men formentlig i Set. Katharinæ Kirke, 57 år 2 mdr. og nogle dage gl. Hun var datter af rådmand '''Bagge Baggesen''' (den ældre) og hustru '''Kirsten Hansdatter Friis'''.

Børn

Parret fik mindst 11 børn:

* 1''' Ide Christophersdatter,''' f. ca. 1666. d 1712

* 2 '''Carsten (Caspar Christophersen) Castensen,''' f. ca. 1667, d. 1704

* 3 '''Maturin Castensen,''' f. 1669 på Nybøl i Gram Sogn, d. 1747,

* 4''' Bagge Castensen.'''f.ca. 1671 på Nybøl i Gram Sogn, d. 1699,

* 5 '''Kirsten (Kirstine) Christophersdatter,''' f. ca. 1674, d. 1730.

* 6 '''Constance Margrethe Christophersdatter,''' f. ca. 1679,

* 7 '''Christopher Friis Castensen,''' f. ca. 1682,

* 8 '''Hans Friis Christophersen Castensen,''' f. ca. 1683, d. 1728,

* 9 '''Ingeborg Christophersdatter,''' f. senest 1688 (eller i 1690'eme).

* l0. '''Frants Eberhard Christophersen,''' f. 1689 i Ribe Domsogn, d. 1690, 1 1/2 år gl.

* 11''' Elisabeth Christophersdatter,''' f. 1690 i Ribe Domsogn, d. 1722

Af disse børn blev de ældste opkaldt efter nære og fjerne forfædre, men de yngste efter personer af betydning for forældrene. Den ældste datter og de to ældste sønner blev så ledes opkaldt efter faderens mor, hans far og stedfar (med det meget sjældne navn Maturin). Sønnen Bagge og datteren Kirsten blev opkaldt efter moderens forældre, sønnen Hans Friis efter moderens morfar - eller hendes bror. - Datteren Constance blev opkaldt efter Constance Marselis, gift med Henrik Müller den yngre, ejeren af Lønborg gård, hvor

Caspar Christopher Carstensen var forpagter, og de to yngste børn blev opkaldt efter stiftamtmanden i Ribe, Frants Eberhard v. Speckhan og hustru Elisabeth v. Raben.

Han ejede adskillige gårde, heriblandt "Nybølgaard" i Gram sogn, som han også beboede indtil han blev rådmand og senere borgmester i Ribe fra 1681 til sin død i 1715.

'''Gaspar Christopher Carstensen/Castensens''' bopæl fra giftermålet ca. 1665 kendes ikke; ved vielsen var han 31 år og hans tilkommende brud 18 år. - Men 1668 købte han af oberstløjtnant Didrik Blome den lille hovedgård Nybøl i Gram Sogn, som han 1674 solgte til Wolf Hinrich v. der Wisch; senere blev Nybøl 1754 købt af grevinde Anna Sophie Schack på Gram, alt ifølge Trap: Danmark.

Senest 1674 blev''' Caspar Christopher Castensen''' forpagter af herregården Lønborggård i Lønborg Sogn, der da ejedes af den tidligere rentemester Henrik Müller (1609-1692), der samme år blev adlet, og senere af sønnen, amtmand Henrik Müller den yngre (1635-1717). - Caspar Christopher Castensen opfedede i disse år stude til eksport; således fik han 14. oktober 1674 kgl. bevilling på at måtte udføre 60 „græsøksne" fra Lønborggård til Holland. - Endnu 1678 var han forpagter af Lønborggård, da han i amtets kop- og kvægskatteregnskab ses opført med kone, fire hjemmeværende børn, skolemester (altså en privatlærer) og fire tjenestefolk.

Hjem til Ribe

Senere flyttede han til fødebyen Ribe, hvor han forpagtede Ribe Ladegård/Riberhus Ladegård uden for Nørreport og fra 29. oktober 1687 til sin død 1715 var borgmester. Byens magistrat bestod dengang af en præsident, nemlig Mathias Worm fra 1667 til 1700 og derpå sønnen Casten Worm, en borgmester, nemlig Vilh. Brochman til sin død 1687, derpå Caspar Christopher Castensen som nævnt fra 1687 til 1715 og derpå fra 1715 den 20 år yngre Peder Bang, der dog allerede fra 1701 havde været konstitueret som viceborgmester; Peder Bang var gift med Kirsten Baggesdatters yngre søster Anne. Dertil kom en række rådmænd, hvoraf et par tilhørte Castensens svigerfars familie, slægten Baggesen. - Herom kan der læses i Ribe Bys Historie 1660-1730, skrevet 1929 af Hugo Matthiessen, Otto Smith og Victor Hermansen.

I en halv snes år arbejdede borgmester Castensen i fred og fordragelighed sammen med præsidenten, Mathias Worm, men 1698 indtrådte der et voldsomt brud. Præsidenten havde været på rejse i 6 uger, og da han atter overtog forretningerne, fandt han til sin ærgrelse, at adskilligt var blevet forsømt eller mindre godt besørget. Særlig vakte ordningen af den militære indkvartering hans mishag, og han rettede stærke bebrejdelser mod borgmester Carstensen, som han udpegede som ansvarlig for forsømmelserne.

Carstensen var i anledning af sine demokratiske tilbøjeligheder, bl.a. ved på bystyrets bekostning at give det almindelige borgerskab indflydelse på valget af vurderingsmænd, de såkaldte takserborgere. De stridende parter intrigerede af al magt mod hinanden, og Mathias Worm søgte forgæves at mane til fred og forlig, idet han foreholdt dem det usømmelige i, at magistratens medlemmer kivedes indbyrdes. Samtidig lod han en skarp bemærkning falde om, at et medlem af byens styrelse ikke burde betage sine embedsbrødre deres myndighed eller ved nye påfund drage „den gemene Mands" yndest til sig. Worm rørte her ved kernepunktet i konflikten, borgmesterens forsøg på bag rådmændenes ryg at alliere sig med borgerskabet og vinde dettes støtte, og da der rettedes kraftige beskyldninger mod Castensen for i indkvarteringssagen at have holdt mange og usædvanlige forsamlinger i sit hus, anså han denne sigtelse for hemmelige anslag mod den lovlige øvrighed for ærekrænkende i aller højeste grad. Både han og rådmændene stod stejlt overfor hinanden, og efter at også stiftamtmanden forgæves havde søgt at mægle kom det til proces.

Sagen førtes frem for byretten, og da Castensen fremturede i sin uforsonlighed, drev han præsidenten og rådmændene tættere sammen, og processen gik videre til Højesteret. I juni måned 1700 faldt dennes dom, og i henhold til denne samledes magistraten 3. februar 1701 på rådhuset, hvor de to rådmænd, Niels Hansen og Jens Lauridsen Baggesen, tilbagekaldte deres beskyldninger mod borgmester Castensen og erklærede sig villige til hver at betale 50 rdlr. i procesomkostninger. Castensen modtog begge dele og forlod salen i vrede hvorpå man - ligeledes i henhold til Højesteretsdommen - udslettede alle de i protokollerne indførte bemærkninger om denne pinlige sag; borgmester Castensens søn Maturin sikrede sig dog forinden udslettelsen en afskrift deraf. En halv snes dage efter gav stiftamtmand Hans Schack møde på rådhuset, hvor det endelig lykkedes ham at forlige præsidenten og borgmesteren, samtidig med at begge parters udtalelser mod hinanden annuleredes.

. .

Denne bitre strid, som i flere år havde lammet magistratens virksomhed, har muligvis været en af grundene til, at Mathias Worm - træt af sin embedsgeming - nedlagde præsidentværdigheden, som overførtes til hans unge søn Casten Worm, der førte forsædet i magistraten, da der endelig sluttedes fred. - Castensen må vist efter denne sag karakteriseres som magtsyg og stædig.

Ejendomme

I Ribe ejede og beboede Castensen den gamle bindingsværksgard på det søndre hjørne at Sortebrødregade og Kølholtslippe, der fra Sortebrødregade strækker sig ned mod Overmøllestrømmen og Talkes Vandbro. Længe gik denne gård, hvis sidefløj mod Kølholtslippe endnu er bevaret i gammel stand, under navnet „Borgmester Castensens Gård"; i hans dage smykkedes stuerne af gudelige betragtninger og moralske sentenser på latin. - Gården, der i sine velmagtsdage brystede sig med en høj, knægtbygget gavl ud mod gaden, var opført 1616 af den for sin rigdom kendte Mogens Grave.

Mogens Grave havde også ejet Midtmølle i Ribe, som senere ejedes af Bagge Baggesen og hans arvinger, bl.a. svigersønnen borgmester Castensen, fra hvem den overgik til sønnen Christopher, forpagter på Gram.

Kilde:Slægtsbogen: Sirach (opr. Sirich) – slægten fra Kvong Sogn i Vester Horne Herred. Nordisk Slægtsforskning 2005 Skals

en Datter af Anders Madsen, Storgaard i Herborg, og fik med hende Gaarden Storgaard, der var paa godt 7 Tdr. Hart’ korn. Men hun døde efter kun 5 Aars Ægteskab 1837. De havde to Sønner, Anders Storgaard, der 1863 blev gift med Kristine fra Søn ciergaard i Sædding. Et halvt Aar efter, i November 1863, blev han indkaldt som Soldat, kom med i Krigen 1864, hvor han faldt. Den anden Søn Hans Kragmose døde som ung.

'''Christen Hansen giftede sig anden Gang, vist 1840, med Kristine Marie Madsdatter''',

Datter af Mølleejer Mads Thygesen, Ege” ris Mølle i Nr. Vium. 1852 købte han Gaarden Vad i Herborg og flyttede dertil, og afhændede en Tid efter Storgaard. Han døde 1879. 77 Aar gi. Hans Kone døde først 1891.

I dette Ægteskab var der 6 Børn, 2 Døtre og 4 Sønner: Ellen, Mads, Karen, Mads Christian, der 1903 tog Navnet Vad efter Føde gaarden, Mikkel og Jesper, der antog Navnet Kjelstrup efter Gaar” den af samme Navn i V. Herborg.

I. Ellen Christensen blev gift med Jeppe Christensen i Bølling og boede i V. Herborg. De er begge døde. De havde 4 Børn, er døde som Barn.

a) Kristine Christensen, gift med Gaardejer Chr. Christensen, Solsøhede i Vorgod. De er begge døde. De havde 6 Børn, der alle lever.

b) Mariane Christensen, gift med Gaardejer Markus Gammel» gaard i Sædding. De havde 7 Børn, der alle lever og de fleste gifte.

c) Christen Hansen Christeiisen, født 1883, har Fødegaarden i V. Herborg, er ugift. II. Mads Mølle Christensen var Tømrer i Esbjerg, var gift 2 Gange, i første Ægteskab var 2 Børn, i andet 5, hvoraf et døde som Barn. De 4 var Kristine, der var ugift og havde et Vasken i Esbjerg, Marinus var Postpakmester, August Malermester i Esbjerg og Aksel Barber i Esbjerg, en Søn har nu Forretningen.

III. Karen Christensen, født 1845, gift mèd Gaardejer Niels Madsen Videbæk. Videbæk er et købt Navn. De havde en Gaard i Videbæk. Her var 6 Sønner, hvoraf en døde som Barn.

a) Mads Videbæk var gift og havde en Gaard i Vildbjerg.

b) Christen Videbæk overtog Fødegaarden, som han senere solgte, men beholdt en Del af Gaarden, hvor han bor. Han er gift. En Søn bor i Amerika.

c) Hans Kragmose Videbæk er Tømrer, udvandret til Amerika.

d) Anton Videbæk, Tømrer, bor i Amerika, er ugift.

e) Christen Videbæk, rejste efter at have taget Realeksamen til U. S. A., hvor han er Præst. Er gift derovre.

Foreldre: Sogneprest Bernt Ancher (1680–1724) og Karen Tanche (1685–1758). Gift 17.6.1744 i Christiania med Karen Elieson (11.4.1723–9.12.1806), datter av kjøpmann Iver Elieson (1683–1753) og Karen Mortensdatter Leuch (1690-årene–før 1765). Far til Bernt Anker (1746–1805) og Peder Anker (1749–1824)..

Christian Ancher var ikke bare far til to av Norges mest fremtredende menn på slutten av 1700- og begynnelsen av 1800-tallet. Han fremstår i kraft av sin egen innsats som et godt eksempel på driftigheten i det fremadstormende norske handelsborgerskapet på 1700-tallet. Fra nokså enkle kår klarte han i løpet av kort tid å etablere store forretninger og samle seg veldige rikdommer.

Som ung gutt kom han inn i Christianias handelsliv på kontoret hos Peter Collett og Peder Leuch, byens fremste handelshus, som siden ble videreført av deres sønner. Her avanserte han til førstefullmektig før han etablerte sin egen forretning og 1744 giftet seg med Karen Elieson, datter av en av Kristianias virkelige matadorer. Gjennom hustruens rikdom og familieforbindelser ble Ancher ført inn i det ypperste handelspatrisiat, men han opparbeidet selv sine bedrifter til deres betydelige størrelse.

Fra slutten av 1740-årene opplevde Christianias handel en generell oppgang. På 20 år ble både skipsflåte og tollinntekter fordoblet. Mot betaling skaffet Ancher seg 1746 tittel av kommerseråd og noe senere justisråd. Som allsidig handelsborger tilhørte han gruppen “Negotianter”, og 1760 var han blitt byens største trelasthandler med en skurd på 400 000 bord. Han drev også omfattende skipsfart, mens et forsøk på manufaktur gjennom et “Puntlærs-Værk” ikke ble vellykket.

Seddelmangel og innskrenkede kredittmuligheter ble imidlertid opplevd som et stort problem for den ekspansive handelsvirksomheten. En rekke kjøpmenn tok i juni 1760 initiativet til å få opprettet en norsk “Assignations-Vexel og Laane-Banque” i Christiania. Den var tenkt som en underavdeling eller “Auxiliair- eller Neben-Banque” av Kurantbanken i København. Sammen med Collett og Leuch var Christian Ancher den sentrale drivkraft bak søknaden, som i første omgang ble positivt mottatt. Men fra København krevde man at det ble tilført ny aksjekapital fra norsk hold, tilsvarende det beløp Kurantbanken skulle bidra med til det nye bankfond. Aksjetegningen kom også i gang, men våren 1761 var det skuffende resultatet bare 223 aksjer, alle tegnet fra Christiania og Drammen. Dermed hadde man bare nådd omtrent halvparten av den forespeilte danske sum, og snart strandet de konkrete forhandlingene med Kurantbankens direksjon. Å få disponere en egen beholdning av kurantsedler kunne det ikke lenger bli snakk om, og hele planen måtte legges på is.

Ut fra fire mindre eiendommer i Christiania hadde Ancher 1744 begynt å bygge ut en stor enetasjes murgård i enkel barokk som sin privatbolig, og gården ble senere kjent som Paleet. Han sørget også for å utvide et allerede eksisterende hageanlegg mot sjøen. Den vakre Paléhagen synes alt i hans levetid å ha vært åpen for allmennheten, og sammen med hovedbygningen bidrog den til en vesentlig forskjønnelse av byen.

Snart ble boligen også byens sentrale samlingssted for all slags fin selskapelighet. Om den lave bygningen manglet et prangende ytre, ble det kompensert av en praktfull innredning med dyre møbler, tapeter og malerier. Slik la ikke Ancher bare grunnlaget for det ankerske handelshus, men også for det stormannsliv som skulle sette preg på Christiania helt frem til napoleonskrigene. Sammen med James Collett og Morten Leuch d.y. på Bogstad hadde han en stor personlig andel i den nesten “unorske” praktutfoldelse i byens mest gylne epoke, som ennå i dag har et romantisk skjær over seg.

Det ble imidlertid ikke den eldste sønnen, Iver, men den nest eldste, Bernt, som skulle føre foreldrenes livsverk videre. De første årene drev han firmaet under navnet “Karen sal: Christian Anchers & Sønner”, og blant de interesser han hadde fått i arv fra faren, var nettopp banksaken.

===Kilder og litteratur===

* Norsk biografisk leksikon: [http://snl.no/.nbl_biografi/Christian_Ancher/utdypning Christian Ancher]

* B. Moe i TNPH, rk. 1, bd. 1, 1843

* L. Daae: Det gamle Christiania, 1891

* A. Collett: Gamle Christiania-Billeder, 1909

* E. Bull: biografi (Anker, Christian) i NBL1, bd. 1, 1923

* d.s. og V. Sønstevold: Kristianias historie, bd. 3, 1936

* K. Sprauten: Oslo bys historie, bd. 2, 1992

*

===Portretter===

''Kunstneriske portretter''

* Maleri (brystbilde) med minneinskripsjon av ukjent kunstner, u.å.; Fluberg kirke, Søndre Land

* Maleri (brystbilde) av ukjent kunstner, u.å.; p.e

1735 Hofjunker og Assessor i Hofretten, 1736 Vicelandsdommer i Fyen, 1738 virkelig Justitsraad og fungerende Landsdommer s. St., 1743 Landsdommer, 1744 Stiftamtmand i Trondhjem, tiltraadte Embedet 1745, 1747 ombyttede denne duelige og i Norge vel lidet og ansete Embedsmand Embedet med et Assessorat i Høiesteret, 7/6 s. A. ved Høiesteretsdom Eier af

Søholm paa Fyen. Brahesholm hører til Vedtofte Sogn, og i dette Sogn oprettede Stockfleth et Hospital for 4 fattige, til hvilket han skænkede 1000 Rdl. 31/3 1750 Hvid Ridder (S. K.) med Symbol

»Procul ab umbries« (Fjernt fra Skyggerne). Poeten Ambrosius Stub synes i flere Aar at have været i Stockfleths Hus paa Brahesholm som Sekretær. Paa Opdals Præstegaard i Norge staar endnu en Stue, som er bygget af første Præst der kom efter Reformationen Aar 1560. Over Indgangen til denne Stue, kaldet »Herre Stue « staar at læse: »Aar 1747 blev denne Herre-Stue Bygning af Opdals Menighed repareret, hvortil Hr. Stiftsbefalingsmand Christian Stockfleth forærede denne fattige Menighed 40 Rdl.« † 25/11 1750 i Kjøbenhavn som sidste Mand af den rangadelige — fra Biskop Stockfleth nedstammede Gren af Slægten. I Gravskriftet over ham hedder det, at han havde en munter Sjæl i et svagt Legeme. G. 10 16/4 1739 i Kbhvn. m. Adolphine Christine Rostgaard, * 17/1 1706, † 16/7 1740 paa Brahesholm i Barselseng, begr. 21. s. M. (Datter af Oversekretær, Conferentsraad Rostgaard og Canradina Refenfeldt), 20 18/4 1749 i ... m. Margrethe von Heinen, * 26/7 1730 i ..., † 14/2 1805 i ... Dame de l’union parfaite. (Datter af Major Ulr. Fred. von Heinen til Ulriksholm og Karen Brüggemann). (Hun g. 20 ... 1767 m. Stiftamtmand Casper Herman Storm, * 9/2 1718, † 12/3 1777). Som Stamtavlen udviser (Fjerde Slægtled I 4, S.15) var en Datter af Stiftamtmand Stockfleth (den ældre) gift med Oberst Casper v. Schøller, af Slægten Schøller, der gjennem Tiderne har eiet og eier Hovedgaarden »Margaard«, Vigerslev Sogn ved Odense. Dette forklarer, at da efter Grevinde Holcks Død (Sjette Slægtled I, S. 21) Godset »Brahesholm« solgtes, flyttedes derfra til »Margaard «, hvor der endnu hænger Billeder af Biskop Stockfleth, Stiftamtmand Christian Stockfleth (den ældre) og Hustru, begge malede af den nederlandske Maler Jacob Koninck, Captain Wilhelm Stockfleth og Hustru, Stiftamtmand Chr. Stockfleth (den yngre) og maaske dennes første Hustru, hvad ikke kan bevises, da Billedet er uden Paaskrift, og Justitsraadinde Hasse f. Stockfleth (Fjerde Slægtled I 3, S.15). Hofjægermester Schøller, tidligere Eier af »Margaard«, har paa Kunstmuseet i Kbhvn. ladet disse Billeder restaurere. Angaaende Eierforholdet gjennem Tiderne for de Stockflethske tre fynske Godser Brahesholm, Krengerup og Søholm henvises til det interessante Værk: »Fra Fyens Fortid », III, 1921 ved G. L. Vad, Landsarkivar, Odense.

* Personalh. Tidsskr. 2, 1923, 208.

* Bricka: Dansk Biogr. Lexikon XVI Bind, S. 441—42.

* G. L. Vad: Fra Fyens Fortid, 1921, III Bind, S. 118, 150, 152, 178, 193, 221.

* Dr. Osc. Alb. Johansen: Norges Historie,V Bind, S. 231.

* Thaulow: Personelh. For Tronhjem og Omegn pag. XXIII.

* Udgivne af et Samfund: Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, 4. Bind, 1836, S. 296.

* Bernt Moe: Tidsskrift for den norske Personelh., Ny Række, 5. H., S. 289.

* Bruun: Fr. Rostgaard og hans Samtid I, 419, 554.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

de Stockfleth, Christian, f. 1715, d. 1750 i Kbhavn. Stiftamtmand i Trondhjem 1744 - 1747, da han blev Assessor i Høiesteret.

===Wife===

* Magdalene Boysen - 18 Oct 1695 - 18 Jan 1784

===Children===

# Jacob Gottlieb Krag b. Jun 1716 in Middelfart

# Jens Godfred Krag b. 29 Sep 1717 in Middelfart

# Jens Gottfried Krag b. 1718 in Middelfart

# Anne Margrethe Krag b. 7 Apr 1720 in Middelfart

# Mauritz Gotthold Krag b. 14 Mar 1722 in Middelfart

# Sophie Agathe Krag b. About 1724 in Middelfart

# Christina Magdalene Krag b. About 1727 in Middelfart

Rantzau var sønn av grev Otto Rantzau, og gjennomgikk etter alt å dømme den sedvanlige utdannelse for tidens adelsmenn: Ridderakademiet, utenlandsreise og tjeneste som kammerherre. Fra ca 1709 synes han å ha vært ansatt i statsforvaltningen. Fra 1711 til 1721 arbeidet han i Søetatens Generalkommissariat, hvorfra han ble avskjediget. Han gjenvant imidlertid tillit utover i 1720-årene, ble geheimråd i 1730 og samtidig preses i Land- og Søetatens Generalkommissariat. I 1731 mottok han Elefantordenen, og ble utnevnt til stattholder i Norge.

Han falt imidlertid i kongens unåde - muligens på grunn av misforholdet mellom Christian VIs pietisme og Rantzaus egen livsførsel, og ble avskjediget i 1739, samtidig med at embetet ble suspendert. Rantzau kom imidlertid tilbake enda en gang, og satt som stiftamtmann over Fyn fra 1740 til han trakk seg tilbake i 1760.

==Eksterne Lenker==

* [http://no.wikipedia.org/wiki/Christian_Rantzau Wikipedia]

Christopher var fra 1666—78 Capelian i Toten og ole\ derefter Sognepræst til Land, i hvilket Embede han døde, Niels Hansen Tanche blev hans Efterfølger i Toten og var senere, fra 1687 af Sognepræst til Hof.

===Kilder===

* Theologisk tidsskrift for den evangelisk-Lutherske kirke i Norge - P.T. Mallings Forlags-Boghandel, 1865: [http://books.google.ca/books?id=XHMUAAAAYAAJ&lpg=PA258&ots=TWLK7FSC4G&dq=Christopher%20Hans%C3%B8n%20Tanche&pg=PA258#v=onepage&q=Christopher%20Hans%C3%B8n%20Tanche&f=false Christopher Hansen Tanche] 

'''Christoffer,''' stud., 1611 i Giessen, B i Århus, g 1613 22/8 m '''Lene Worm,''' d. af '''Villum Johansen Worm''' (ca. 1563-1629), bm (fra 1613) i Århus, og '''Inger Olufsdatter''' (1568-1619, d. af '''Oluf Jørgensen,''' bm i Horsens) og søster til '''Ole Worm.''' 

*1707 - 6. november

*Eske Jensens søn Hans .........

'''GIFT''' - Vile,Nautrup opslag 128

*1741 11. oktober Hans Eskilsøn og Dorthe Pedersdatter

*Trolovet - opslag 128

*1741 15. augusti '''Hans Eskilsøn og Dorthe Pedersdatter'''

'''DØD''' - Vile, Nautrup opslag 176

*1790 29.9.

*Hans Eschesen i Nautrup 81 år gammel

'''FOLKETÆLLINGER''':

Viborg, Harre, Nautrup, Nautrup Bye, 3, '''FT-1787'''

*Hans Ladefoged 80 gift Hosbonde sidder paa Aftægt

*Dorthe Pedersdatter 74 gift Madmoder .

*Peder Hansen 26 ugift Hs. Søn af 1ste Ægteskab Bonde og Gaardbeb.

*Bodil Andersdatter 24 ugift Tjenestefolk .

*Inger Jeppesdtr. 15 ugift Tjenestefolk

Daniel var 1571 Ritmester og fik i Forening med sin Frues Fætter Hans Pedersen (Basse) Rakkestads Len, forseglede 1580 Hyldingen, fik 1582 alene hele Rakkestads Len, som han mistede (ved sin død?) 1585.

===Children===

With: [http://www.geni.com/people/Blancheflor-Lunge/6000000001504846635 Blanceflor Vincentsdatter Lunge]

# Jacob Bildt

# Vincentz Bildt

# [http://www.geni.com/people/Knud-Bildt/6000000005745346330 Knud Danielsen Bildt]

# Otte Danielsen Bildt

# Birgitte Danielsdatter Bildt

# Anne Bildt

With: [http://www.geni.com/people/Margrethe-Hardenberg Margrethe Corfitzdatter Hardenberg]

# Blancheflor Bildt

==Sources==

*finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I30855&tree=2 Daniel Bildt]

*nermo.org: [http://www.nermo.org/slekt/d0028/g0000076.html#I23019 Daniel Knudssøn Bildt]

--------------------

Forinden vi gaar videre, skal forudskikkes folgende: 1577 solgte Niels Iversen Juel til Eskser Overklit til Daniel Bildt til Abildgaard i Hvetbo Herred og Naes i Norge, og hans Son Otto Bildt til Naes ejede den ca. 1616. Han blev 1590 gift med Inger Jespersdatter Vognsenaf Haestrupgaard, og med deres Datter Blanceflor Bildt, f. o. 1595, d. 1667, kom Overklit til hendes ;EgtefaelleChristoffer Kaas. Denne var fodt 1601 som Son af Gjord Kaas til Taarupgaard, som avlede denne Son med sin Faetter Niels Kaas til Starupgaards Enke BirgitteRosenkrantz, og da et saadant Elskovsforhold i Datiden ansaas for Blodskam, blev Fru Birgitte henrettet1603, medens det lykkedes Gjord Kaas at flygte 

Han var lensmann i Askje skipreid frå 1660 til 1685, og var brukar av bnr.1 på Vaula i Rennesøy frå 1655 til han døydde i 1688.

PDF with family relations: http://gryjhnsn.tripod.com/familyhistory/kloster.pdf

*http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7424&tree=2

*Død eft. 1503

==Kilder==

#Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1916:436.

Han tjente sine penge ved at handle siger traditionen. Og han investerede dem i gods. Han ses ikke at have solgt ret meget, men at have købt til stædigt, sikkert og urokkeligt. Han har ikke levet af godset - det forsøgte hans efterkommere og havde ret store problemer med det - men investerede det han tjente i gods. Han har altid haft rede penge, for han køber meget ved auktioner og får det derved ret billigt. Han køber i 1719 Donneruplund for 909 rigsdaler og køber meget løst gods til. I 1755 sælger han det for 12.000 rigsdaler. Hans efterkommere har ikke rede penge og må sælge det løse gods for at købe andre herregårde, og sætte godset i pant for at købe mere. For Niels Andersen Wong kørte godset som et sidespor og som opsparing. For efterkommerne var det hovedsagen, det var at gå i adelsslægternes fodspor. I sammenligning med mange holdt sig efterslægten pænt længe nemlig med Hastrup til 1781. Christen Pedersen og Poderne holdt sig endnu længere. En sønnesøn bringer det til god velstand: Niels Andersen Vong den yngre. Han har møller og store gårde og handler typisk nok også med stude. I 1801 siges der i folketællingen, at han har "midler".

Niels Andersen Wong vidste om hans gode skæbne og rigdom. Bare to måneder før han dør i 1756, indretter han et legat til de fattige i Nykirke og Give sogne for at "giøre godt, mens vi endnu har Tiid, mod vores trængende Næste". Niels og Bodil har "mærcket Gud den Allerhøjestes Velsignelse i det legemlige, at han det lidet har formeeret til det overflødige". Det er ikke ofte man ser at et menneske mener at have i overflod, men her har vi et eksempel. Gud har, siger han "velsignet vore Hænders Gierninger". Han har været en rigtig patriark, havde kontrol over godset til han var over 80 år. Sønnen Anders, som efterhånden var over 40 år, har ikke fået lov at købe og sælge gods. Efter Niels død kommer det til en eksplosion af godshandler. Den næste generation er ikke tilfreds med at samle gods, men vil have glans, glorie og prestige.

Tre af hans børn levede fra 1730 til 1755 på Donneruplund, to af dem døde der. Christen Pedersen gift med Birgitte Wong forpagtede fra c1743 til 1753 det halve af Donneruplund. Den anden halvdel havde sønnen Anders Nielsen Wong. Efter Birgitte Wongs død i 1748, gifter Christen Pedersen sig c1749 ind i en rig familie med Anne Olufsdatter, hvis mor Kirsten Frandsdatter havde giftet sig anden gang med den hovedrige Peder Sørensen Poder. Peder Poder køber 1750 herregården Skovgaard med godt 100 tønder hartkorn i Kollerup sogn lige nord for Jelling. Den skøder han videre til stedsvigersønnen Christen Pedersen i 1753, der overtager den og bor der til 1757, da han sælger den igen. I 1759 er Christen Pedersen paa Hvejsel Lundgaard med 8 tønder hartkorn. I Hvejsel fødes hans datter Maren i 1759. Peder Poder køber Hundsbæk (i Læborg sogn mellem Vejen og Vorbasse, halv så stor som Skovgaard). Tre af hans børn er i 1787 i Bække, fem km nordøst for Hundsbæk. Sønnen Jonas Poder fortsætter senere som proprietær med at have herregårde.

Anders Nielsen Wong får hele Donneruplund i forpagtning efter 1753. Han var den eneste, der levede længe af børnene. Han fik skøde på Donneruplund i 1755 et år før faderens død. I 1759 får to af hans døtre ægteskabsbevilling til at gifte sig hjemme på Donneruplund hovedgård. Else Cathrine får kongelig tilladelse i januar, men gifter sig dog i Grejs med en anden mand. Bodil bliver gift hjemme paa Donneruplund vel i stor stil med den aggressive - han satte for eksempel i 1774 Søren Kierkegaard's bedstefar fra gård og fæste og lod dennes ejendelene gå på auktion - og ambitiøse prokurator Anders Bagger fra Jelling i 1759. Sigtet var nu den store herregård Hastrup, der ikke havde meget mere gods men omså mere prestige. Prætentionerne var steget gevaldigt an i dynastiet. Derfor blev meget af det løse gods på Donneruplund solgt fra i en mægtig auktion. Det gamle Donneruplund selv blev som det var og blev i dynastiet overtaget af Christen Pedersen, som havde haft den store gård Hvejsel Lundgaard og Skovgaard en tid. Han var solid og blev længe på Donneruplund. Anders Nielsen Wong købte Hastrup med 83 tønder hartkorn og 236 tønder hartkorn i gods i 1761 for 17.500 rigsdaler. Fire år senere overlod han den til svigersønnen Anders Bagger for 19.500 rigsdaler.

Det må være kommet til et brud mellem Anders Wong og svigersønnen, for Anders Wong er ikke fadder ved nogen af Baggers børn. Både Anders Wong og hans anden svigersøn Wickmann flytter til Brande efter Bagger har overtaget Hastrup. I 1766 er de i hvert fald i Brande by. I Østergård i Brande, som var blevet købt af Niels Andersen Wong, og senere blev opført under Hastrup er det sandsynlige sted, hvor de boede. I 1772 opføres de i fadderlister som fra Brande. I 1773 er de vel flyttet tilbage til Vesterdam i Thyregod ikke langt fra Hastrup. Østergård i Brande var nemlig 1774 i Bertel Pedersen Arevads besiddelse. Det må således være kommet til en forståelse igen med Bagger.

Anders Bagger blev 17 år på Hastrup. I 1781 lod pantehaveren den gå på tvangsauktion og Monsr Bagger må blive logerende i Vejle på hans sidste år.

'''Wong

er naturligvis grundlæggeren, men Christen Pedersen holder

sig hvor de andre går ned, Anders Bagger 1787 som logerende

i Vejle efter fallitten på Hastrup. Anders Nielsen Wong og hans

børn glider ned. Det fascinerer mig, at Christen Pedersen står

med 12.000 rigsdaler i Store Hestlund i Give i 1784. Han var

som man siger på jysk "døgtig".

Da jeg ikke stammer fra nogen af dem, kan jeg jo frit vælge, hvem

jeg vil have som helt. Grunden til at familien interesserer mig

er den glorie, der står om navnet Niels Andersen Wong'''.

En af Anders Nielsen Wongs døtre bliver degnekone. En anden bliver gift med Sr. Erik Wichmann af Aarupgaard ved Horsens, men han hænger på ved hans svigerfar på Hastrup. De bor en tid i Brande. Erik Wichmann dør så. Datteren bor derefter ved moderen på Vesterdam. Sønnen Niels Andersen Wong den yngre har først Arvad Mølle i Brande, så Ulkjær Mølle i Give og til sidst en gård i Bregnhoved. Han er formuende, handler med stude, men holder sig pænt i anden rang.

Navnet Wong som tilnavn (ikke stednavn) dukker i hvert fald op allerede i 1732, da Jørgen Nielsen Vonge får et barn døbt i Give kirke.

Wong

er naturligvis grundlæggeren, men Christen Pedersen holder

sig hvor de andre går ned, Anders Bagger 1787 som logerende

i Vejle efter fallitten på Hastrup. Anders Nielsen Wong og hans

børn glider ned. Det fascinerer mig, at Christen Pedersen står

med 12.000 rigsdaler i Store Hestlund i Give i 1784. Han var

som man siger på jysk "døgtig".

Da jeg ikke stammer fra nogen af dem, kan jeg jo frit vælge, hvem

jeg vil have som helt. Grunden til at familien interesserer mig

er den glorie, der står om navnet Niels Andersen Wong.

*1794 27.11.

*´Dorte Pedersdatter af Nautrup gl. 79 år 5 måneder.

Døbt 2 Apr. 1804 Thyregod Kirke [2]

Faddere Mathias Frandsen, Ivar Nielsen fra Dørken + 2 fra Brande sogn ulæselige navne.

Han overtager Refsgaard i Ndr. Donnerup efter faderen den 1 aug. 1829.

Hans første hustru hedder Ane Marie Jacobsdatter født omk. 1802 død den 7-15 juni 1832, de havde ingen børn, hendes fødested ukendt.

Ved vielsei 1832 er han noteret som enkemand opslag 149

Samtlige personer i husstanden vejle, Nørvang, Give, Refsgaard, , en Gaard, 13, FT-1845

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

* Niels Emanuel Hansen, 41, Gift, , Gaardmand, Thyregod Sogn Veile Amt

* Birthe Kirstine Christensdatter, 32, Gift, , Hans Kone, Thyregod Sogn Veile Amt

* Hans Nielsen, 12, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Christen Nielsen, 10, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Ane Marie Nielsdatter, 8, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Jacob Nielsen, 6, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Else Nielsdatter, 4, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Ane Nielsdatter, 1, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Niels Emanuel Hansen, 29 , Gift, , Gaardmand,

* Birthe Kirstine Christensdatter, 21 , Gift, , hans Kone,

* Hans Nielsen, 1 , Ugift, , deres Søn,

* Hans Iwersen, 67 , Gift, , Aftægtsmand,

* Else Nielsdatter, 69 , Gift, , hans Kone,

Død 29 Okt. 1880 Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred [3]

Begravet 6 Nov. 1880 Give Kirkegård '''

'''Børn''' *

* 1. Hans NIELSEN, f. 17 Mar. 1833, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

* 2. Christen NIELSEN, f. 1835, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

* 3. Ane Marie NIELSDATTER, f. 19 Mar. 1837, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

* 4. Jacob NIELSEN, f. 7 Jan. 1840, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred , d. 11 Mar. 1905, Ris Mark, Givskud Sogn, Nørvang Herred

* 5. Else NIELSDATTER, f. 23 Dec. 1841, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

* 6. Ane NIELSDATTER, f. 26 Jun. 1844, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

Sidst ændret 10 Dec. 2006

Familie-ID F286 Gruppeskema

Kilder [SAuth] Stegemüller, Hanne B. Stegemüller.

[S69] KB, Thyregod, HMB-C448-2, kort 1 af 4, fol. 2, sp. 1 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

[S69] KB, Give, C447 B-3 kort 5 af 6, fol. 174, nr. 14. (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

Ved død er det angivet, at han er født i Brande. Det er ikke korrekt. Han er født i Dørken, Thyregod Sogn, jfr. Thyregod Kirkebog.

[S69] KB, Thyregod, C448-4, kort 5 af 11 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

Til Uggeln (Ulen, Aulin i Jarlsberg Amt, Sem H.), kom som ung til Norge, var blandt Deltagerne i det norske Rigsraad, der under hans Svoger Vincens Lunges Ledelse samledes 1524 i Bergen og (5 Aug.) opsagde Kong Christiern II. Troskab og valgte Hertug Frederik til Konge af Norge; s. A. forlenet med Vardøhus og Finmarken samt Tønsberg Len, fik 1528 sidstnævnte Len og Semsgaard i Pant, ligesaa 1532 St. Olafs Kloster, var 1535 Skibshøvedsmand paa Peder Skrams Flaade, havde 1536 sammen med Morten Krabbe Befalingen paa Akershus, trættede 1552 med Bent Bille om Tønsberg Len.

===Sources===

* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2685&tree=2 Erik Eriksen Urup]

Var 1480 til Vitterlighed m. Erik Nielsen Rotfeld, 1483 med Jens Bille (i Ugorp), nævnes 1499 i Hr. Iver Bings skillesmissedom (de Ugorp), Sendebud for Jens Holgersen Ulfstand, fik 1503 af Erkebisp Børge Forleningsbrev paa en Lunde Bispesædes Gaard, som var Skarhults Præstegaard, tilskødede 1505 Lunde Kapitel som sin ejendom i Duberup (Osby S.).

===Sources===

* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2292&tree=2 Erik Jensen Urup]

* Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1932:II:174.

===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===

Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.

===Udenrigspolitikken===

I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.

===Rigets indre styrelse===

Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.

Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.

===Godsejeren===

Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller ved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt fald 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).

===Privatmanden===

At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.

===Kilder===

* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]

* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]