* OCCUPATION: Proviantmester

1563

* BIRTH: ABT 1518, Udstrup, Ulfborg, Ringkøbing

* BAPTISM: til Knivholt, Flade, Horn, Hjørring, Jylland (1575)

* DEATH: 1579

* BURIAL: 1579, Flade Kirke, Hjørring, Jylland

* BIRTH: ABT 1584, (Milde) (Trygge ?) Aspa, Tingvoll, MR

* DEATH: ABT 1660, Hemne, ST

* BURIAL: (først g.m. Sjur Torkjellson ?)

* BIRTH: ABT 1450, (Karen/Karin) (Månestjerne / Skade / Friis ?)

* BAPTISM: (d av E. Henriks. Friis og M.N. Krumme?)

* OCCUPATION: Marsk, sen. kongens drost

* BIRTH: ABT 1275, (d.e.) Danmark (Pedersen ?)

* DEATH: BEF 1347, Danmark

Kilde Per Nermo

* OCCUPATION: Ridder, Riksråd

* BIRTH: ABT 1235, Hegnet, Tondering, Viborg, DK

* DEATH: AFT ER 1302

Kilde Per Nermo

* OCCUPATION: Marsk

* BIRTH: ABT 1300, til Tim

* DEATH: AFT ER 1347, (etter 1378 ?)

Kilde Per Nermo

* BIRTH: ABT 1260, Harre, Danmark

* DEATH: AFT ER 1332, Lyby Kirke, Danmark (drept)

* BIRTH: ABT 1336, Højstrup, Lyderslev, Præstø, DK

* BAPTISM: til Højstrup og Ryegaard

* DEATH: ABT 1384, (før 29 Jun 1387)

Kilde Per Nermo

* BIRTH: ABT 1359, Udbyneder, Randers, DK

* BAPTISM: til Støvring (1429, 1432)

* DEATH: BEF 1440

kilde Per Nermo

* BIRTH: ABT 1359, Udbyneder, Randers, DK

* BAPTISM: til Støvring (1429, 1432)

* DEATH: BEF 1440

* OCCUPATION: Norsk Riksråd

* BIRTH: ABT 1460, af Haraldskjær, DK (Holmegård, Bohuslen) (Ellendss.?)

* BAPTISM: til Holma, Brastad, Stangenes, Bohuslän

* DEATH: AFT ER 1494

* BURIAL: (forveksl. med Henrik Stenersen Friis ?)

Fkt-1787; Sønder Felding - Tarpby; 2;

141; Frederich Castesen; -; 35; gift,1; ; ; mand / bonde og gårdbeboer

142; Kirsten Pedersdatter; -; 35; gift,1; ; ; hans kone

143; Mette Marie Friderichsdatter; -; 2; ugift; ; ; datter

144; Dorethe Pallidsdatter; -; 28; -; ; ; tjenestepige

145; Jens Nielsen; -; 57; gift,1; ; ; konens stedfader / får aftægt

146; Mette Larsdatter; -; 63; gift,2; ; ; konens moder / får aftægt

147; Anne Nielsdatter; -; 10; ugift; ; ; hyrdepige

148; Maren Sørensdatter; -; 67; enke; ; ; huskone / binder strømper

149; Anne Jensdatter; -; 16; ugift; ; ; tjenestepige

Christian Gyldenl°ve d°de i 1703 og postvµsenet overgik til hans arvinger, men disse var umyndige og deres mor Dorothea Krag blev leder af postvµsenet i en periode af 8 r.

Allerede 1762 blev hun enke, og hun styrede nu sit gods efter bedste evne. Fra hendes tid stammer den nuvµrende hovedbygning p Skjoldenµsholm, idet hun dog lod det gamle hus ligge og forbandt det med det nye ved to sm lukkede trappebroer. Selv vedblev hun dog at bo i den gamle bygning, "Grevindefl°jen", som den kaldtes efter hende, mens hun brugte det nye hus til selskabs- og gµstelejlighed. Salene her var dekoreret med vµgmalerier, tapeter og kobberstik. Hun var virksom for at forbedre sine b°nders stilling, b de deres °konomiske og deres intellektuelle k r.

S ledes gennemf°rte hun fra 1721 en ordning med fast tjeneste for al slags hoveri, idet hun betragtede det ubestemte hoveri som et fordµrvende Onde til alt Gods' delµggelse½, og hun mente at have set B°ndernes tiltagende Velstand og yderligere Lyst til sµdelig Velanstµndighed ½ : det bestemte hoveri ville, mente hun, blive til gavn for begge parter.

Ogs landgilden og den form, hvorunder den skulle betales, blev fastsat. 1777 oprettede hun desuden en skole i Vals°magle. 1794 solgte grevinden, der var barnl°s, imidlertid Skjoldenµsho lm for 128.000 rdl. kurant til sin nabo p Svenstrup, etatsr dinde Anna Maria Bruun Neergaard . Gennem breve, hun straks sendte sin s°n Johan p dennes udenlandsrejse 1794 - 95, kan vi f° lge alle forhandlingerne; grevindens ord, da hun tog imod buddet p Skjoldenµsholm, var: 78 Aar overbeviser mig om snart at skulle forlade alt½ ; og igennem hendes Testamente f r vi en fin karakteristik af etatsr dinden. Grevinden fortµller her, hvorfor hun i sin h°je alder t og mod dennes bud p godset: Mere end 30 Aars naboelige Venskab forsikrer mig om, at hun ubr°delig vil holde det h°jtidelige L°fte, som hun har givet mig, at ville behandle dette Gods m ed en sand, moderlig mhed½, og grevinde Danneskiold s°gte ogs selv efter bedste evne at s°r ge for alle sine gamle tjenere og funktionµrer. Foruden selve g rden omfattede salget ogs alle avlsbygninger, orangeriet og husets indbo, s ledes i nederste etage bl. a. de af grevinden selv broderede stole med tilh°rende sofa og de store vµgbroderier, ogs fra hendes h nd. Den 15. februar 1795 lukkede grevinden sine °jne. 

!DANMARKS ADELS AARBOG

!ELGENSTIERNA

!DØBT: Datter af Johan Recnagel og Helene Pedersdatter af Kastrup. Døbt 15 søndag e. Trinit.

BIOGRAFI: I folketællingen 1801 13 år gammel og bosiddende i Gramby, Gram sogn.

I FT-1834 kaldes hun Helen Lovise Rechtnagel

I FT-1850 omtales hun som aftægtskone og ægtefællerne bor hos datteren og svigersønnen.

I FT-1860 kaldes hun Lene Regtnagel er 70 og bor i et hus i Darum sammen med sin mand.

I flg. Darum kirkebog begraves Magdalene Lovise Rigtnagel aftægtskone på Darum Mark 18.nov.1871, 80 år gl.

--------------------

(Fra Anders Thomsen Rechnagel en lille bog skrevet i 1932)

Helene Louise vides der intet om,

Family Group Sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming. He cites -

Genealogiska Byran Tab C1v, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden, and Family records of Alden H. Anderson.

Words written on family group sheet - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt

kalla.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: The number 29992 was entered into the Baptism field of the family

group sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

!SOURCE DOCUMENTATION:

Family Group Sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming. He cites -

Genealogiska Byran Tab C1v, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden, and Family records of Alden H. Anderson.

Words written on family group sheet - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt

kalla.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: The number 29992 was entered into the Baptism field of the family

group sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

!SOURCE DOCUMENTATION:

Family Group Sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming. He cites -

Genealogiska Byran Tab C1v, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden, and Family records of Alden H. Anderson.

Words written on family group sheet - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt

kalla.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: The number 29992 was entered into the Baptism field of the family

group sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

!SOURCE DOCUMENTATION:

Family Group Sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming. He cites -

Genealogiska Byran Tab C1v, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden, and Family records of Alden H. Anderson.

Words written on family group sheet - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt

kalla.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: The number 29992 was entered into the Baptism field of the family

group sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.

NAME: (Krykoherden) tab C1V was written beside his name on FGS.

BIRTH:

BAPTISM: Number in Baptism field - 29988. Family Group Sheet from Alden H.

Anderson, Lovell, Wyoming

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.

NAME: Tab CC1X was written beside her name on FGS. On another FGS from Alden H.

Anderson, Lovell, Wyoming, her name is listed as Anna Swensson.

BIRTH: CCIX is also written in the Birth date field on another FGS from Alden

H. Anderson, Lovell, Wyoming.

BAPTISM: Number in Baptism field - 29991. Family Group Sheet from Alden H.

Anderson, Lovell, Wyoming

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.

NAME:

BIRTH: Alternate birthplace spelling on another FGS from Alden H. Anderson,

Lovell, Wyoming - Telajobs Prestgard Squalland Danmark.

BAPTISM:

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

Hustrun omgift 1631 Med Professorn Wolfgang Rhuman i Kopenhamn, Fodd

1572, dod 4-7-1637. Uppgifterna hamtade ur tryckt kalla.

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: Number in Baptism field - 29989. FGS from Alden H. Anderson, Lovell,

Wyoming.

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

Hustrun omgift 1631 Med Professorn Wolfgang Rhuman i Kopenhamn, Fodd

1572, dod 4-7-1673. Uppgifterna hamtade ur tryckt kalla.

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

!SOURCE DOCUMENTATION:

Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: Number in Baptism field - 29989. FGS from Alden H. Anderson, Lovell,

Wyoming.

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

Hustrun omgift 1631 Med Professorn Wolfgang Rhuman i Kopenhamn, Fodd

1572, dod 4-7-1673. Uppgifterna hamtade ur tryckt kalla.

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

!SOURCE DOCUMENTATION:

Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: Number in Baptism field - 29989. FGS from Alden H. Anderson, Lovell,

Wyoming.

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

Hustrun omgift 1631 Med Professorn Wolfgang Rhuman i Kopenhamn, Fodd

1572, dod 4-7-1673. Uppgifterna hamtade ur tryckt kalla.

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

!SOURCE DOCUMENTATION:

Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala

Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: Number in Baptism field - 29989. FGS from Alden H. Anderson, Lovell,

Wyoming.

ENDOWMENT:

SEALING-P:

MARRIAGE:

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

Hustrun omgift 1631 Med Professorn Wolfgang Rhuman i Kopenhamn, Fodd

1572, dod 4-7-1673. Uppgifterna hamtade ur tryckt kalla.

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

Genealogiska Bryan Tab, C1V-L11-CV-XXv1-,, Ella Hechkscher, Uppsalla

Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

NAME:

BIRTH:

BAPTISM: Number written in Baptism field 29993. Family Group Sheet from Alden

H. Anderson, Lovell, Wyoming.

ENDOWMENT: Family Group Sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

SEALING-P: Family Group Sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

MARRIAGE: Family Group Sheet from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.

SEALING-S:

DEATH:

BURIAL:

*GENERAL NOTES:

OCCUPATION:

EDUCATION:

RESIDENCY:

MILITARY SERVICE:

Efter hustruens død i 1779 opfostredes sønnen Peter hos sin farbror Jep Pedersen Hielm.

http://www.jessenb.dk/DK/Story/JJ/MMH/A_WFJ291_292.htm

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ellen Marsvins Hus

har - vel nok overraskende for de fleste - aldrig haft noget med kong Christian IV’s svigermoder Ellen Marsvin at gøre. Hun ejede et helt andet hus, som lå lige nord for Budolfi kirke. Det smukke stenhus, som vi traditionelt opfatter som Ellen Marsvins, skylder sin tilblivelse Jørgen Olufsen, der i 1616 lod huset opføre lige ud til Østeraaen, tæt ved dennes udløb i Limfjorden. I sit nedre forløb tjente åen som anløbsplads for mindre handelsskibe, hvorfor købmændene anlagde deres købmandsgårde langs med åens bolværk. Den dag i dag ligger det gamle bolværk neden under gadens asfalt. Åen tjente som havn helt op til sidste halvdel af 1800-tallet.

Gavlhuset til Jørgen Olufsens gård minder os i dag om en svunden tid, hvor købmandsgårdene lå side om side i Aalborgs nordlige udkant, ud til Limfjorden. Aalborg oplevede fra midten af 1580’erne samt under det meste af Christian IV’s regeringsperiode og helt frem til ca. 1645 en højkonjunktur, hvor Hansestædernes svindende betydning i handelsmæssig forstand gav plads for en omfattende handels- og søfartsvirksomhed. Aalborg-købmændenes handel omfattede lande som Norge, Rusland, England, Frankrig, Spanien, Nordtyskland og Holland. Man handlede blandt andet med kreaturer, hør og hamp, tømmer og andet byggemateriale, humle, skind, og ikke mindst korn.

Den ene købmandsgård blev opført efter den anden, og altså i 1616 også Jørgen Olufsens gård. Den blev opført i renæssancestil og som et gavlhus, helt i stil med byggemoden i hansestæderne og i Holland. Købmanden boede med sin familie i første etage, som var hævet ca. en mandshøjde over gadens niveau. En bred stentrappe fører op til en statelig indgangsportal i sandsten, over hvilken der efter tidens skik står en figur af træ i en niche. Denne kvindetræfigur i rødfyrretræ, måske husets skytshelgen i lighed med galionsfigurer på skibe, har overlevet snart 400 års ophold i vind og vejr, muligvis som følge af, at vilde bier har brugt den og nichen som bistade og derved har imprægneret den med bivoks. Museumsinspektør Peter Riismøller har foreslået, at figuren forestiller blomstergudinden Flora, eftersom hun holder en blomst i den ene hånd.

Købmandens lejlighed i nederste etage var udstyret med meget store vinduer og havde stor loftshøjde. Vinduesstørrelsen og loftshøjden aftager så opefter. Loftet blev anvendt som magasin til især korn, idet det her kunne ligge tørt og luftigt.

Lidt længere mod syd ad Østeraagade opførte Jens Bang sin berømte købmandsgård i 1623-24.

Dette også statelige hus er i modsætning til Jørgen Olufsens gård opført langs med åløbet. Også her boede købmandsfamilien på første etage, som også her er hævet over gadeniveauet. En bred stentrappe fører også her op til denne fornemme købmands lejlighed. Jens Bangs Stenhus har også haft en skytshelgenfigur, men den er i dag ved den seneste restaurering i 1994 erstattet af et sejlskib. Jørgen Olufsen og Jens Bang var samtidige købmænd i Aalborg og var i øvrigt halvbrødre. Jørgen Olufsen er opkaldt efter sin morfader, borgmester Jørgen Olufsen i Horsens. Man ved ikke nøjagtigt, hvornår han kom til Aalborg, men han blev optaget som gildebroder i Aalborgs købmandslaug helligtrekongersdag i 1588. Allerede i 1598 var han blevet rådmand i byen, og senere, i 1608, blev han af kongen udpeget som borgmester i Aalborg. Jørgen Olufsen var en betydelig mand, men også ganske stridbar. Hans nabo mod nord blev i 1634 en hanoveransk købmand ved navn Peter Rørig. Denne, som i øvrigt var gift med Jørgen Olufsens niece, byggede dette år sin købmandsgård nord for Jørgen Olufsens gavlhus. Han havde, da han byggede sit hus, lavet et lille nordvendt vindue tæt ved gavlhjørnet, således at han kunne overskue Østeraaens udløb i Limfjorden. Da Peter Rørig byggede sin købmandsgård, respekterede han ikke dette vindue, men blændede det med sin nye bygning. Dette, i 1634 tilmurede vindue, kan stadig i dag ses indefra i bygningen. For at føje spot til skade, byggede Peter Rørig i 1637 et udvendigt trappetårn ud mod havnen, som yderligere berøvede Jørgen Olufsen udsigten til indsejlingen fra Limfjorden til Østeraa. Jørgen Olufsen blev så forbitret herover, at han udtog stævning mod Peter Rørig, der da også ved dom blev pålagt at fjerne trappetårnet.

I 1624 opstod der en alvorlig strid i byen. På grund af misvækst i både 1622 og 1623 var der opstået knaphed på korn i hele landet og især i Aalborg. Kongen indførte eksportforbud, men dette blev ikke respekteret af alle købmændene, der kunne opnå betydelig højere priser ved salg ud af landet. I foråret 1624 lastede nogle hollandske skibe i smug korn i Aalborg om natten, og herover opstod der oprørsstemning i byen. Den 26. juni opsøgte 300 håndværkere borgmester Jørgen Olufsen, først på rådhuset, hvor de ikke fandt ham, men derpå i gavlhuset i Østeraa. Skomagermester Jørgen Pøller og 12 andre håndværkere entrede den store stentrappe og trængte ind i borgmester Olufsens forstue, hvor de under megen tumult afgav deres klage. De anklagede blandt andet byens tolder, Hans Sørensen, for at have modtaget 2.000 rigsdaler i bestikkelse for at lukke øjnene for den ulovlige udførsel. Sagen fik et omfattende retsligt efterspil, hvor Jørgen Pøller blev dømt til henrettelse og til at miste sin ejendom, mens de øvrige anklagede håndværkere hver fik en bøde på 40 rigsdaler. Jørgen Pøller havde held til at flygte fra arresten under byens rådhus, uagtet han var lænket på både hænder og fødder. Vagten, Peter Skonning, blev dømt til tvangsarbejde på Bremerholm for ikke at have bevogtet fangen tilstrækkelig godt, men her kom han dog aldrig.

Jørgen Olufsen blev, som følge af manglende udvist håndfasthed i sagen samt for hans svage hukommelse som vidne, tvunget til at søge sin afsked som Christian IV’s borgmester i Aalborg, og ved brev af 6. maj 1625 bevilgede kongen hans afsked. Efter denne dramatiske afgang fra borgmesterhvervet levede Jørgen Olufsen på sin købmandsgård indtil sin død den 2. oktober 1645. I Frue Kirke i Aalborg findes både en gravsten for Jørgen Olufsen og hans kone Maren Poppe samt en mindetavle for Jørgen Olufsen.

Købmandsgården blev overtaget af datteren Johanne og hendes mand Christoffer de Hemmer. Mange ejere fulgte nu igennem århundrederne. Endnu ved det 19. århundredes begyndelse var der købmandsvirksomhed på gården, hvor ejeren var grosserer Ludvig Stoustrup. Hans søn, landsretssagfører Axel Stoustrup, som er født i 1908 på købmandsgården, og som boede der sammen med sine fire søskende og forældre, har fortalt, at der i hans barndom var 5 heste på gården, samt at familien under første verdenskrig holdt en ko samt høns. Han har tillige fortalt, at hans far dyrkede champignon i de gamle kældermagasiner.

I stil med, hvad der var tilfældet for tilsvarende købmandsgårde ved kajanlæg i Holland og i København, blev der i 1636 bygget en træbod langs med havnebolværket.

Købmandsgården, som i dag er fredet, er en af Aalborg bys store turistattraktioner. I 1938 gennemførte grosserer Eskild Klitgaard en omfattende restaurering af ejendommen. Det indre i bygningen er naturligvis ofte blevet ombygget, men det oprindelige, bærende tømmer samt ydermurenes munkesten og flensborgsten kan besigtiges indefra. Købmandens statelige lejlighed i stuen er i dag indrettet som vinstue og restaurant.

--------------------

Jørgen Olufsen Felthus, borgmester i Ålborg.

--------------------

død ops 424 Budolfi kirke Ålbore 1645

--------

Jørgen Olufsens gaard i Aalborg (fra guide Aalborg):

Jørgen Olufsens Gård

Østerågade 25

9000 Aalborg

Jørgen Olufsens Gård har sit navn efter den daværende borgmester i Aalborg, Jørgen Olufsen, der byggede den tilbage i 1616.

Jørgen Olufsens Gård er et af landets kendte købmandshuse der er opbygget i tre stokværk og er flot udsmykket med både skulpturer, relieffer og lignende ting.

Der er ingen tvivl om at Jørgen Olufsens Gård er utrolig interessant at besøge, specielt for personer med interesse i historie eller arkitektur, for på disse områder har stedet utrolig meget at byde på.

Eftersigende har Jørgen Olufsens Gård inspireret Jens Bang til at bygge et stenhus i 1624, altså otte år efter Jørgen Olufsens Gård blev bygget. Det er nærliggende at tro i og med at Jens Bang var halvbror til Jens Olufsen og du kan ligeledes finde Jens Bangs Stenhus nær ved.

gammel tid var Jørgen Olufsens Gård en god hjælp til de skibe der lagde til tæt ved huset, i og med at kælderportene kunne benyttes til dette. De var derfor meget benyttet af skibene og dette nød begge parter godt af.

Jørgen Olufsens Gård er en blanding mellem et bindingsværk og et stenhus. Det vil derfor helt sikkert fortjene et besøg, hvis du kan lide velholdte gamle bygningsværker og interesserer dig for arkitektur eller historie. 

Den 25de Februaar, Kl 11* Formiddag, hensov efter et Par Maaneders Sagelighetd vores o mme og inderlig elskede Moder Consistorialraadinde Christiane Amalia v. Westen, Fo d Stampe, i en Alder af henimod 70 Aar. Sand Gudsfrygt og udmaerket Blidhed, ere de Dyder som gio re os hndes Minde endnu kiaerere. Brendekildegaard ved Odense, den 26de Februar 1818. Hanne Francisca Berg, fo d v. Westen Henriette Bio rn, fo d v. Westen"

Makarna restaurerade Brendekilde kyrka: ha rmom sta r fo ljande pa altartavlan: " Ao 1793 lod Hr. Consistorialraad C: U: von Westen, Herre til Hvededal, og Hans Frue C:A: de Stampe, denne Kirke over alt forbedre og ziire, som en skyldig Pligt for Gud og Meenigheden. 

"Ved skiftet efter ham, åpnet 23/8 1711, sies på apotekerregningen at Riis var sengeliggende fra 12/11 1709, hvad dog ikke bør tas for bokstavelig, såsom han ikke lenge før sin død sees å ha bestilt nye sko. Han levde i økonomisk vanskelige kår, embedsinntektene var ytterlig små, og helbreden tillot ham ikke å forøke dem med private forretninger, hvad så langt fra var uforenlig med hans offentlige stilling at det tvertom måtte betraktes som en forutsetning for levelige kår. Hvad han efterlot sig var løsøre til 142 rdl. I sin «storstue» hadde han 6 røde russlærs stoler, 7 rdl., en lenestol, et lakkert bord, et lite forgylt speil og et rundt «med ni smaa glas», et eketres skap, 3 rdl., og to skilderier.

"Sengkammeret hadde det nødtørftigste utstyr. Av bøker fantes kun Christian V.s Norske Lov og et par av religiøst innhold som «Sjælens gudelige Opmuntring». Rådmannens garderobe bestod av to lyse klædeskjoler med rødt for, en stoffs kjole med blått for, et par røde plysj bukser, et par blå klædesbukser med gullsnorer, en blå klædesvest med gull, 5 rdl., en sortfarvet revskinns muffe - han har således brukt uniform, hvortil hørte kårde med stålfeste. På parykkblokken stod to parykker efter tidens mote. Ellers nevnes skinnbukser, et par støvler og nye sko. Huset var for øvrig forsynt med godt lintøi og sengetøi. Der nevnes også en ridesal med chabrak, 2 1/2 rdl., hvad antyder at rådmannen ferdedes til hest når han drog til konferanse med magistraten i Christiania. Av sølvtøi registrertes et rødt hamburgerkrus med sølvlokk, 3 1/2 rdl., og 5 skjeer til 9 rdl.

"Overfor de beskjedne aktiver på 142 rdl. kom det gjeld og utgifter på 337 rdl. Herav falt ikke mindre enn 71 rdl. på utgiftene ved rådmannens begravelse, som således må ha presentert sig meget standsmessig. Apotekeren sendte regning på 41 rdl. for medikamenter i det siste år, og stadsbarberen for lægetilsyn to ganger daglig og barbering i samme tidsrum 25 rdl. I boet innestod de arvemidler som Riis' eldre halvbror Niels Lauritzen Riis' barn på Inderøen var tilfalt efter hans yngre bror Boye Riis i Porsgrund i 1705, nemlig 89 rdl. Hvori gjeldspostene for øvrig bestod anføres ikke, såsom aktivene ikke dekket de prioriterte krav i boet, som ovenfor er nevnt.

"Gift omkr. 1703 med Mette Marie Sommerfeldt, født 22/7 1675 i Vardal og død 14/4 1741 på Engelstad i Nannestad, datter av sogneprest Hans Hansen Sommerfeldt og Else Michelsdatter Storm. Hun blev gjengiftet 15/6 1722 i Nannestad med premierløitnant ved 1. Akershus regiment Johan Ludvig Scherer, som var født 1679 i Kirchdorff «i Darumstades land» (ved Darmstadt i Hessen) og døde «meget hastig» 17/5 1740 på Kabberud i Nannestad, hvortil han var flyttet et par måneders tid i forveien «paa grund av uforligelighet med sin kone. Han blev dog, efterat han var død, henbragt igjen til enkens paaboende gaard Nedre Engelstad og herfra 4/6 med al sømmelig ligproces til sit sidste hvilested henbaaret av det kompani soldater, han tilforn havde kommanderet».

"Efter rådmann Riis' død blev enken, Mette Sommerfeldt boende på Bragernes til 1717, flyttet da til sin svoger foged Lars Riis' gård Nedre Engelstad i Nannestad, som av ham var testamentert rådmannen til eiendom. Hun tilbragte sine senere leveår i gode kår på denne eiendom, som hadde en verdi av 260 rdl. Med Løitnant Scherer fikk hun ikke barn, men med rådmann Riis hadde hun følgende...."

S. H. Finne-Grønn, En Østlandsk Slekt: Riis:Sorenskriver I Aker Lauritz Boyesens Efterslekt (Emil Moestue A/S Boktrykkeri, 1935), 13-4. http://wangensteen.net/Finne-Groenn/riis/

"Ved skiftet efter ham, åpnet 23/8 1711, sies på apotekerregningen at Riis var sengeliggende fra 12/11 1709, hvad dog ikke bør tas for bokstavelig, såsom han ikke lenge før sin død sees å ha bestilt nye sko. Han levde i økonomisk vanskelige kår, embedsinntektene var ytterlig små, og helbreden tillot ham ikke å forøke dem med private forretninger, hvad så langt fra var uforenlig med hans offentlige stilling at det tvertom måtte betraktes som en forutsetning for levelige kår. Hvad han efterlot sig var løsøre til 142 rdl. I sin «storstue» hadde han 6 røde russlærs stoler, 7 rdl., en lenestol, et lakkert bord, et lite forgylt speil og et rundt «med ni smaa glas», et eketres skap, 3 rdl., og to skilderier.

"Sengkammeret hadde det nødtørftigste utstyr. Av bøker fantes kun Christian V.s Norske Lov og et par av religiøst innhold som «Sjælens gudelige Opmuntring». Rådmannens garderobe bestod av to lyse klædeskjoler med rødt for, en stoffs kjole med blått for, et par røde plysj bukser, et par blå klædesbukser med gullsnorer, en blå klædesvest med gull, 5 rdl., en sortfarvet revskinns muffe - han har således brukt uniform, hvortil hørte kårde med stålfeste. På parykkblokken stod to parykker efter tidens mote. Ellers nevnes skinnbukser, et par støvler og nye sko. Huset var for øvrig forsynt med godt lintøi og sengetøi. Der nevnes også en ridesal med chabrak, 2 1/2 rdl., hvad antyder at rådmannen ferdedes til hest når han drog til konferanse med magistraten i Christiania. Av sølvtøi registrertes et rødt hamburgerkrus med sølvlokk, 3 1/2 rdl., og 5 skjeer til 9 rdl.

"Overfor de beskjedne aktiver på 142 rdl. kom det gjeld og utgifter på 337 rdl. Herav falt ikke mindre enn 71 rdl. på utgiftene ved rådmannens begravelse, som således må ha presentert sig meget standsmessig. Apotekeren sendte regning på 41 rdl. for medikamenter i det siste år, og stadsbarberen for lægetilsyn to ganger daglig og barbering i samme tidsrum 25 rdl. I boet innestod de arvemidler som Riis' eldre halvbror Niels Lauritzen Riis' barn på Inderøen var tilfalt efter hans yngre bror Boye Riis i Porsgrund i 1705, nemlig 89 rdl. Hvori gjeldspostene for øvrig bestod anføres ikke, såsom aktivene ikke dekket de prioriterte krav i boet, som ovenfor er nevnt.

"Gift omkr. 1703 med Mette Marie Sommerfeldt, født 22/7 1675 i Vardal og død 14/4 1741 på Engelstad i Nannestad, datter av sogneprest Hans Hansen Sommerfeldt og Else Michelsdatter Storm. Hun blev gjengiftet 15/6 1722 i Nannestad med premierløitnant ved 1. Akershus regiment Johan Ludvig Scherer, som var født 1679 i Kirchdorff «i Darumstades land» (ved Darmstadt i Hessen) og døde «meget hastig» 17/5 1740 på Kabberud i Nannestad, hvortil han var flyttet et par måneders tid i forveien «paa grund av uforligelighet med sin kone. Han blev dog, efterat han var død, henbragt igjen til enkens paaboende gaard Nedre Engelstad og herfra 4/6 med al sømmelig ligproces til sit sidste hvilested henbaaret av det kompani soldater, han tilforn havde kommanderet».

"Efter rådmann Riis' død blev enken, Mette Sommerfeldt boende på Bragernes til 1717, flyttet da til sin svoger foged Lars Riis' gård Nedre Engelstad i Nannestad, som av ham var testamentert rådmannen til eiendom. Hun tilbragte sine senere leveår i gode kår på denne eiendom, som hadde en verdi av 260 rdl. Med Løitnant Scherer fikk hun ikke barn, men med rådmann Riis hadde hun følgende...."

S. H. Finne-Grønn, En Østlandsk Slekt: Riis:Sorenskriver I Aker Lauritz Boyesens Efterslekt (Emil Moestue A/S Boktrykkeri, 1935), 13-4. http://wangensteen.net/Finne-Groenn/riis/

1929-1940 er husmand og mælkekusk Karl Heldgaard Pedersen ejer, født 1898 i Aadum, død 1989 i Oksbøl. Gift 1929 i Horne Kirke med Signe Horsbøl, født 1901 i Bounum, Horne sogn, død 1974 i Oksbøl. Begge begravet på Aal kirkegård. Da Signe og Karl Heldgaard sælger ejendommen i 1940 bliver de værtspar i Kærup forsamlingshus indtil 1943 hvorefter de flytter til Dalgårdsvej 3 hvor de drev lidt landbrug. Karl Heldgaard var leder af vagtværnet i Oksbøl 1944-45 i den politiløse tid. Ejendommens bygninger er opført i 1934-35. 

Seeblad var ansta lld hos Ludvig Munk, da r han betraktades som medlem av familjen "og som hand var smuch og anseelig, gich ordet, atFruen hafde godhed for ham. Der siges , at hand en dag blef uformodentlig funden af Herrin i Fruens Sengekammer, som foraarsagede stor confusion, men hun for at komme vel derfra, sagde, at hand var kommen derind for at begiaere hendis Pige til Hustrue, hvilchet blef appoberet og hand imod sin tanche gifft." Ha r a syftas Seeblads fo rsta a ktenskap (med Birgitte Lauritdsdatter) - icke a ktenskaped med Abigael Hasebart, vilken blve mor till Birthe Seeblad. Om tillkomsten av a ktenskapet med Abigael Hasebart bera ttas fo ljande: "Otto Knudss firede til Moderen og fich Datteren, som var 18 Aar gl., levede i 18 Aar i Egteskab og sad 2 gange 18 Aar Enche, fick 1660 Kongl. benaading at vaere frie for alle Byens Skatter og tynge.

Sla kten Seeblad:

"Sla kten antages stamma fra n Friesland, men a r inte med sa kerhet ka nd fo rra n den i slutet av 1400 talet upptra der i Odense. Da r finner man sla kten till bo rjan av 1700 talet, da den dog ut.

Om Sla ktens fo rste man i Odense skriver en a ttling i femte led: "Denne Jo rgen Knudsen Seeblad menes at have vaeret af Knud Edlofsons til So egaard og hans So ns Vunke Knudsens, som vare Landsho vdinger og Stallere dend fo rste i Nordstrand, dend andre i Eidersted, af deres Familie"

I odense intogo sla ktens medlemmar en framskjuten sta llning inom handelsva rlden varja mte flera bekla dde offentliga a mbeten. Flertalet af dem voro mycket fo rmo gna.

Genom kgl brev a r 1500 fo rla nades Jo rgen Knudsen (Seeblad) med anledning av "troschab og willig tieneste" adeskap fo r sig sja lv, sina "rette egte bo rn og sande avkom".

Av i sla kten Seeblads a ldre led ingifta sla kter tillho rande anla ngden a ro fo ljande ka nda:

Kotte -- "En gammel fyensk Familie, vhoraf 1473 naevnes Laurids Nielsen af Daalby, Vaebner. Den har i lang Tid levet i borgelig Stand or er uden Tvivl uddo d ved Begyndelsen af det syttende Seculo."

Paisen, ka nd fra n 1300 talet -- "Denne Familie regnes af Spangenberg blant de fornemeste adlige Slaegter i Holsten."

Hasebart -- tysk adelssla kt, ursprungligen fra n Nederla nderna; utdo d."

Loir --

Paaske - Fra n Svendborg.

Sla kten Seeblads vapen: "et gro ndt so eblad i et ro t field og til hielmbuge over hielmen enn svanne halss."

"Efter få år døde hans hustru med hvem han havde sønnen Hans Christian (1852)."

"Den 26 oktober 1857 blev han gift igen i Gram med Louise Christiane Rosenkrands fra Endrupskov, Gram sogn. I dette ægteskab havde han 5 børn. De levede i mange år i meget små og trange forhold, men fik det bedre de sidste 8-10 år. Han døde i sit hjem under sin datters pleje 76 år gammel"

"Frederik fik en søn med en pige fra Ballum. Denne søn blev født i 1847og døbt Frederik, hvilket medfører en sidelinie."

Kilde:

Poul Bondesen: "Hvad en navneklud kan fortælle" (særtryk af personalhistorisk tidsskrift 1976)

"AAr 1697 den 15. Januarij Salig Else Mule, Hr. Mag. Frandtz Thestrups"

På det pragtfulde renæssance/barok epitafium fra 1619 er ægteparret med seks børn i helfigurer, tre dødfødte svøbelsesbørn og maleren i brystbilledet. Den ene af pigerne må være Botel (1595-1661) som 1610 blev gift med Berend de Behr. Våben: Tolderen Zakæus på vej op i morbærtræet. 

(Kilde: familiens notater)

(Kilde: familiens notater)

Mule a gde Nislevgaard. Ja mte andre adelsma n var han inkallad til krigstja nst 1611. Da refetr levde han stilla i Odense, da r han a gde betydande egendomar. Efter honom kallades den nuvarande Overstraede "Claus Mules Straede"

Sla kten Mule

Ansedd medeltida patriciersla kt fra n Odense -- pa grund av medlemmarnas stridbarhet mera fruktad a n a lskad; adlad 1444 18/8, utdo d 1773.

Sla kten kan fo ras tillbaka till Hans Mule, fo dd omkring 1367. Han var ra dman och borgma stare i Odense. Dessa a mbeten kunna na stan sa gas ha ga tt i arv inom sla kten. Av nedanna mnde Claus Hansen Mules anfa der inom sex generationer av Mulesla kten hade samtliga varit ra dma n och/eller borgma stare i Odense.

Av hustrurna till dessa a ldre Muler ma na mnas: Edele, Marine -- fick 1522 som a nka bo ta till kungen emedan hon hade "forseet sig i nogen sag". Anne Bang -- "Oluf Bangs D. i Medelfart, som blef nobiliteret af K. Ludvig i Ungern 1512". Slet, Skeel samt Mette Kotte.

Hans Michelsen Mule til Nislevgaard och Mette Kotte hade i allt 6 so ner och 2 do ttrar; bland so nerna var nedanna mnde Claus Hansen Mule den a ldste. Om so nerna bera ttas: "2 soutenered Adelstanden, Claus og Laurs, 2 var Geistl., Jens og Niels og 2 Verdslige, Jo rgen og Mrcus. Hans Mule og Mogns Henrichs. Rosenvinge hafde trete tilsammen, men den een bad den anden betaenche, at siden een af dem hafde So nner og den anden Do ttre, Kunde de mueligt komme sammen hvilchet ogsaa skeede. .. Laurs Mule blef ihielstuchen om afftenen paa gaden i Kio benhaun, da hand stoed og loed sit Vand. Ulychen skeede paa ham af Vildfarelse i steden for en anden, thi den, som gjorde det, sagde strax: Om forladelse, jeg taenchte iche det var jer."

Vapen: "En halv So lv Ulf i ro dt Feldt og ligesaa paa Hielmen, begge vendende til ho ire Side."

"Anker levede og døde i ugift Stand".