BRANDT, Christian

1654 -

• Navn	BRANDT, Christian
  Født	maj 1654	Sønderborg by, Sønderborg sogn, Sønderborg amt, Danmark
  Køn	Mand
  Person-ID	I38938	My Genealogy
  Sidst ændret	17 jan. 2020

  
  

  Far	BRANDT, Samuel Nicolaisen,   f. jan. 1624, Guderup, Egen sogn, Sønderborg amt, Danmark ,   d. 1698  (Alder ~ 73 år)
  Mor	VOGT (VAGET), Bodil,   f. 1632,   d. 1698  (Alder 66 år)
  Gift	27 sep. 1650	Sønderborg kirke
  Familie-ID	F12226	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

• Notater

  Christian er døbt i Sønderborg kirke den 15. maj 1654. Christian Brandt var kammerskriver på Augustenborg. 1688 nævnes han som Christian Kammertjener, da han står gudfader i Notmark hos Hans Gartner. Den 22. april 1690 nævnes Mette, Christian Kammertjeners som gudmoder i Almsted, det er måske hans hustru. Den 6. januar 1692 er han atter fadder hos Hans Gartner. (Kilde: Slægtstavlen for familien Brandt fra Sønderborg på alsnissen.dk) Om datteren Birgitte: På alsnissen.dk i "Chr. Knudsens Familiehistorie", Bind 1, §9 om Kromand Knud Johansen og hustru Anna Bladt står der om stedets degne og Christian Brandt og hans datter Birgitte: "Fra 1731-47 var Jørgen Brunckertzen af Augustenborg degn i Ketting. Fra 1731-35 havde han ligeledes det gamle sted i fæste, hvor nu Bispegården ligger. Han døde 1747. Hans enke Birgitte Kathrine Brandt ægtede 1749, gartner, Henrik Hansen, der nu fra 1750-53 kaldes Henrik Degn, og må da således vist have beholdt tjenesten. Han døde 1754, og efterfulgtes af den tidligere skolemester Johan Philip Møller, han var degn fra 1754-72, g. m. Kathrine Thomas Datter, en søster til synsmand Matthias Lorentzen i Ketting. Bolsmænd: på de 6 bol i byen findes på denne tid følgende mænd: 1. bol. Christian Brandt, kammerskriver på Augustenborg, der formodentlig har fået dette bol, da herskabet drev Jens Rytter fra gården. Fra 1731-35 har Jørgen Brunckertzen degn, der var g. m. hans datter, Birgitte Kathrine Brandt, dette bol i fæste, dog vistnok kun en tid, indtil sønnen kammertjener, Simon Peter Brandt tog imod det. Denne købte stedet til arvefæste 1735 og boede her til 1762." Om sønnen Simon: På alsnissen.dk i "Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse", Bind 2, 5. Fortsættelse af Ketting kirkebog 1735-1800 står der endvidere om Simmons bopæl: "Ketting By: Ao. 1732 Simon Kammertjener paa Augustenborg: Adserb. Kirkeb. – 1735 d. 1ste. havde Hertug Christian August overladt Simon Brandt i Arvefæste et Boel i Ketting med visse Friheder og Privilleigir imod en høi aarlig Afgift, hvilket 1754 d. 10de. August blev stadfæstet af Sönnen, Hertug Christian Frederik I. Dette Boel laae dengang der, hvor senere Biskop Tetens boede. Hvad denne Simon Brandt har været, veed jeg ikke, efter Fortælling skal han have været Herredsfoged, men da kan ikke dengang have været det over det Augustenborgske District; snarere kan maaske hans Fader have været det, og Sönnen da have faaet dette Boel at leve af, hvilket Faderen maaske for ham kan have havt (mærk nemlig en Frue Brandt i Ingeborgs yngre Aar efter Fortælling). Han nævnes i Ketting Kirkebog fra Aaret 1735-1770, da han † s. A. d. 7de. Novb., 64 Aar gammel; hans Kone Mad. Brandt i Ketting † 1772, 62 Aar g. – 1762 solgte han Bolet til Dr. A. W. Ahrendt, han har da maaske boet paa det Huus tæt ovenfor, hvilket for faa Aar siden Væver Nielsen eiede; thi dette Huus skal være opført af en Brandt og hans ugifte tvende Døttre beboede det i mange Aar efter hans Död." Simmon fik 10 børn og ved flere af disses dåb stod flere af stedets berømtheder faddere. Bl.a. kan nævnes: Prins Fridrich Christian af Augustenborg, Hertug Christian August af Augustenborg, Grev Wilhelm von Ahlefeldt, Hertuginderne af Augustenborg og Glücksburg og Comtesse Antoniette fra Lesningen. Hans søn Christian Wilhelm var vistnok den overkrigscommisair Christian Wilhelm Brandt, der 1804 ejede godset Büchenau i Svansen. Hans enke Margretha Frederike Brandt, f. Mylord, ejede den endnu i 1822, men 1823 var den i andre Hænder. (Iflg. alsnissen.dk: "Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse", Bind 2, 5. Fortsættelse af Ketting kirkebog 1735-1800 under Ketting By.) Om sønnen Ulrich: I samme samlinger, Bind 3, Sagn fra og angaaende Als nr. 93 står der om Christian Brandt og barnebarnet Ulrich: "I Begyndelsen af forrige Aarh. boede oppe i det høie Huus paa Deirehøi i Ketting, som har tilhørt en Væver Nielsen, en Brandt, der formodentlig var Kammerskriver paa Augustenborg og heed Christian Brandt. Da hans Kone engang laae i Barselseng med en lille Søn, som siden fik Navnet Ulrik Brandt, kom en Morgenstund Ingeborg Wrang i Ketting op til hende for at see til hende. Hun fandt Fruen græ-dende og spurgte hende, hvad hun failede, og nu fortalte denne hende, at hun om Natten havde havt en fæl Drøm, at Ravnene vare fløine med hendes lille Barn og havde hakket i dets Hoved. Ingeborg Wrang trøstede hende saa godt hun kunde; og bad hende dog ikke lade sig forstyre af den taabelig Drøm, men derimod takke vor Herre, fordi han havde velsignet hende med et sundt og velskabt Drengebarn. Men da denne Ulrik Brandt voxede op, blev han tilsidst en sand Dögenicht, der ingen Ting tog sig for, men drev omkring fra det ene Sted til det andet. Engang var han saaledes kommen ind i Ensted Kro og saae her, at en lille Hyrdedreng fik 10 Skilling tilbage. Han fulgte nu med ham ud paa Heden, hvor han myrdede ham, blot for at komme i Besiddelse af de faa Skilling og et smukt Tørklæde, han havde om Halsen. Kort efter blev greben og d. 8de. April 1750 henrettet paa Galgebakken ved Ensted. Ingeborgs Søn Johan Johansen, der kom tilbage fra Odense, hvor han var bleven udnævnt til Degn i Hagenbjerg, overværede Henrettelsen, og med Gru hørte hans Moder hvorledes hiin Drøm var bleven til Virkelighed. - “Olrik Brandt” var en meget berygtet Vagbond og til megen Skræk for den hele Egn i Sundeved og ved Aabenraa. Ingen turde gaae om Aften fra By. Han begik mange Forbrydelser og tilsidst .... Mord. Man kunde i lang Tid ikke faae fat paa ham. Da det endelig lykkedes, var han ikke til at faae til Bekjendelse. Man bad om Tegn fra Himmelen, men det hjalp intet. Tilsidst slog Gud ham i Samvittigheden." Og på alsnissen.dk under Sønderborg Amt, Ketting Sogn, Ketting, "Et Kåd bag Ketting kirke" står i forbindelse med en Ingebog Pedersen (født i Ketting1697) flg. om Christian Brandt og hans søn Ulrich: "Følgende begivenhed der er bleven fortalt, må henlægges til hendes yngre alder: ”Oppe i det næstsidste hus i byen, når man går til Augustenborg, boede dengang en herredsfoged, Brandt, hvis frue dengang var nedkommen med et lille drengebarn, som kort efter fik navnet Ulrich Brandt i dåben. Da Ingeborg en dag besøgte hende, fandt hun hende ligge grædende i sengen, og da hun spurgte hende hvorfor hun var så bedrøvet fortalte hun, at hun havde haft en afskyelig drøm. Hun havde nemlig drømt, at Ravnen fløj bort med hendes lille barn og hakkede i dets hoved, og dette havde sat hende i en uhyggelig stemning. Ingeborg trøstede hende så godt hun kunne, lod hende betænke, at det kun var en drøm, og at det havde ikke stort at betyde, hun havde jo langt større grund til at glæde sig over sit barn, og takke herren for den beviste nåde. Dog indeholdt denne drøm sin sandhed, og gik til sidst i opfyldelse i sin skrækkelige virkelighed. Thi da Ulrik Brandt blev ældre kom han på afveje, blev et liderligt og forfaldent menneske, der ingen ting tog sig for og blev til sidst en gemen landstryger og døgenigt, en almindelig skræk for folk i Sundeved, der ikke turde gå om aftenen for denne vagabond, Ulrik Brandt. Til sidst blev han en morder, da han engang var taget ud i en kro på heden i nærheden af Ensted, og her lagde morderen mærke til, at en lille hyrdedreng puttede nogle skilling i sin lomme, fulgte han efter ham, da han gik ud af kroen, og et stykke fra byen skar han struben over på ham, for at røve hans penge og et halstørklæde. Sagen blev snart opdaget og morderen Ulrik Brandt blev stejlet i nærheden af Ensted kirke 1750 d. 8. april (mundtlig fort. af J. Knudsen. En gammel vise om denne sag). Det er vist et spørgsmål om det ikke snarere har været Ingeborgs mor, Anna Kræmers, der har besøgt fruen; thi Ingeborg selv kan ikke have været ret gammel og gift dengang. Måske har hun snarere dengang tjent hos denne familie. ( Skriften på siden: Denne historie gælder snarere Ingeborg Thomas Datter i kroen, end Ingeborg Peders Datter, der bliver for ung. Den gamle pastor Knudsen har taget fejl.) Det tvivles slet ikke på at denne Ulrik Brandt er født i Ketting, men det er vist snarere sket i deres gamle bol, hvor nu Bispegården ligger, og ikke i hint hus, som vistnok først er opført 1762. Hvad hans far har været ved jeg ikke, vel muligt, at han har været kammerseketær på Augustenborg og siden en kort tid har været herredsfoged over de gamle augustenborgske besiddelser, med bolig i Ketting i dette gamle bol. Han har vistnok været far til følgende 3 børn: 1. Birgitte Kathrine Brandt, f. 1696 og død 1760, g. m. degnen Jørgen Brunckartzen i Ketting. De havde det gamle bol i fæste 1730 ved siden af degnetjenesten. 2. Simon Peter Brandt, f. 1706 død 1770. Kammertjener på Augustenborg og branddirektør over hele Als. Han købte 1735 det gamle bol i arvefæste af hertugen og boede her indtil 1762, da han solgte det til Dr Arends af Tønder, byggede nu selv hint andet hus som et slags aftægt. Her døde han 1770. Og her boede hans døtre, 2 gamle jomfruer Brandt, flere år efter hans død. 3. Ulrik Brandt, f. efter 1707. 1736 og måske allerede 1729 findes han som et ordentligt menneske på Gråsten, måske har han dengang været lakaj, senere må han være blevet forvildet. Han er måske f. i tiden fra 1707-14. På grund heraf har Ingeborg måske dengang snarere tjent familien som en ung pige." Og under alsnissen.dk, "Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse", Elsmark, Boel nr. 1, under 13. Peder Thomsen Kielsen død år 1809 står samme historie fortalt: "Da de vendte tilbage fra Odense og de kom til Ensted kirke ved Åbenrå, blev de vidne til en henrettelse år 1750 d. 8. april. Det var Ulrik Brandt, søn af en kammerskriver på Augustenborg. Han var født i Ketting, hvor hans forældre boede, da hans fader nok tillige fungerede som herredsfoged over det lille Augustenborgske distrikt. Der fortælles, ”at da hans moder lå i barselseng med dette barn, lå hun en morgen og græd i sengen, da Ingeborg Pedersdatters bemeldte Johan Johansen moder kom for at se til hende. Efter hendes alder at dømme har Ingeborg måske været en barnepige, eller hun i disse dage har gået hende til hånde. Hun spurgte hende om grunden til hendes sorg og fik da at vide, at fruen havde drømt om natten, at ravnene kom og fløj med hendes lille barn, og denne uhyggelige drøm havde sat hende i en trist stemning. Ingeborg foreholdt hende, at det kun var en drøm, som intet havde at betyde, at hun snarere burde være glad og takke gud for, at han havde skænket hende et sundt og velskabt barn. Ulrik Brandt voksede op og blev en stadselig lakaj på Augustenborg og Gråsten Slot, i denne stilling findes han år 1729 og 1736. Men han skejede snart ud, blev en farlig vagabond og landstryger, så at ingen kunne gå sikkert i Sundeved og egnen omkring Åbenrå, hvor han huserede i skovene. I Sundeved kysede man børnene med den slemme Ulrik Brandt. Da han en dag kom ind i Ensted kro og så, at en lille hyrdedreng fik nogle skilling tilbage, på noget, han havde købt, passede han ham op, slog ham ihjel og tog hans penge. Herfor blev han dømt til døden og henrettet år 1730 d. 8. april i nærheden af Ensted kirke. Man ser heraf, at drømme dog undertiden kunne have en betydning." I samme samlinger, Bind 3, "Sagn fra og angaaende Als", nr. 94 står Simons fars bopæl omtalt i flg. tekst: "En Bonde dreven fra sin Gaard: Det Sted i Ketting, hvor Biskop Tetens boede, har tidligere været et Boel, som blev øde og derfor gik ind. Om den sidste Bonde paa dette Boel fortæller man Følgende: “han blev meget forarmet og kunne ikke betale Hoffet sine Skatter og Afgifter, hvorfor Hertugen lod ham jage fra Huus og Gaard. Bonden lod imidlertid en Dag spænde for sin Vogn og kjørte nu med Kone og Børn op til Augustenborg, hvor han lod Hertugen vide, at naar han gjorde dette ved ham, maatte han ogsaa paatage sig at forsørge hans Kone og Familie, da han saaledes selv blev sat ud af Stand dertil. Hertugen inddrog dog Bolet og bortsolgte det 1735 til Eiendom til sin Kammertjener Simon Brandt imod en vis aarlig forhøiet Kanon. - Denne Mand er vistnok Jens Bilde Rytter og maa være skeet tidligere; thi rimeligviis har Simon Peter Brandts Fader ogsaa boet her. År 1730 findes her Degnen Jørgen Brunskertsen, der var gift med Birgitte Kathrine Brandt, en Søster til Simon Peter Brandt. (Se kirkebogsdata for sønnen Ernst Augusts dåb under “medier”.)