GREVE AF REVENTLOW, Conrad

1644 - 1708  (64 år)

• Navn	GREVE AF REVENTLOW, Conrad
  Født	21 apr. 1644	København, Hovedstaden, Danmark
  Køn	Mand
  Død	21 jul. 1708	På Clausholm Slot ved Randers, Jylland, Danmark
  Begravet	Slesvig (Domkirke)
  Person-ID	I65287	My Genealogy
  Sidst ændret	17 jan. 2020

  
  

  Familie	HAGENSEN, Anne Cathrine,   f. 2 sep. 1659,   d. 27 feb. 1691  (Alder 31 år)
  Børn	1. REVENFELD, Detlev von,   f. 4 mar. 1684, Sandbjerg Gods ,   d. 18 jul. 1746, Rendsburg, Schleswig-Holstein, Deutschland  (Alder 62 år)   2. REVENFELD, Conrad,   f. 1685   3. REVENFELDT, Conradine,   f. 9 jul. 1687, Sandbjerg ,   d. 22 okt. 1770, Krogerup  (Alder 83 år)
  Sidst ændret	17 jan. 2020
  Familie-ID	F20858	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

• Billeder

  
  

• Notater

  BESIDDELSER: Futterkamp, Giesechenhagen, Sandbjerg,Clausholm, Friisenvold, L°jstrup, Kal° , Tur°, Kollerup m.m. TITEL: Greve, Storkansler, Elefantridder Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler. Reventlow, der var S°n af nedennµvnte tyske Kansler Ditlev Reventlow (d. 1664), f°dtes 21. April 1644 i K°benhavn, bes°gte Akademiet i Sor° og studerede derp ved fremmede Universiteter (i Orleans 1662). Hjemvendt var han en kort Tid Kammerjunker hos den unge Hertug August Frederik, den senere Biskop af Lybµk. 1665 udnµvntes han til Hofjunker og Kammerherre ved det danske Hof. 1667 blev han Hof- og Kancellir d i det tyske Kancelli og s°gte efter Th. Lentes D°d i Febr. ret efter at blive Kansler i dennes Sted. 1669 sendtes han til Gottorp med Hertug Christian Albrechts Medgift. Som Christoffer Gabels Svigers°n og Tilhµnger fjernedes han fra Hoffet efter Christian VÆs Tronbestigelse af Gyldenl°ve, Ahlefeldt og Schumacher i Forening og udnµvntes i Nov. 1670 til Amtmand i Haderslev. 1672 blev han Landr d i Slesvig og Holsten. I de vidtl°ftige Forhandlinger om Erhvervelsen af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst 1667-73 spillede Reventlow en fremtrµdende Rolle. 1672 udsendtes han for at tage Butjadinger By og Land til Len af Hertugen af Brunsvig-Lyneborg; samme Aar fik han det hvide B nd, og 1673 oph°jedes han i Grevestanden. 1672 tituleres han i officielle Skrivelser Baron, men hans Udnµvnelse hertil kendes ikke. Som militµr fandt Reventlow rig Lejlighed til at udmµrke sig under den sk nske Krig. I Maj 1675 erholdt han Patent p at hverve et Regiment og udnµvntes til Oberst. Han oprettede det s kaldte Reventlowske Dragonregiment, som han ret efter afstod til Oberst Ramsted. Om Efter ret blev han Chef for 2. fynske nationale Rytterregiment, deltog 1676 i Generalmajor Meerheims Ekspedition over Keflinge , hvor de danske opbrµndte Pontus de la Gardies Herresµde Skarhult. Han deltog i Slaget ved Lund 4. Dec. og fik samme Dag overdraget den faldne Henrik Sehesteds Regiment, det holstenske (slesvigske) Rytterregiment, der udmµrkede sig ved gode Soldater og ypperlig Disciplin. I Forsommeren 1677, da han l i Garnison i Hertugd°mmerne, fik han Ordre til at st°de til Armeen i Sk ne, men n ede nµppe at komme tids nok til at tage Del i Belejringen og Stormen p Malm°. I Juli l han med sine Kompagnier i Lejren ved Landskrone, deltog i Aug. i Kavalkaden til Christiansstad samt i Ekspeditionen til R gen i Sept. og samlede med Generalmajor Levetzow det til samme jemed bestemte Rytteri p M°en. I Nov. var han Chef for Rytteriet p R gen, men afl°stes kort efter af Bibow. I Dec. l han med sit Regiment i Haderslev. I Aug. 1678 ans°gte han om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru var uhelbredelig syg, og han som F°lge heraf var s nedb°jet, at han m tte foretage en Rejse til Italien. I Sept. sendtes han til M nster for at bevµge Fyrstebiskoppen til at lade sine Hjµlpetropper i dansk Tjeneste blive Vinteren over her. I Nov. var Reventlow i Kurfyrst Frederik Vilhelms Hovedkvarter i Dobberan for at form denne til at forlµgge det med Kongen af Danmark planlagte M°de til Wismar, hvor Christian V opholdt sig, men han opn ede intet. Ved Svigerfaderen Vincents Hahns D°d udnµvntes han 1680 til Gehejmer d samt Overjµgermester, hvilket Embede han beklµdte indtil 1699, blev 1681 Ridder af Elefanten samt Patron for Universitetet i K°benhavn og ses allerede i Aug. samme Aar at have vµret Medlem af Konseillet. Han tog sig ivrig af Statssagerne, sµrlig den udenrigske Politik, men var alt for afhµngig af dygtige Underembedsmµnd, blandt hvilke sµrlig m nµvnes Th. B. v. Jessen (VIII, 484), der efter Chr. Sigfr. v. Plessens Udsagn ganske havde ham i sin Magt. Reventlow sluttede sig til den af Ehrenschild, Vibe og Brandt dannede Kamarilla (½Kabalen ), der i Firserne ud°vede en s stor Indflydelse p Statsstyrelsen. Til et Forbund med Frankrig og Brandenburg knyttede man H bet om at genvinde de til Sverige tabte Lande, at kunne tugte den trol°se Hertug af Gottorp samt at opn Besiddelsen af Elbtolden og Lensh°jheden over Hamborg. I Marts 1682 afsluttede Reventlow sammen med Gyldenl°ve og Ehrenschild en Traktat med Frankrig, i F°lge hvilken Danmark mod store rlige Subsidier tilsagde Frankrig Bistand i Krigstilfµlde. Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og st°ttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om Reventlows politiske Sympatier ytrer Molesworth, at hans Tilb°jelighed for Frankrig f°r 1690 ikke var stor, da han inds , at Danmarks Venskab med Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede han sig derimod med Frankrig. I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys indvundne Land -- selv fik han Gottorp Amt --, tilskyndet Kongen til dette Skridt, der, som F°lgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts D°d 1686 gµttede mange p , at Reventlow vilde blive hans Efterf°lger som Storkansler, men Reventlow, der siges at have hindret Griffenfelds L°sladelse af Frygt for, at denne skulde genvinde sin Stilling, opn ede dog ikke denne Vµrdighed, s lµnge Christian V levede. Til Trods for den Gunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongen, var hans Position ingenlunde sikker, og han var mere end nogen anden Minister anfµgtet af det Rµnke- og Intrigespil, der stadig skiftede ved den vµgelsindede og let p virkelige Konges Hof. Atter og atter berette samtidige, at Reventlow er faldet i Un de og hans Fald nµr forest ende, men Stormen drev over, og han styrede indtil Kongens D°d som f°rste Minister begge Kancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejring i Kongens F°lge og forhandlede dels her og dels senere p Gottorp sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mµglende Magters Sendebud. 1689 vare Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmer af Kommissionen i Anledning af de om Jever opst ede Stridigheder, og han afsluttede i Aug. sammen med Jessen Alliancetraktaten med England, i F°lge hvilken Danmark overlod Vilhelm III et Hjµlpekorps p 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjender nogen Bistand og ikke at for°ge Troppekorpset i Irland. 1693 undertegnede Reventlow en Traktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrster, deriblandt Hertugen af Brunsvig-Wolfenb ttel, dannede Forbund, som modsatte sig Oprettelsen af den 9. Kur. Efter Ratzeburgs Erobring var Reventlow tilstede ved de p f°lgende diplomatiske Forhandlinger i Pinneberg og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbund mellem Danmark og Brunsvig-Lyneborg. Hertugerne forpligtede sig til at sl°jfe Fµstningsvµrkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav L°fte om at drage sine Tropper tilbage fra de brunsvigske Lande og afholde sig fra enhver Indblanding i den lauenborgske Arvef°lgesag. Dagen efter Kong Christian VÆs D°d udnµvntes Reventlow 26. Aug. 1699 til Storkansler. 1692 var han bleven Patron for det ridderlige Akademi. Reventlow synes at have vµret den ledende Mand for de 1690-1705 i R dstuen for Slottet afholdte Kommissioner, der afgjorde en stor Del Sager af den forskjelligste Art. Han var lige fra Begyndelsen Medlem af nµsten alle Kommissionerne, og de oph°re ved hans Udtrµden f r f°r hans D°d. I Juni 1690 fik Reventlow Ordre til at overtage Prµsidiet for H°jesteret i Forbindelse med Etatsr d V. Worm som Justitiarius og med Forpligtelse til flittig at konferere med Oversekretµr Moth. I April 1700 afsluttede Reventlow p Frederik IVÆs Vegne en hemmelig Traktat med Kurfyrsten af Brandenburg. Umiddelbart efter Carl XIIÆs Landgang i Sjµlland samme r sendtes han af Kongen, som opholdt sig i Holsten, hvor Belejringen af Fµstningen T°nning var begyndt p Tilr d af Reventlow, til K°benhavn for at b°de p Kommandantens R dvildhed, der i Forbindelse med det spµndte Forhold mellem Militµret og Borgerskabet havde lammet Modstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge vµrre F°lger. I de p f°lgende Freds r mµrker man kun lidet til Reventlows Indflydelse p Danmarks ydre og indre Politik. Den unge Christian Gyldenl°ve og Carl Ahlefeldt havde en Tid lang fortrinsvis Kongens re. Reventlow bevarede dog Kongens Gunst lige til sin D°d. I sine sidste Leve r betegnes han af Hojer, sk°nt han kun stod i Begyndelsen af Tresserne, som en udlevet Olding. Reventlow var en af de st°rste Jordegodsejere i Danmark p hin Tid. Efter Faderen arvede han Futterkamp (ved L tjenburg), som han afhµndede 1672. Af Svigerfaderen Gabels Bo erhvervede han 1675-76 Segeberg Kalkbjerg med Gischenhagen, som han 1684 afstod til Kongen for 80.000 Rdl. I Holsten ejede han desuden en Krautsand (Wedeler-Sand). Ved den s°nderborgske Konkurs kom han i Besiddelse af Sandbjerg i Sundeved, som han 1672 vilde oprette til et Baroni, men som 1681 erigeredes til et Grevskab med Navnet Reventlow. Med sin anden Hustru fik han Seekamp ved Friedrichsort. 1684 erhvervede han Frisenvold og L°jstrup til Dels som kvivalent for Segeberg Kalkbjerg. 1686 k°bte han Clausholm, nedrev her den af Mogens Gj°e opf°rte Bygning og byggede den nuvµrende Hovedfl°j. Et Par Mil nord for Hovedstaden opf°rte han G rden Frydenlund. Endelig ejede han Hovedg rden Kal° samt Kollerup (Galten Herred) og en Tur° (til 1674). Sk°nt Reventlow desuden var kommet i Besiddelse af store Pengemidler, vare hans finansielle Forhold ingenlunde sµrlig glimrende. Bortset fra den betydelige Fµdrene- og M°drenearv fik han med sin f°rste Gemalinde en Medgift af 28.000 Rdl. og med sin anden Hustru T T°nde Guld. Allerede 1678 angiver han sin Gµld til 50.000 Rdl. og senere til det dobbelte, men ved hans D°d var den dog bragt ned til 25.000 Rdl. Vist er det, at Reventlow ogs jµvnlig forstrakte Kongen med betydelige Summer, og i Forbindelse hermed omtales hans ½blinde Hengivenhed for Kongens Plaisirs for derigennem at stabiliere sit Hus . Ved sine glimrende Fester, prµgtige Baller og Maskerader vidste han at sikre sig den forlystelseselskende Konges Gunst. Reventlow skildres almindelig som en hµderlig og retsindig Personlighed uden synderlig fremragende Evner. Sk°nt Molesworth var hans diplomatiske Modstander, roser han Reventlow som en Mand, der oprindelig kun havde tarvelig Indsigt i Statssager, men som ved Flid og Arbejdsomhed efterh nden havde gjort sig vµrdig til at beklµde sin fremskudte og betydningsfulde Stilling. En anden Diplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighed, en blid, men lidet energisk Karakter, der kun havde det ydre Skin af Magten, imponerende ved sit k°lige, beherskede Vµsen. Han var en stor Ynder af Bordets og sµrlig Vinens Glµder, men nµppe mere um delig i Nydelsen end de fleste Hofmµnd p hin Tid. Reventlow d°de 21. Juli 1708 p Clausholm og ligger med sine 2 Hustruer bisat i prµgtige, af Qvellinus forfµrdigede Sarkofager i Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskrift gav han sig det selvtilfredse Vidnesbyrd, der m udfordre Dommen over ham: ½Jeg haver s ledes levet iblandt eder, at jeg ikke beh°ver at blues ved mit Liv. Reventlow var, som tidligere nµvnt, 2 Gange gift: 1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26. Aug. 1678), Datter af Frederik IIIÆs Yndling Christoffer G. (V, 512); 2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29. Marts 1722), Datter af Overjµgermester Vincents Joachim Hahn. (VI, 485). Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine H gensen, Datter af Borgmester Carsten H gensen. i benr , havde han 3 B°rn, der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeld. Louis Bob . Nytaars°nske til Grev Reventlou H°ybaarne hr Gros Kan eller, Naadige Grµve, Mµgtige Patron, Saa fuldte Tiden det forgangne Aar til Senge Forleden Afften, og lod Nattens Teppe henge For ald dets Tidegang, og hen i M Kilde: Sen Store Danske: Conrad Reventlow, 21.4.1644-31.7.1708, dansk storkansler, far til dronning Anna Sophie. Reventlow, der nød Christian 5.s og Frederik 4.s velvilje, blev 1682 medlem af Gehejmekonseilet og chef for Danske Kancelli og Tyske Kancelli og 1699 storkansler. Derved stod han i spidsen for udenrigsstyrelsen og havde held til at holde landet uden for periodens krige, hvorved handel og søfart blomstrede. Reventlow, der i 1673 blev greve, var storgodsejer; bl.a. erhvervede han i 1683 Clausholm, hvis hovedbygning han lod opføre i 1699. 21-09-2011 Tilføjet af Jette Husum Rosborg. Links: Reventlow: http://www.reventlow.dk/conrad.php http://en.wikipedia.org/wiki/Conrad,_Count_Reventlow ---------- Lensgreve Conrad Reventlow[1] 1644 - 1708 Fødsel 21 apr. 1644 København (Copenhagen) Køn Mand Line IV. Den danske grevelige Linje af 1673. - [Reventlow] Reference nr. 1424 Titel 03 jul. 1673 Blev optaget i Grevestanden Stilling Overjægermester, Geheimeraad, Ridder af Elefanten og Patron for Universitetet, Medlem af Konseillet, Amtmand paa Gottorp, Patron for det kgl. Ridderakademi, Storkansler. Død 21 jul. 1708 Clausholm Slot (Galten H.) Begravet Slesvig Domkirke (Sankt Petri Dom), Schleswig-Holstein, Germany Sidst ændret 05 jun. 2010 Far Ditlev Reventlow, f. 04 apr. 1600, Mecklenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Germany , d. 13 aug. 1664, Schleswig (Slesvig), Schleswig-Holstein, Germany Mor Christine Rantzau, f. 1618, Neuhaus aus Lutjenburg, Plön, Schleswig-Holstein, Germany , d. 02 maj 1688, Kiel, Schleswig-Holstein, Germany Familie 1 Anna Margrethe Gabel, f. 06 jul. 1651, d. 26 jul. 1678 Gift 02 jul. 1667 København (Copenhagen) Børn 1. Frederik Reventlow, d. Dødsdato ukendt 2. Charlotte Amalie Conradsdatter Reventlow > 3. Christian Ditlev Reventlow, f. 21 jun. 1671, Haderslev Købstad , d. 01 okt. 1738, Tølløse Slot (Merløse H., Holbæk) > 4. Christine Sophie Reventlow, f. 30 okt. 1672, Haderslev Købstad , d. 27 jun. 1757, Fuirendal Gods (Øster Flakkebjerg H.) 5. Charlotte Amalie Conradsdatter Reventlow 6. Frederik Reventlow 7. Armgard Margrethe Reventlow, f. 17 aug. 1679, København (Copenhagen) , d. 07 jan. 1709, København (Copenhagen) Sidst ændret 16 maj 2008 Familie 2 Sophie Amalie Hahn, f. 25 mar. 1664, d. 24 mar. 1722 Gift 01 maj 1681 København (Copenhagen) Børn > 1. Anna Margrethe Reventlow, f. 06 okt. 1682, d. 21 mar. 1710, Gram (Frøs H., Haderslev) 2. Charlotte Amalie Reventlow, f. 31 dec. 1683, d. 1700, Rendsburg (Rendsborg), Schleswig-Holstein, Germany 3. Cecilie Catharine Reventlow, f. 1685, d. 1691 4. Ulrikke Eleonore Reventlow, f. 1686, d. 1686 5. Sophie Hedevig Reventlow, f. Skønnet 1686 6. Frederik Reventlow, f. 1687, d. 1688 7. Anna Sophie Reventlow, f. 1688, d. Dødsdato ukendt 8. Conrad Reventlow, f. Skønnet ca. 1689, d. Dødsdato ukendt > 9. Ulrike Eleonora Reventlow, f. 01 nov. 1690, d. 12 sep. 1754 > 10. Anna Sophie Reventlow, f. 16 apr. 1693, Clausholm Slot (Galten H.) , d. 07 jan. 1743, Clausholm Slot (Galten H.) Sidst ændret 16 maj 2008 Familie 3 Anne Cathrine Hagensen, f. 02 sep. 1659, Aabenraa (Rise H.) , d. 27 feb. 1691, Vandlingsgaard - Sønder Starup, Haderslev, Haderslev, Danmark Gift Type: ikke-ægteskab Børn > 1. Detlev Revenfeld, f. 04 mar. 1684, Sandbjerg , d. 18 jul. 1746, Rendsburg (Rendsborg), Schleswig-Holstein, Germany 2. Conrad Revenfeld, f. 1685 > 3. Conradine Revenfeld, f. 09 jul. 1687, Sandbjerg , d. 22 nov. 1770, Krogerup Gods (Humlebæk, Lynge-Kronborg H.) Sidst ændret 03 sep. 2010 Fødsel - 21 apr. 1644 - København (Copenhagen) Gift - 02 jul. 1667 - København (Copenhagen) Gift - 01 maj 1681 - København (Copenhagen) Død - 21 jul. 1708 - Clausholm Slot (Galten H.) Begravet - - Slesvig Domkirke (Sankt Petri Dom), Schleswig-Holstein, Germany Billeder Lensgreve Conrad Reventlow til Grevskabet Reventlow Storkansler, Ridder af Elefanten Lensgreve Conrad Reventlow 1644-1708 Coat of arms - Greve Reventlow af 1673 "det grevelige reventlowske vaaben af 1673". Notater til Futterkamp (1600 tilskødet af faderen for 64.000 Rdlr., solgt 1672 til Henning Buchwald for 67.000 Rdlr.), Segeberg Kalkbjerg med Gieschenhagen (1673-84), Sandbjerg i Sundeved (1673), Turø, Sunds H. (- 1674), Clausholm (1683), Friisenvold og Løjstrup, Kalø (1690) og Kollerup (Galten H.) (1692)-, besøgte Sorø Akademi, imm. 1662 i Orléans, 6. Juni 1665 Hofjunker, samme Aar Kammerherre, 20 Juni 1667 Hof- og Kancelliraad i Tyske Kancelli, 15 November 1670- 5. Juni 1684 Amtmand i Haderslev, 21. Maj 1672 Landraad; 3. Juli 1672 ophøjet i Grevestanden; Deltagelse i Skaanske Krig; 1. Maj 1675 Patent paa at hverve et Regiment og udnævnt til Oberst, hvervede et Dragonregiment (Reventlows Dragoner), samme Aar Chef for 2. fyenske nat. Rytterreg., deltog 20. November 1676 i Generalmajor v. Meerheimbs Expedition over Kellinge Aa, under hvilken Pontus de la Gardies Herresæde Skarhult opbrændtes, deltog 4. December i Slaget ved Lund og overtog den faldne Oberst Henrik Sehesteds Reg. (det holstenske, det senere 2. fyenske Rytterreg.) var i Juli 1677 i Lejeren ved Landskrona, deltog 5-20 August i Kavalakaden til Christiansstad og i September i Expeditionen til Rügen, ansøgte i November 1678 om at maatte forlade Millitærtjenesten og at gaa over til Civiletaten, 25. Januar 1680 - 14. April 1699 Overjægermester, 1680 Geheimeraad, 1. Juli 1681 Ridder af Elefanten og Patron for Universitetet, samme Aar bevilling at maatte nyde Satrupholm, 1682 Medlem af Konseillet, 5. Juni 1684 - 1689 Amtmand paa Gottorp, 1690 - 1705 Medlem af Kommisionerne i Raadstuen, 2. Febr. 1692 Patron for det kgl. Ridderakademi, 26. August 1692 Storkansler. * Tillagde ved Testamente af 9. Juli 1707 Seekamp som arveligt Len til sin ældste Datter Christine Sophie, Kollerup til sin naturlige Søn Oberst von Revenfeldt; Døtrene Christine Sophie og Ermegaard Margrethe havde hver faaet 50.000 Rdlr., hvorved han havde gjort dem mulig at gøre gode Partier, Sønnen havde erholdt en ligesaa stor Sum, men kun28.000 Rdlr. med sin Frue samt faaet tilskødet Friisenvold for 50.000 Rdlr. og skulde tiltræde Baroniet Brahe-Trolleborg. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA1939:II:52 - (43). http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7360&tree=2 KJM 24.11. 2010 Storkansler, Amtmand, Kammerherre, til Futterkamp (TB)._ _