
LAURITSEN THURA, Laurits Wisted[1]
-
Navn LAURITSEN THURA, Laurits Wisted Født 20 aug. 1657 Nakskov
Døbt 23 aug. 1657 Køn Mand Død mar. 1731 Ribe
Begravet 1 apr. 1731 Ribe domkirke
Person-ID I71926 My Genealogy Sidst ændret 17 jan. 2020
Familie DE WITT, Helene Cathrine Albertsdatter, f. 1673, d. 1760, Trinitatis København
(Alder 87 år) Gift 22 sep. 1697 København Trinitatis Kirke
Børn 1. THURA, Barbara Margrethe Lauritsdatter, f. 7 jul. 1698, København Holmens Sogn
, d. 1 aug. 1738, Ringkøbing, Central Denmark Region, Denmark
(Alder 40 år)2. THURA, Albert Lauritsen, f. 6 okt. 1700, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark
, d. 10 mar. 1740, Lejrskov
(Alder 39 år)3. THURA, NN Lauritsdtr., f. 1704, Aarhus, Denmark 
4. DE THURA, Diderich Adlet 14-10-1740, f. 1 maj 1704, Århus
, d. 1 mar. 1788, København
(Alder 83 år)5. DE THURAH, Lauritz Adlet 14-10-1740, f. 4 mar. 1706, Århus, Jylland, Danmark
, d. 6 sep. 1759, København, Sjælland, Danmark
(Alder 53 år)6. THURA, Christiane Lauridsdatter, f. 1711, Aarhus, Danmark
, d. 1775 (Alder 64 år)7. THURA, Dorothea Lauritsdtr., f. 1712 Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F23066 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Billeder 
C:/Users/Bruger/Documents/GEDCOM TIL TNG/gedcom_Photos/P774.application/octet-stream
-
Notater - Thura, Laurids, 1657-1731, Biskop, blev født 20. Avg. 1657 i Nakskov, hvor hans Fader, Mag. Laurids Mortensen Vidsted, den Gang var Provst og Sognepræst. Moderen, Margrethe Thura, var Datter af ndfr. anførte Provst Laurids Pedersen T., efter hvem den udbredte Slægt har antaget Familienavnet. Han gik først i Kjøge Skole; forflyttedes senere ved nogle Velynderes Foranstaltning til Kjøbenhavns Skole, hvorfra han blev Student 1676. Efter at have fuldendt sine akademiske Examiner blev han 1680 Hører ved Kjøge Skole og Aaret efter Rektor sammesteds. 1682 tog han Magistergraden. 1690 nedlagde han Rektoratet for efter Landsdommer P. Luxdorphs Opfordring at følge et Par af dennes nærpaarørende som Hovmester paa Udenlandsrejse. Han opholdt sig længere Tid i Holland og England. I Leiden, hvor han tilbragte 2 Aar, sluttede han fortroligt Venskab med Frederik Rostgaard og begyndte Udarbejdelsen af sin store versificerede Levnedsbeskrivelse af dennes Fader, Hans R. (XIV, 344); Digtet udkom først 1726, bekostet af Fr. Rostgaard, men de fleste Exemplarer ødelagdes ved Kjøbenhavns Ildebrand 1728. Paa denne Rejse opnaaede T. saa stor Færdighed i at tale Hollandsk, at han efter sin Hjemkomst blev udnævnt til Præst ved den hollandske Menighed i Kjøbenhavn (1695), som paa den Tid benyttede Holmens Kirke til Gudstjeneste.
Aaret efter beskikkedes han tillige til Præst i «Ny Hollænderby uden for Vesterport» (Frederiksberg). 1703 forflyttedes han til vor Frue Kirke i Aarhus og blev Provst for Ning Herred; 1706 blev han Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken i Aarhus, og endelig 1713 udnævntes han til Biskop i Ribe. Han døde 1. April 1731. Som Biskop nød han stor Anseelse og indlagde sig særlig Fortjeneste af Latinskolen i Ribe. Med ufortrøden Iver og Uegennytte arbejdede han i Forening med Rektor Chr. Falster paa at skaffe nye Bygninger saa vel for Hørerne som til selve Undervisningen, og hans Bestræbelser kronedes med Held (1727).
Hundredaarsdagen efter Skolebygningens Indvielse holdtes stor Mindefest ved Ribe Skole herom; T.s og Falsters Portrætter ophængtes i Skolen, og daværende Adjunkt N. S. Hjort udgav et Mindeskrift paa Latin om T. Ogsaa som Digter vandt T. et Navn. Foruden ovfr. anførte poetiske Levnedsskildring af H. Rostgaard har han for at undgaa, at andre skulde udgive hans Arbejder i forvansket Skikkelse, selv foranstaltet en Samling af «Adskillige poetiske Sager» (1721), indeholdende dels Oversættelser -- deriblandt Versene i Saxo Grammaticus --, dels originale Ting. Efter hans Død udgav Sønnen Alb. Thura hans Oversættelse af Jesuiten Herman Hugos Digt «Sjælens gudelige Attraa og Længsel» («Pia desideria», udg. af J. H. Ernesti 1721) i alexandrinsk Versemaal (1738).
-- T. ægtede 1697 Helene Cathrine With (d. 1760), Datter af Sognepræst, Mag. Alb. W. ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. Giessing, Jubel-Lærere I, 454 ff. Frost, Efterretn. om Ribe Domkirke S, 65 ff. Chr. Bruun, Fr. Rostgaard I. Danske Saml. I, 310 f. Nyerup, Lit. Lex.
A. Jantzen (Bricka s 364-5)
http://www.lillerosendal.dk/ANER-FAR.htm#Mikkelsen
Biskop Laurits Thura (1657-1731), hvis 3 sønner alle blev meget kendte: Magister Albert Thura (1700-1740) præst og forfatter, Laurids de Thurah (1706-1759), arkitekt og Generalbygmester (en af Danmarks største arkitekter), han blev adlet i 1740 og Diderik de Thurah (1704-1788), der som Skibsbygmester på Holmen og senere Kommandant over Strømmen ligeledes blev adlet.
Den ældste søn, Albert Thura, der blev præst i Lejrskov ved Kolding. Han var trods sin unge alder en meget agtet forfatter og en belæst mand med et stort bibliotek
--------------------
Hans fader benævner ham ved dåben som:
Min egen liden søn
- Thura, Laurids, 1657-1731, Biskop, blev født 20. Avg. 1657 i Nakskov, hvor hans Fader, Mag. Laurids Mortensen Vidsted, den Gang var Provst og Sognepræst. Moderen, Margrethe Thura, var Datter af ndfr. anførte Provst Laurids Pedersen T., efter hvem den udbredte Slægt har antaget Familienavnet. Han gik først i Kjøge Skole; forflyttedes senere ved nogle Velynderes Foranstaltning til Kjøbenhavns Skole, hvorfra han blev Student 1676. Efter at have fuldendt sine akademiske Examiner blev han 1680 Hører ved Kjøge Skole og Aaret efter Rektor sammesteds. 1682 tog han Magistergraden. 1690 nedlagde han Rektoratet for efter Landsdommer P. Luxdorphs Opfordring at følge et Par af dennes nærpaarørende som Hovmester paa Udenlandsrejse. Han opholdt sig længere Tid i Holland og England. I Leiden, hvor han tilbragte 2 Aar, sluttede han fortroligt Venskab med Frederik Rostgaard og begyndte Udarbejdelsen af sin store versificerede Levnedsbeskrivelse af dennes Fader, Hans R. (XIV, 344); Digtet udkom først 1726, bekostet af Fr. Rostgaard, men de fleste Exemplarer ødelagdes ved Kjøbenhavns Ildebrand 1728. Paa denne Rejse opnaaede T. saa stor Færdighed i at tale Hollandsk, at han efter sin Hjemkomst blev udnævnt til Præst ved den hollandske Menighed i Kjøbenhavn (1695), som paa den Tid benyttede Holmens Kirke til Gudstjeneste.
-
Kilder
